Hvordan vil det gå med våbenkontrollen?

I DE senere år har regeringer i hele verden drøftet hvordan man skal bekæmpe den ulovlige handel med lette våben. Emnet er blevet taget op af De Forenede Nationers Generalforsamling. Man har udarbejdet rapporter, fremsat forslag og vedtaget resolutioner. Kritikere peger imidlertid på at fokuseringen på sortbørshandelen betyder at de største våbenhandlere — regeringerne selv — undgår at komme i søgelyset.

Der er faktisk en meget flydende grænse mellem lovligt og ulovligt salg af våben. Mange ulovlige våben er engang blevet solgt helt legalt. Våben som til at begynde med blev solgt til militæret eller politiet, bliver ofte stjålet og tilført det sorte marked. Det er heller ikke usædvanligt at våben bliver solgt videre uden at den oprindelige forhandler har kendskab til det eller har givet tilladelse til det. En artikel i tidsskriftet Arms Control Today forklarer: „De nationale regeringer bør gå længere end til at støtte bekæmpelsen af den ulovlige handel med lette våben — de må analysere deres egen rolle  i den igangværende lovlige våbenhandel.“ Mange håber at nationerne med tiden vil slå ned på handelen med lette våben, men en journalist skrev: „Når de fem permanente medlemmer af [FN’s Sikkerheds]råd alene er ansvarlige for mere end 80% af verdens samlede våbenhandel, bør vi nok ikke have de store forventninger.“

Noget der også gør det vanskeligt at kontrollere strømmen af lette våben, er at de er relativt nemme at fremstille. Mens fabrikationen af avanceret krigsmateriel såsom kampvogne, fly og krigsskibe er begrænset til omkring en halv snes lande, er der nu over 300 fabrikanter i  omkring 50 lande der fremstiller lette våben. Det store og voksende antal våbenfabrikanter øger ikke kun de nationale arsenaler, men mangedobler også mulighederne for at forsyne militser, oprørsgrupper og kriminelle organisationer med våben.

Sprængfarlige emner

Indtil nu har vi fokuseret mest på brugen af lette våben i krigshærgede lande. Men i relativt stabile lande hvor der ikke er krig, føres der hede debatter om våbenkontrol. De der kæmper for en streng våbenkontrol, hævder at flere våben fører til flere mord. De anfører at der i USA, hvor man har en lemfældig våbenlov og masser af skydevåben, er en høj mordprocent, men at der i England, hvor man har en streng våbenlov, er en lav mordprocent. Modstandere af våbenkontrol er hurtige til at komme med det modargument at de fleste i Schweiz har nem adgang til våben, men at mordprocenten her er lav.

Debatten kompliceres yderligere af undersøgelser der viser at antallet af mord begået i USA uden skydevåben procentvis overstiger antallet af mord begået både med og uden skydevåben i mange europæiske lande. Dog er der andre lande hvor antallet af mord begået uden skydevåben procentvis overstiger det samlede antal mord i USA.

Det er almindeligt at bruge — og misbruge — statistikker som støtte for et bestemt synspunkt. Og i spørgsmålet om våbenkontrol ser det ud til at der for hvert argument også er et plausibelt modargument. Problemerne er komplekse. Men generelt er eksperterne dog enige om at mange andre faktorer end adgangen til våben øver indflydelse på kriminaliteten og antallet af mord.

Den magtfulde forening National Rifle Association i USA har et motto der lyder: „Det er ikke våben der dræber. Det er mennesker.“ Ifølge dette synspunkt er det ikke skydevåbnet i sig selv der dræber, om end det er skabt til det formål. En eller anden må trykke på aftrækkeren, enten med overlæg eller ved et uheld. Men nogle vil naturligvis pege på at skydevåben gør det nemmere for mennesker at dræbe hinanden.

Sværd til plovjern

Ifølge Bibelen vil problemet med at det ene menneske dræber det andet, ikke blive løst blot ved at man tager våbnene ud af hænderne på dem der har til hensigt at myrde. Kriminalitet er et socialt problem, ikke blot et problem der har at gøre med våben. Den virkelige løsning består i at ændre menneskenes holdninger og sindelag. Profeten Esajas blev inspireret til at skrive: „[Gud] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

Dette er ikke så usandsynligt som nogle måske tror. Esajas’ profeti bliver opfyldt allerede nu blandt sande kristne i hele verden. At de symbolsk omdanner våben til fredelige redskaber, afspejler et dybtfølt indre ønske om at glæde Gud og leve i fred med andre. Når tiden er inde, vil alle på jorden leve i fuldstændig fred og tryghed under Guds rige. (Mika 4:3, 4) Skydevåben vil ikke dræbe mennesker. Mennesker vil ikke dræbe mennesker. Dødens redskaber vil være afskaffet.

[Illustrationer på side 10]

„De skal smede deres sværd til plovjern“