Når vandet bliver rødt

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FILIPPINERNE

Forestil dig nogle fiskere der en tidlig morgen går ned til stranden for at klargøre deres både og net, sådan som de plejer. Som sædvanlig håber de på en god fangst. Men de får sig en ubehagelig overraskelse da et grufuldt syn møder deres stadig søvnige øjne. Tusinder af døde fisk er skyllet op på kysten. Årsagen til denne massedød er et fænomen med den engelske betegnelse ’red tide’, som betyder ’rødt tidevand’.

RED TIDE er et globalt fænomen. Man har iagttaget det ved den amerikanske og canadiske Atlanterhavskyst og Stillehavskyst. Man har også oplevet ’rødt tidevand’ i lande som Australien, Brunei, Nordvesteuropa, Japan, Malaysia, Papua Ny Guinea og Filippinerne. Selv om forholdsvis få har hørt om fænomenet, er det ikke nyt.

I Filippinerne registrerede man det for første gang i provinsen Batan i 1908. I 1983 forgiftede det røde vand fisk og skaldyr i Samarsøen, Maquedabugten og Villarealbugten. Siden har man observeret red tide i mange andre kystområder. Zenaida Abuso fra den filippinske arbejdsgruppe der beskæftiger sig med problemet, siger til Vågn op! at der „ud over tilfælde af fiskedød, ifølge Bureau of Fisheries and Aquatic Resources of the Philippines, er dokumenteret 1926 tilfælde af paralytisk skaldyrsforgiftning (PSP) forårsaget af red tide“. * Men hvad er årsagen til dette dødbringende fænomen?

Hvad kommer det af?

Udtrykket ’red tide’ henviser til den misfarvning af vandet der kan forekomme i visse havområder. Ofte farves vandet rødt, men det kan også få brune eller gule nuancer. Opslagsværket The World Book Encyclopedia oplyser at „de misfarvede områder kan dække lige fra nogle få kvadratmeter til over 2600 kvadratkilometer“.

Hvad fremkalder en sådan misfarvning? Red tide forårsages af flere arter af mikroskopiske encellede alger eller protozoer kaldet dinoflagellater. Disse bittesmå organismer har hårtynde udvækster, flageller, eller svingtråde, som benyttes til fremdrift i vandet. Der findes omkring 2000 forskellige dinoflagellater, hvoraf 30 kan udskille giftstoffer, og de opholder sig normalt i lunt, saltmættet vand.

Red tide opstår når der sker en pludselig vækst eller opblomstring af de mikroskopiske dinoflagellater. Koncentrationen af disse organismer kan stige til 50 millioner pr. liter vand! Forskere forstår ikke fuldt ud hvorfor det sker, men man ved  at dinoflagellaterne øger deres antal stærkt når vandet påvirkes af bestemte forhold der optræder samtidig. Blandt disse er usædvanlige vejrforhold, temperaturer over det normale, for mange næringsstoffer i vandet, mere sollys end normalt og gunstige havstrømme. Hvis det regner voldsomt, kan mineraler og andre næringsstoffer blive skyllet ud i kystfarvande og bidrage til at dinoflagellaterne formerer sig endnu mere. Resultatet er red tide.

Noget tyder desværre på at vi mennesker undertiden bidrager til at fænomenet griber om sig. Når store mængder kloak- og spildevand ledes ud i havet, kan visse næringsstoffer optræde i for store koncentrationer. Dette kan forårsage en masseforekomst af dinoflagellater. Det får hurtigt ilten i vandet til at slippe op, og resultatet er fiskedød.

Red tide forekommer i varme have og i roligt kystvand, normalt når sommermånederne er ovre og regntiden er sat ind. Fænomenet kan vare fra nogle få timer til flere måneder, afhængigt af forholdene i det pågældende område.

Skadelige konsekvenser

Som oftest er red tide-fænomenet harmløst, men det kan anrette stor skade. Visse arter af dinoflagellater udskiller giftstoffer i vandet som lammer og dræber fisk og andet liv i havet. I nogle tilfælde har fænomenet forårsaget enorme tab af fisk, østers, blæksprutter, muslinger, rejer og krabber der ernærer sig af dinoflagellater. Når et område rammes af en sådan algeopblomstring, kan man se store mængder døde fisk flyde rundt i vandet eller ligge i dynger på strandene over flere kilometer.

