Et glimt af Paradiset

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SPANIEN

ELEFANTER, tigre og gazeller strejfer normalt ikke rundt i forladte miner. Brud i åbne miner er kendt for at efterlade landskabet øde med store ar — slet ikke egnet som reservat for eksotiske dyr.

Men i Cabárceno Naturpark i den spanske provins Cantabrien har et enestående eksperiment vist at selv områder der ser alt andet end lovende ud, kan forvandles til et paradisisk sted.

For cirka 3000 år siden var Cabárceno berømt for sin høje kvalitet af jernmalm. Keltiske minearbejdere opdagede at jernoxid, som helt naturligt fandtes i området, nemt kunne omdannes til jern — et uundværligt metal til fremstilling af keltiske redskaber og våben. I århundreder udnyttede også romerne disse mineralaflejringer.

Da jernmalmen blev fundet lige under overfladen, fjernede datidens minearbejdere møjsommeligt de mineralrige kornede aflejringer med hakker og skovle, hvorved de efterlod i hundredvis af granittinder som ikke indeholdt malm. Uden at vide af det skabte de et usædvanligt landskab med fordybninger og grotter, som normalt forbindes med karstlandskaber der er formet af vand snarere end af menneskehånd.

Men da den industrielle revolution kom, brugte man moderne maskiner til at nedbryde den resterende del af bjerget for at få fat i den malm der endnu var tilbage. Da bulldozerne havde udgravet bjergets mineralrigdom, lukkede minen i 1989. Kun nogle få rustne maskiner ved indgangen til Cabárceno vidner om dens industrielle arv.

Fra ’månelandskab’ til naturpark

Uden tvivl er det lettere at ødelægge et landskab end at genoprette det. Men de lokale myndigheder i Cantabrien har med ufortrøden iver taget udfordringen op og skabt en dyrepark i et område som faktisk lignede et månelandskab.

Om det ville lykkes, afhang i første række af jordbundens art og naturlige evne til at restituere sig selv når den fik den nødvendige hvile. Det må tilføjes at anlægsgartnere arbejdede meget hårdt for at udbedre den skade som århundreders misrøgt og rovdrift havde forvoldt. I løbet af et par år blev tusinder af træer plantet, og der blev lagt et nyt lag muldjord. Skæmmende jordfaldshuller blev forvandlet til idylliske søer, og gamle jernbanespor blev lavet om til gangstier. Som kronen på værket satte man til sidst en flok nøje udvalgte dyr ud i store, indhegnede områder.

De 600.000 turister som hvert år besøger Cabárceno Naturpark, synes åbenbart at det har været alle anstrengelserne værd. Mange har udtrykt deres begejstring med ordene: „Det er et paradis!“ Ordet ’paradis’ er meget rammende. Det blev nemlig anvendt af fortidens persere og grækere når de henviste til en stor, smuk park med strømme af vand — en park med uspoleret skønhed hvor dyr kunne strejfe omkring i relativ frihed.

I en tid hvor så mange naturområder er blevet ødelagt, er det dejligt at kunne besøge et sted hvor man har genoprettet den skønhed som var engang, og endda har gjort det endnu smukkere. Desuden er det som er sket i Cabárceno, blot en lille forsmag på hvad vores vidunderlige Jord er i stand til.

Brune bjørne klatrer nu rundt på de klippeskrænter som de romerske minearbejdere engang huggede ud. Elefanter og gazeller strejfer omkring på frodige græsgange i et område som engang blev ryddet af jordarbejdere. Unge tigre tumler omkring på lodrette, blottede granitblokke som kelterne i sin tid har udhugget. Og hele denne forvandling er sket inden for få år.

Bibelen lover at hele jorden en dag vil blive til et paradis! Ja, det var i virkeligheden Guds oprindelige hensigt. (1 Mosebog 1:28; 2:15; Esajas 65:17, 22-25; Lukas 23:42, 43) Naturparker som Cabárceno giver os ikke kun et glimt af hvad et sådant fremtidigt paradis vil indebære, men minder os også om at Skaberen er i stand til at opfylde et sådant løfte.

 [Helsides illustration på side 23]

[Kildeangivelse på side 22]

Alle billeder: Cabárceno Naturpark