Om at male med ord

DIGTERE er en mellemting mellem kunstmalere og sangskrivere. Når de fører pennen, lader de ikke kun forstanden tale, men også hjertet. Derfor kan et velskrevet digt virke inspirerende. Det kan også give læseren stof til eftertanke, få ham til at le eller måske græde. I bogen The Need for Words hedder det: „Digte kan slet og ret være ord der er arrangeret sådan at de har en stærk og overraskende virkning. Det er en af grundene til at et virkelig godt digt . . . på alle måder er uforglemmeligt.“

Et smukt digt vil sjældent være skrevet af en overfladisk person. Poesi har fra tidernes morgen været forbundet med de ting i livet der betyder mest for os — kærlighed, tro, forholdet mennesker imellem, naturen og meningen med livet. Det er derfor ikke overraskende at poesien er en af de ældste kunstformer. Da en berømt digter sammenlignede poesi med prosa (almindelig skreven tekst), sagde han at hvis de begge er velskrevne og skildrer det samme, „vil digtet blive læst hundreder af gange, men prosaen kun én gang“.

Men som du måske har bemærket, kan poesi antage mange forskellige former. Et digt kan rime, men ikke nødvendigvis. Det kan også tangere prosa. Så hvad er poesi egentlig?

Hvad er poesi?

Opslagsværket The Macquarie Dictionary giver følgende definition på poesi: „Kunsten at arrangere det skrevne eller talte ord på rytmisk vis for at skabe glæde med smukke, fantasifulde og ophøjede tanker“. Og: „Et stykke litteratur i metrisk form; på vers.“ Bemærk poesiens to vigtigste virkemidler: rytmen og versemålet. Rytme er noget vi møder overalt — i årstiderne, i hjerteslaget, i tidevandsbevægelserne. I et digt fremkommer rytmen ved sprogets lyde; vi fornemmer noget der gentager sig mens vi læser. Versemålet er mønsteret i rytmen, og det varierer fra digt til digt. Rim er også almindeligt i et digt. Normalt er det det sidste ord i en strofe der rimer, enten på det sidste ord i den påfølgende linje eller på det sidste ord i en senere linje. Rytmemønsteret kan altså variere.

Det japanske haiku-digt, som ikke nødvendigvis rimer, er berømt for at udtrykke tanker med ynde samtidig med at det er utrolig kortfattet. I et haiku-digt bliver tankerne presset ind i kun tre linjer med 17 stavelser — 5 i  den første og tredje linje, og 7 i den anden. * Haiku-digtets skønhed og enkelhed har hjulpet mange, selv børnehavebørn, til at stifte bekendtskab med digtekunsten.

Poesien er berømt for at komprimere en mangfoldighed af tanker i få ord. I værket The World Book Encyclopedia læser man at poetiske ord „antyder meget mere end de siger. De pirrer fantasien . . . Digtets sprog er stærkt koncentreret, og betydningen af et enkelt ord kan sætte tankerne i sving og få hele digtet til at stå lysende klart i ens fantasi.“ Nogle digte skal man måske læse flere gange inden man fatter deres betydning fuldt ud.

For at opnå den ønskede virkning udvælger digtere deres ord med samme omhu som en juvelér udvælger ædelsten. Kong Salomon af Israel, der skrev ordsprog og sange, „overvejede og udforskede“ med det formål at finde ord der „lyder godt“, som „giver den rigtige mening“, og som „er sande“. — Prædikeren 12:9, 10; 1 Kongebog 4:32.

Salomon og hans fader, David, benyttede i deres poesi den traditionelle hebraiske form som var fremherskende på deres tid. Hebraisk poesi, der ofte blev sunget med musikledsagelse, består ikke af rim. Den er snarere kendt for rytmen i sine tanker eller idéer — en litterær form som man kalder parallelisme. Versene kan enten udtrykke tanker der er synonyme eller antonyme. (Salme 37:6, 9) Ofte forklarer den anden linje tanken fra den første mere udførligt ved at tilføje noget nyt. Læg mærke til hvordan det er gjort i Salme 119:1:

Lykkelige er de der er uangribelige på deres vej,

de der vandrer efter Jehovas lov.

Her uddyber den anden linje hvad det vil sige at være uangribelig, nemlig at vandre efter Jehovas lov. Det hebraiske sprog på Bibelens tid benytter parallelismer, eller tankerytme, i stedet for rim og er derfor lettere at oversætte. *

Poesiens farveskala — følelserne

Ligesom sang er poesi et glimrende middel til at udtrykke hele registeret af følelser. Bemærk Adams ord da han af Jehova bliver præsenteret for Eva i Edens have, og læg mærke til hvordan de afspejler en fuldendt glæde blandet med følelsen af at hans tålmodighed er blevet belønnet:

Dette er endelig ben af mine ben

og kød af mit kød.

