Vi betragter verden

Sindet påvirker hjertet

En følelsesmæssig belastning forhøjer risikoen for endnu et hjertetilfælde, hedder det i Tufts University Health & Nutrition Letter. Samtidig „ser det ud til at sindet også har indflydelse på udviklingen af hjertesygdomme“. Nylige undersøgelser viser at „mennesker som let bliver vrede, er næsten tre gange så udsatte for at få et hjerteanfald eller dø af hjertesygdomme“, og at „følgevirkningerne af aggressivitet gør sig gældende på et ret tidligt tidspunkt i livet.“ Stress skader hjertemuskelen og kransarterierne. En depression kan øge risikoen for et hjerteanfald eller andre hjertesygdomme med over 70 procent. Når man får massiv støtte fra andre — familie og venner — kan depressionens virkninger mindskes, siger forskerne.

Et omstridt valg

I september 2000 blev Pius IX (pave fra 1846-78) saligkåret af pave Johannes Paul II. I det katolske dagblad La Croix nævner den franske historiker René Rémond at Pius IX ’traf beslutninger der ryster et evangelisk sind. Han lod for eksempel italienske patrioter henrette fordi de satte spørgsmålstegn ved hans magt som statens overhoved.’ Avisen Le Monde kalder ham „Europas sidste enevældige monark“ og nævner denne ’pavekonges’ intolerance, især hans kamp mod „samvittighedsfriheden, menneskerettighederne og jødernes ligeret“. Avisen tilføjer at Pius IX „fordømte demokratiet, religionsfriheden og adskillelsen mellem kirke og stat“ samt „pressefriheden, tankefriheden og retten til frit at forsamles“. Det var Pius IX der i 1869 indkaldte til Det Første Vatikankoncil, som definerede dogmet om pavens ufejlbarhed.

Gnaver der graver

Chilenske landmænd må slås med en lille sortpelset fyr af en sydamerikansk gnaverfamilie kaldet Octodontidae. Den graver gange under muldlaget på hele 600 meter. For nylig har en tysk zoolog fra universitetet i Essen sammen med en chilensk kollega lavet en undersøgelse af dyrets vidt forgrenede gangsystem. De afdækkede et bo der husede en koloni på 26 dyr, og fandt 5000 blomsterløg, som dyrene havde gemt til tørtiden. Gangsystemet havde også kamre der var foret med græs og plasticposer. Men hvor nuttede og beundringsværdige de små sorte fyre med de fremstående gnavertænder end er, betragter landmændene dem som en plage, for kreaturerne brækker tit benene når en af de underjordiske gange giver efter under dem.

Ukrudt der forbløffer

’Pertentlige haveejere og de der står for pasningen af golfbaner, giver mælkebøtter lidet flatterende betegnelser som samfundets fjende nummer ét og ukrudtet der aldrig forsvinder,’ oplyser avisen The News i Mexico City. Ikke desto mindre kan mælkebøtten som „en af verdens sundeste planter“ yde et stort bidrag til vores kost og helbred. Den er rig på A-vitamin og kalium og er mere nærende end broccoli og spinat. Alle plantedelene er nyttige. De nye blade kan bruges i salat og i næsten alle opskrifter hvor man ellers bruger spinat; de tørrede og ristede rødder kan bruges som kaffeerstatning, og af blomsten kan man lave vin. Mælkebøtten har været anvendt som et lægemiddel der var mildt vanddrivende, med en styrkende og rensende virkning på leveren samt en rensende og opbyggende effekt på blodet. Mælkebøtten er „en af de seks vigtigste urter i en kinesers medicinskab,“ skriver avisen. Og så er den gratis for alle der har en græsplæne eller adgang til et græsområde.

Hvorfor er der koffein i sodavand?

„Hvis koffeinet ikke forbedrer sodavandets smag, hvad er så formålet med det?“ spørger tidsskriftet New Scientist. „Forskere ved Johns Hopkins University i Baltimore har opdaget at kun 2 ud af 25 voksne coladrikkere kunne smage om der var koffein i de forskellige colamærker.“ Alligevel var der koffein i 70 procent af de 15 milliarder dåser sodavand som amerikanerne drak i 1998. I en tidligere undersøgelse fandt psykofarmakologen Roland Griffiths og hans kolleger „tegn på abstinenssymptomer  hos børn der ikke fik den mængde koffeinholdigt sodavand de plejede“. Roland Griffiths hævder: „Med koffeinet tilsætter man et lettere vanedannende stof. Her har vi forklaringen på at folk drikker langt mere sodavand med end uden koffein.“

