Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvilken fremtid er der for storbyerne?

Hvilken fremtid er der for storbyerne?

Hvilken fremtid er der for storbyerne?

„AT SE på vore byer, er at se ind i fremtiden.“ Denne udtalelse kommer fra Ismail Serageldin fra Verdensbanken. Men at dømme ud fra det vi hidtil har set, tegner fremtiden ikke lys.

Der bliver gjort en prisværdig indsats for at forbedre livskvaliteten i mange byområder. I New York er man for nylig blevet færdig med at renovere Times Square i Manhattan. Forinden var området berygtet for sine pornoetablissementer, sin narkokultur og sit kriminelle miljø. Nu finder man nye detailforretninger og teatre i området, der lokker tusinder af besøgende til. Napoli, der ifølge tidsskriftet National Geographic engang var „en interessant og sofistikeret by på linje med London og Paris“, blev hærget under Anden Verdenskrig, og byen blev et symbol på kriminalitet og kaos. Men da Napoli blev valgt som stedet for et politisk møde i 1994, blev byen nærmest født på ny takket være en større renovering af bymidten.

Mere sikre og rene byer har selvfølgelig deres pris. Større sikkerhed er ofte ensbetydende med flere betjente på gaderne. Også overvågning kan være en pris man må betale. Nogle offentlige arealer er under konstant overvågning af tv-kameraer og civilklædte betjente. Når man går igennem en park og forbi et springvand, nogle skulpturer eller blomsterbede, passerer man måske uden at vide det nogle steder der bliver overvåget.

Somme tider koster forbedringer også dyrt for de fattige. Tag for eksempel fænomenet gentrification, en proces hvor velhavende familier overtager kvarterer der tidligere husede mindrebemidlede. Gentrificationen er et resultat af en ændret økonomi — et „skift fra småindustri til serviceerhverv, fra afhængighed af ufaglært arbejdskraft til automatisering“. (Gentrification of the City, udgivet af Neil Smith og Peter Williams) Samtidig med at manuelt arbejde forsvinder ud af billedet og efterspørgselen efter eksperter og teknikere øges, vokser behovet for bedre boliger til middelklassen. I stedet for at bosætte sig i forstæderne som pendlere foretrækker mange veluddannede og højtlønnede at renovere boliger i førhen forsømte kvarterer.

Dette betyder naturligvis at kvarteret får et ordentligt løft. Men efterhånden som kvartererne bliver pænere, stiger priserne, og ofte har de fattige ikke længere råd til at bo i de bydele hvor de har boet og arbejdet i årevis.

Uddør byen?

Byerne er måske kun lige begyndt at mærke den forandring som de nye teknologier medfører. Eftersom folk bruger Internettet mere og mere når de skal gøre indkøb eller forretninger, kunne det få en drastisk virkning. De nye teknologier har allerede gjort det lettere for nogle virksomheder at flytte uden for byerne, og mange medarbejdere er fulgt med.

Efterhånden som det bliver almindeligt at købe ind og arbejde online, får folk måske mindre lyst til at tage ind til overfyldte forretningskvarterer. I bogen Cities in Civilization hedder det: „Man kan forestille sig at nogle IT-medarbejdere, især dem på deltid, udfører arbejdet derhjemme eller ved skærmterminaler i nærheden af hjemmet, . . . og på den måde reduceres trafikkens omfang generelt.“ Arkitekten Moshe Safdie siger: „Under disse nye betingelser får vi måske en almen spredning af millioner af landsbyer, som lokalt giver folk landsbylivets glæder og via pc’en og Internettet formidler den kulturrigdom man finder i historiske storbyer.“

Hvilken fremtid er der for storbyerne?

Mange iagttagere mener at storbyer til trods for den teknologiske udvikling har mange tilbud og fordele som fortsat vil tiltrække folk. Uanset hvad fremtiden vil bringe, så er det nu byerne har problemer. Og der er ingen løsning i sigte når det drejer sig om at skaffe bolig og hygiejniske forhold til de stadig flere millioner af fattige byboer. Og ingen har tilnærmelsesvis fundet en måde hvorpå man kan sætte en stopper for kriminalitet, byforurening og miljøets nedbrydning.

Nogle vil mene at staten simpelt hen burde skyde flere penge ind i sine byer. Men i betragtning af de erfaringer mange stater har med at forvalte deres midler, er det så realistisk at tro at man kan løse byernes problemer ved blot at udstede en check? For årtier siden oplyste bogen The Death and Life of Great American Cities følgende: „Der hersker den myte at hvis vi blot havde tilstrækkeligt med penge . . ., kunne vi fjerne alle slumkvartererne . . . Men se hvad vi har bygget for de første mange milliarder: Ejendomme for mindrebemidlede der bliver værre udklækningssteder for kriminalitet, hærværk og almen social håbløshed end de slumkvarterer de skulle afløse.“ Disse ord er stadig aktuelle.

Men hvis pengene ikke løser problemet, hvad så? Vi må huske at byer består af mennesker og ikke blot af bygninger og veje. I sidste instans må menneskene derfor ændre sig hvis livet i byerne skal blive bedre. „En bys største aktiv er dannede og miljøbevidste mennesker,“ skriver Lewis Mumford i sin bog The City in History. Og hvis stofmisbrug, prostitution, forurening, miljønedbrydning, sociale uligheder, hærværk, graffiti og lignende skal fjernes, kræver det mere end et frisk lag maling eller flere betjente på gaden. Folk skal hjælpes til at gøre forandringer i deres måde at tænke og handle på.

En ny ledelse

At gennemføre en så radikal forandring overstiger helt klart menneskers evne. Derfor vil ethvert forsøg på at løse storbyernes problemer i sidste ende slå fejl — uanset hvor velment det er. Mange bibellæsere bevarer dog håbet, for de ser vor tids byproblemer som blot endnu et udtryk for menneskets manglende evne til at styre kloden på en god måde. Vore dages hurtigtvoksende, kaotiske byer understreger det der står i Bibelen i Jeremias 10:23: ’Menneskets vej står ikke til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.’ Menneskers forsøg på at forvalte deres egne anliggender har resulteret i elendighed i stor målestok — i problemer der simpelt hen mangedobles i byerne.

Byboer i hele verden kan derfor finde trøst i Bibelens løfte i Åbenbaringen 11:18 om at Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Skriftstedet er ikke negativt, men peger hen imod en positiv fremtid for menneskeheden. Det lover at Gud vil overtage styringen af jorden ved hjælp af en regering, eller et rige. (Daniel 2:44) Der vil ikke længere være millioner der lever i ubeskrivelig fattigdom uden en rigtig bolig eller grundlæggende sanitære faciliteter, uden værdighed eller håb. Under Guds riges styre vil folk nyde materiel velstand, være ved strålende helbred og have dejlige boliger. — Esajas 33:24; 65:21-23.

Denne nye verden er den eneste realistiske løsning på storbyernes problemer.

[Illustrationer på side 8, 9]

Der gøres en ihærdig indsats for at forbedre livet i mange byområder

Napoli, Italien

New York, USA

Sydney, Australien

[Kildeangivelse]

SuperStock

[Illustration på side 10]

Guds nye verden vil løse problemerne for dem der i dag bor i en storby