Terrorismens nye ansigt
Terrorismens nye ansigt
Sidste gang dette blad indeholdt en artikelserie om emnet terrorisme, viste forsiden et billede med et velkendt motiv — maskerede og bevæbnede drabsmænd med flammer fra en kraftig eksplosion i baggrunden. I dag har terrorismen fået en ny drejning.
I SKUMRINGENS svage lys kører en kolonne af lastbiler uden særlige kendetegn stille gennem et boligkvarter og stopper op i nærheden af en skolebygning. Et hold specialuddannede mænd iført gasmasker og særlige beskyttelsesdragter stiger ud og går gennem buskadset. Det eneste de ved, er at en lille sprængladning var blevet detoneret under en sportsbegivenhed på skolens stadion og havde forårsaget en spredning af dampe som gjorde mange af tilskuerne syge. Sammen med lokale beredskabsfolk går holdet forsigtigt ind i det forurenede område for at finde ud af hvad der er sket. Hvad havde bomben udløst? Miltbrand? Nervegas?
Mændene går langsomt hen imod sportspladsen, og med sig har de forskelligt udstyr så de kan foretage kemiske analyser. De kommer hen til et lille rum hvor de finder resterne af sprængladningen. Deres opgave er vanskelig og kræver at de bruger små instrumenter til sporing af forureningen, og at de kan flytte tunge genstande.
Deres masker bliver hurtigt duggede. Selv for trænede mænd tager arbejdet på kræfterne. På mindre end ti minutter er resterne af sprængladningen blevet identificeret. Bomben har indeholdt miltbrand.
Terrorismen har ændret karakter
Denne episode var ikke så farlig som det lyder. Det var en øvelse for at afprøve holdets reaktion på et simuleret giftgasangreb et sted i den nordlige del af New York. De fire mænd tilhørte en af de grupper som USA’s forsvarsministerium for nylig har dannet til beskyttelse af civilbefolkningen mod angreb med masseødelæggelsesvåben. Disse gruppers opgave er at få et overblik over omfanget og følgerne af en ny type terrorangreb ved at analysere en formodet forurening med bakterier, kemiske stoffer eller radioaktivt materiale.
Dette hold er et af de mange der er blevet dannet i hele verden på grund af den nye trussel som terrorismen udgør. * Begivenheder i de senere år tyder på at terrorhandlinger begået af uafhængige grupper eller enkeltpersoner er i stigning. Mange terrorister har stadig militære installationer, ambassader og lignende som angrebsmål, men nogle har udvidet deres liste til at omfatte angreb på såkaldte bløde mål — offentlige transportmidler, sportsbegivenheder, befærdede byområder, hoteller og turiststeder.
Porter Goss, der er viceformand i det udvalg i Repræsentanternes Hus som fører tilsyn med efterretningstjeneste, siger om terroristernes ændrede fremgangsmåder: „Vi bliver nødt til at frigøre os fra tidligere tiders opfattelse af terrorisme som noget regeringerne står bag. Terrorismen har fået et nyt ansigt. Det problem vi i stigende grad står over for, er terrorisme begået af folk der kæmper for en sag.“
Den nye form for terrorisme omfatter aktioner og metoder som kan være meget svære at forebygge eller bekæmpe. Terrorister gør i stigende grad brug af ny teknologi og skaffer sig økonomisk støtte. Tidsskriftet USA Today skriver: „Ny computer- og kommunikationsteknologi og forbindelser med den organiserede kriminalitet gør det endnu sværere at bekæmpe terrorisme.“ Nutidens terrorisme bliver også rettet mod nye mål, og det giver journalister og nyhedsanalytikere anledning til at danne nye ord som „cyberterrorisme“, „bioterrorisme“ og „økoterrorisme“.
Hvor stor en trussel udgør den nye terrorisme? Er din personlige sikkerhed i fare? Er der en løsning på problemet med den verdensomspændende terrorisme? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.
[Fodnote]
^ par. 8 Der er mange forskellige opfattelser af hvad terrorisme er. I lande der er hærget af væbnede konflikter, kan voldshandlinger udøvet af én gruppe mod en anden blive betragtet som enten retfærdige krigshandlinger eller terrorisme, alt efter hvem man spørger. I denne artikelserie henviser ordet „terrorisme“ almindeligvis til det at bruge vold for at tvinge sin vilje igennem.