Red tide går også i høj grad ud over mennesker. I egne hvor folk lever af fiskeriet, har fiskere mistet deres fangst, og dermed deres levebrød, når vandet blev rødt. Endnu værre: red tide har kostet menneskeliv.

Skaldyrsforgiftning

Et af giftstofferne som nogle af dinoflagellaterne udskiller, hedder saxitoksin. Det er et vandopløseligt salt der angriber nervesystemet hos mennesker og derfor karakteriseres som en nervegift. I The New Encyclopædia Britannica hedder det at „giftstoffer der udskilles i vandet, irriterer menneskets åndedrætssystem“. Badesteder har været nødt til at lukke når giftstoffer fra det røde vand blev frigjort i luften som følge af brændingen.

 Kan du lide skaldyr og andet godt fra havet? Red tide kan bevirke at skaldyr der lever af dinoflagellater, bliver giftige. Tidsskriftet Infomapper oplyser at ’muslinger og andre skaldyr udgør den største risiko, for de ernærer sig ved at filtrere mikroskopiske partikler fra vandet og absorberer på den måde mere gift end fiskene’. Men „man kan stadig trygt spise . . . fisk, blæksprutter, rejer og krabber“. Hos disse dyr ophobes giftstofferne fra algerne nemlig i tarmene, som ofte fjernes inden tilberedningen.

Ikke desto mindre må man være påpasselig når man spiser fisk og, især, skaldyr som kommer fra områder der ofte rammes af en giftig algeopblomstring. Det kan medføre en paralytisk skaldyrsforgiftning. Hvis man er kommet til at indtage algegiftstoffer, mærker man symptomerne inden for en halv time. Nogle af dem er beskrevet i rammen på side 24. Hvis man ikke får den rigtige behandling, kan forgiftningen kulminere i lammelse, der kan medføre døden.

Man har endnu ikke fundet nogen modgift mod skaldyrsforgiftning. Men med visse akutte behandlinger har man opnået gode resultater. Man kan hjælpe patienten af med algegiftstofferne ved at få ham til at kaste op eller ved at foretage en maveudskylning med en mavesonde. I visse tilfælde er det nødvendigt at give kunstigt åndedræt. I Filippinerne synes mange at man kommer sig hurtigere efter sådan en forgiftning når man drikker kokosmælk med mørkt puddersukker.

Hvad kan der gøres?

For tiden er fænomenet red tide stort set uden for vores kontrol. Men mange mener at problemet kunne begrænses hvis man brugte mindre kunstgødning og færre pesticider — som så ikke blev skyllet ud i havet. Et forbud mod at udlede kloak- og spildevand i floder og have ville også forbedre situationen. Noget andet man kunne gøre, var at eliminere muligheden for udledning af næringsstoffer langs kysten som kan få dinoflagellaterne til at formere sig.

I mellemtiden holder man i nogle lande et vågent øje med situationen. I Filippinerne undersøger en regeringsinstans regelmæssigt skaldyrene for at sikre sig at de trygt kan sælges på de lokale og internationale markeder. I sidste ende er det dog kun Skaberen der kan fjerne de skadelige virkninger mennesket udsættes for når vandet bliver rødt.

[Fodnote]

[Ramme på side 24]

Symptomer på skaldyrsforgiftning

 1. En prikkende eller brændende fornemmelse i læberne, tandkødet og tungen

 2. Prikken eller følelsesløshed i ansigtet som breder sig til resten af kroppen

 3. Hovedpine og svimmelhed

 4. Stærk tørst og spytflåd

 5. Kvalme, opkastning og diarré

 6. Åndedræts-, synke- og talebesvær

 7. Ledsmerter og en fornemmelse af lethed

 8. Hurtigere puls

 9. Muskelsvaghed og manglende balance

10. Lammelse af kroppen

[Illustrationer på side 24, 25]

Organismer der forårsager red tide

Pyrodinium bahamense

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af dr. Rhodora V. Azanza, University of the Philippines

Gymnodinium catenatum

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af dr. Haruyoshi Takayama

Gambierdiscus toxicus

[Kildeangivelse]

ASEAN-Canada Cooperative Programme on Marine Science

[Illustration på side 25]

Konsekvenser af red tide

[Kildeangivelse]

Grant Pitcher/Med tilladelse af WHOI

[Kildeangivelse på side 23]

Peter J. S. Franks, Scripps Institution of Oceanography

[Kildeangivelse på side 25]

Scripps Institution of Oceanography