Tø i Andesbjergene

I de sidste 67 år har gletschere i de peruanske Andesbjerge trukket sig mellem 850 og 1500 meter tilbage, meddeler avisen El Comercio i Lima. Ifølge undersøgelser foretaget af den franske glaciolog Antoine Erout har den smeltede is på godt 20 år dannet over 70 nye søer — hvoraf nogle sandsynligvis vil gå over deres bredder og ødelægge de naturlige dæmninger. Når gletscherne bliver mindre, betyder det at landbrug, kunstvandingsanlæg og vandkraftværker får tilført mindre ferskvand. Men gletscherne danner også det vigtigste grundlag for drikkevandsforsyningen i tre latinamerikanske hovedstæder, Lima i Peru, Quito i Ecuador og La Paz i Bolivia, og avisen spørger: „Hvad vil der mon ske hvis disse sne- og isforekomster forsvinder?“ Antoine Erout mener at en af hovedårsagerne til problemet er de klimaændringer der hænger sammen med vejrfænomenet El Niño.

Pludselig rige, men ulykkelige

„Siden 1997 er antallet af millionærer i USA og Canada steget med næsten 40 procent til 2,5 millioner,“ oplyser den canadiske avis National Post. Avisen nævner også at den højteknologiske verden gør mange unge til millionærer. Ifølge psykologen dr. Stephen Goldbart kan nogle af dem ikke tackle deres pludselige rigdom. „Den kan ødelægge deres liv, splitte deres familie og føre til en destruktiv adfærd. Penge fører ikke altid til indre fred og lykke,“ siger dr. Goldbart. Nogle psykologer siger at den højteknologiske verden har medført en ny sygdom, på engelsk „Sudden Wealth Syndrome“, som ytrer sig ved svære depressioner, angstanfald og søvnløshed. Avisen nævner at „nogle nyrige føler skyld over at have så mange penge. De føler at deres rigdom er ufortjent, eller at de ikke er berettiget til den.“ Andre frygter at blive udnyttet og får forfølgelsesvanvid. Dr. Goldbart foreslår at de ulykkelige velhavere engagerer sig i samfundet i stedet for blot at udskrive checks til velgørende formål.

Overforbrug af antibiotika

„Sundhedsmyndighederne taler for døve ører når de gang på gang advarer om overforbruget af antibiotika,“ skriver tidsskriftet New Scientist. „En undersøgelse blandt 10.000 indbyggere i ni amerikanske forbundsstater viser at 32 procent stadig tror at man kan kurere en forkølelse med antibiotika, og at 27 procent mener at man forebygger mere alvorlige sygdomme ved at tage antibiotika når man er forkølet. Hele 48 procent forventer at lægen udskriver en recept på et antibiotikum når de kommer til ham med symptomer på forkølelse.“ Men antibiotika er virkningsløse over for virusinfektioner, som for eksempel forkølelser, og virker kun mod bakterieinfektioner. Overforbrug af antibiotika betragtes som den væsentligste årsag til at der opstår sygdomsformer som er modstandsdygtige over for medikamenter. (Se Vågn op! for 22. december 1998, side 28.) Brian Spratt fra universitetet i Oxford siger: „Vi må bringe budskabet videre på en måde så folk forstår det.“

Et ’iskoldt’ insekt

„Et af de første billeder af det sjældne og sky insekt Grylloblatta campodeiformis, som findes i Rocky Mountains og dele af Rusland, vil blive offentliggjort i en nylig udarbejdet håndbog om insekter,“ oplyser Londonavisen The Sunday Telegraph. Grylloblatta campodeiformis kan klare sig i store højder ved at ernære sig af insektdele der blæses omkring i luften, eller af døde dyrekroppe. Det vingeløse insekt er lysebrunt og gult med lange følehorn, og dets afkom minder en del om ørentvister der ikke er fuldt udviklede. Grylloblatta campodeiformis kan blive op til 3 centimeter langt og hører til en insektorden som man først opdagede for knap 100 år siden. „Insektet er i den grad tilpasset sine iskolde omgivelser at det ville få hedeslag hvis man tog det op i hånden,“ skriver avisen. Forfatteren til førnævnte håndbog, Dr. George McGavin fra det naturhistoriske museum ved Oxfords universitet, siger at man indtil nu knap nok har registreret en femtedel af verdens insekter.