[Ramme/kort på side 4, 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Et årti med TERRORISME
1. Buenos Aires, Argentina
Den 17. marts 1992
En bilbombe ødelægger den israelske ambassade. Dræbte: 29. Tilskadekomne: 242
[Kildeangivelse]
Victor Grubicy/Sipa Press
2. Algier, Algeriet
Den 26. august 1992
En bombe eksploderer i den internationale lufthavn. Dræbte: 12. Tilskadekomne: mindst 128
3. New York, USA
Den 26. februar 1993
Religiøse ekstremister sprænger en stor bombe under The World Trade Center. Dræbte: 6. Tilskadekomne: cirka 1000
4. Matsumoto, Japan
Den 27. juni 1994
Medlemmer af gruppen Aum Shinri-kyo spreder nervegassen sarin i et boligområde. Dræbte: 7. Tilskadekomne: 270
5. Tokyo, Japan
Den 20. marts 1995
Medlemmer af Aum Shinri-kyo tager seks pakker med ned i Tokyos undergrundsbane og spreder den dødbringende nervegas sarin. Dræbte: 12. Tilskadekomne: over 5000
6. Oklahoma City, USA
Den 19. april 1995
En lastbil med en bombe eksploderer ved en regeringsbygning. Højreorienterede ekstremister får skylden. Dræbte: 168. Tilskadekomne: mere end 500
7. Colombo, Sri Lanka
Den 31. januar 1996
Etnisk motiverede terrorister kører en lastbil fyldt med sprængstoffer ind i en bank. Dræbte: 90. Tilskadekomne: mindst 1400
8. London, England
Den 9. februar 1996
Irske terrorister detonerer en bombe i et parkeringshus. Dræbte: 2. Tilskadekomne: over 100
9. Jerusalem, Israel
Den 25. februar 1996
En bombemand sprænger sig selv og en bus i luften. Religiøse ekstremister menes at stå bag. Dræbte: 26. Tilskadekomne: cirka 80
10. Dhahran, Saudi-Arabien
Den 25. juni 1996
En bombe anbragt i en tankvogn med brændstof eksploderer uden for et kvarter for amerikanske militærfolk. Dræbte: 19. Tilskadekomne: 515
11. Phnom Penh, Cambodja
Den 30. marts 1997
Voldsmænd kaster fire håndgranater ind mod en demonstration. Dræbte: 16. Tilskadekomne: over 100
12. Coimbatore, Indien
Den 14. februar 1998
Religiøse ekstremister står bag en række bombeangreb. Dræbte: 43. Tilskadekomne: 200
13. Nairobi, Kenya og Dar es Salaam, Tanzania
Den 7. august 1998
De amerikanske ambassader bliver bombesprængt. Dræbte: 250. Tilskadekomne: over 5500
14. Colombia
Den 18. oktober og den 3. november 1998
Et bombeangreb og et missilangreb. Målet for det første angreb er en olierørledning. Dræbte: 209. Tilskadekomne: mindst 130
15. Moskva, Rusland
Den 9. og 13. september 1999
To store eksplosioner ødelægger to beboelsesejendomme. Dræbte: 212. Tilskadekomne: mere end 300
[Kildeangivelse]
Kilde: The Interdisciplinary Center, Herzliya, Israel Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.
[Ramme/illustration på side 6]
Cyberangreb
Marts 1999: Rapporter viser at computere i Pentagon har været udsat for „koordinerede og organiserede“ hackerangreb. Hver dag bliver der registreret 60 til 80 hackerangreb på det amerikanske forsvarsministeriums computersystemer.
Sommeren 1999: Inden for en tremåneders periode får regeringsfjendtlige hackere ulovlig adgang til web-steder som bruges af Det Amerikanske Senat, FBI, den amerikanske hær, Det Hvide Hus og adskillige ministerier i USA.
Januar 2000: Det forlyder at virksomheder i hele verden brugte godt 12 milliarder dollars i det forløbne år på at bekæmpe „økonomisk terrorisme“ i form af skadelige computervirus.
August 2000: En hacker bryder ind i statslige og lokale myndigheders web-steder i England.