Hun skal kaldes Kvinde,

for af manden er hun taget.

— 1 Mosebog 2:23.

Det der er bemærkelsesværdigt ved denne passage, er alt det den rummer, og alle de  følelser den udtrykker på nogle få linjer — en knap udtryksform som træder endnu tydeligere frem på originalsproget. Bibelens poetiske bøger — Jobs Bog, Salmerne, Ordsprogene og Klagesangene — fastholder ligeledes en lang række følelser samtidig med at de lærer vigtige åndelige sandheder. På originalsproget, hebraisk,begynder den allerførste salme med ordet „lykkelig“ eller „salig“. Hvordan ville du beskrive følelserne hos forfatteren til de følgende ord fra Salme 63:1? Bemærk det rige billedsprog, der er iøjnefaldende i hebraisk poesi.

Gud, du er min Gud, jeg søger dig.

Min sjæl har tørstet efter dig.

Mit kød er sygnet hen af længsel efter dig

i et tørt og udtæret land, hvor der ikke er vand.

I Klagesangenes Bog fastholdes endnu en stemning. Her sørger Jeremias over den tragedie der ramte Jerusalem da det faldt i hænderne på babylonierne i 607 f.v.t. Profeten udøser sit hjerte i fem lyriske klagesange der udtrykker hans bedrøvelse, men også hans erkendelse af at Guds retfærdighed var sket fyldest.

Poesi hjælper hukommelsen

Poesien har nogle egenskaber der hjælper læseren til at huske teksten udenad. De ældste eksisterende græske digte, Illiaden og Odysseen, blev reciteret efter hukommelsen ved de græske højtider. Det var noget af en præstation, værkernes enorme omfang taget i betragtning. Meget tyder på at en stor del af Bibelens salmer også blev lært udenad. Læg mærke til billedsproget, enkelheden og den uigendrivelige logik der understreges ved hjælp af rytmen i de følgende vers af Salme 115:4-8, som skildrer tåbeligheden ved afgudsdyrkelse:

Deres gudebilleder er sølv og guld,

menneskehænders værk.

Mund har de, men kan ikke tale;

øjne har de, men kan ikke se;

ører har de, men kan ikke høre;

næse har de, men kan ikke lugte.

De har hænder, men kan ikke føle.

De har fødder, men kan ikke gå;

de giver ingen lyd fra sig med deres strube.

Som dem vil de der laver dem blive,

alle der stoler på dem.

Mon ikke de fleste uden særligt besvær vil huske en levende og magtfuld passage som denne?

Kunne du tænke dig at skrive et digt?

Fra børnerim til reklameslogans — poesi er en del af vores hverdag. Derfor er de fleste fortrolige med i det mindste grundbegreberne inden for poesien. Men inden du selv skriver et digt, kunne du måske tænke dig først at læse et bredt udvalg af digte. Det vil hjælpe dig til at forstå digtekunstens forskellige principper, samtidig med at det vil udvide dit ordforråd. Du må dog være selektiv for ikke at komme til at læse noget der er vulgært eller nedbrydende. (Filipperne 4:8, 9) Du lærer naturligvis allerbedst at skrive poesi ved at sætte dig ned med blyant og papir og skrive løs.

Med tiden vil du måske kunne underholde familie og venner med dine digte. Hvorfor ikke formulere dine tanker i versform når du skal sende nogen et takkekort eller ønske dem god bedring? Dit digt behøver ikke at være langt eller dybsindigt. Skriv blot et par linjer der udtrykker hvad du har på hjerte. Det vil ikke alene være en dejlig og tilfredsstillende opgave for dig selv, men det vil uden tvivl også glæde modtageren, der ser at du har gjort dig umage for at nedfælde dine tanker med så megen fantasi og følelse.

Man behøver ikke at være en digterisk begavelse for at få noget ud af at skrive poesi, lige så lidt som man behøver at være mesterkok for at kunne lide at lave mad. Med lige dele lyst, fantasi, flid og vedholdenhed vil den skjulte digter i dig kunne fremtrylle ordbilleder, ’malerier’, som måske bliver meget bedre end du havde forestillet dig.

[Fodnoter]

[Illustration på side 21]

En betydelig del af De Hebraiske Skrifter er poesi