Tårnet i Crest

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FRANKRIG

TÅRNE af historisk betydning kan have mange former og størrelser og have tjent forskellige formål. Nogle blev bygget for at bevogte strategisk vigtige steder, og andre blev brugt som fængsler. I dag er de fleste af dem turistmål. Det tårn der rager op over den lille by Crest ved floden Drôme i Sydøstfrankrig, har udfyldt alle tre opgaver.

På grund af sin imponerende højde kan tårnet i Crest ses på lang afstand. Med en nordøstlig ydermur på 52 meter hører tårnet til Frankrigs højeste. Oppe fra tårnet har man en herlig udsigt over Vercors- og Ardècheregionens bjerge samt Rhônedalen.

Man ved ikke nøjagtigt hvem der byggede tårnet og hvornår, men det fungerede oprindelig som en del af et fæstningsværk. Under albigenserkorstoget i det 13. århundrede blev fæstningen indtaget af Simon de Montforts katolske tropper, der blev støttet af katolske biskopper. Det blev dengang brugt som udgangspunkt i kampen mod albigenserne.

Under religionskrigene (1562-98) blev borgen ved flere lejligheder angrebet af protestanter, men aldrig erobret. Tårnet undgik med nød og næppe at blive ødelagt i 1633 da Ludvig XIII lod hele borgen nedrive med undtagelse af dens mest sikre og stabile afsnit. Fra da af blev tårnet anvendt som fængsel for almindelige forbrydere såvel som huguenotter og modstandere af monarkiet. De franske protestanter blev fængslet samtidig med at Nantesediktet, der havde medført en vis grad af religiøs tolerance i Frankrig, efterhånden blev tilsidesat. På fængselsvæggene finder man stadig skriverier efterladt af dem der sad fængslet på grund af deres tro.

I dag er tårnet i Crest et historisk monument der gennemsnitlig besøges af 30.000 om året. I 1998 indgik det i fejringen af 400-årsdagen for udstedelsen af Nantesediktet. Tårnets vægge er en dyster påmindelse om hvad der kan ske når man tillader en atmosfære af religiøs intolerance at udvikle sig.