Fra vore læsere
Fra vore læsere
Sygeplejersker Jeg har været sygeplejerske i næsten 3 år. Det er ikke nogen let opgave at have med sygdom og lidelse at gøre. Jeg følte mig derfor opmuntret over at læse temaartiklerne „Sygeplejersker — Hvad skulle vi gøre uden dem?“ (8. november 2000) og vide at andre sætter pris på vores arbejde. Men det er endnu mere opløftende at Bibelen lover at der snart ikke vil være brug for sygeplejersker længere. — Esajas 33:24.
J.S.B., Brasilien
Min mand og jeg arbejder med hjemmesygepleje, og disse artikler har været til stor opmuntring for os. De har hjulpet os til at få et mere positivt syn på vores arbejde og vores patienter. Flot!
S.S., Tyskland
Jeg har altid troet at sygeplejersker spillede en mindre væsentlig rolle. Men disse artikler har hjulpet mig til at forstå at sygeplejersker er med til at lette et stort følelsesmæssigt pres hos patienten. De giver sig tid til at vise forståelse og støtte patienten på en måde som travle læger ikke har mulighed for. Jeg sendte nogle eksemplarer af bladet til adskillige af mine tidligere klassekammerater som er sygeplejeelever.
F.G., Italien
Tak for disse indsigtsfulde artikler. Mit arbejde som sygeplejerske har modnet mig på mange områder. Det er blandt andet mit arbejde der har fået mig til at fundere over meningen med livet og studere Bibelen. Jeg har ikke oplevet noget større udtryk for værdsættelse end det jeg har fundet i dette nummer af Vågn op! Det vil opmuntre mig i lang tid fremover.
J.D., Tjekkiet
Tak for artiklerne. Jeg har arbejdet som sygeplejerske i mange år. Jeg føler så meget med mine patienter at jeg får tårer i øjnene når jeg giver dem øjendråber. Jeg er overbevist om at sygeplejersker over hele jorden vil reagere positivt på dette nummer af Vågn op!
L.A.R., USA
Spædbørns tænder I mit arbejde på en tandlægeklinik underviser jeg mødre i hvordan de skal pleje deres spædbørns tænder. Artiklen „Hvordan beskytter man små børns tænder?“ (22. november 2000) har været en stor hjælp fordi den gjorde rede for risikoen for gæring og de skader bakterier kan anrette. Alle mødre der kommer i klinikken, har nu fået et eksemplar, og det har givet gode resultater.
T.C.S., Brasilien
Uro i benene Jeg har lige læst artiklen „Har du uro i benene?“ (22. november 2000) Jeg har været ramt af denne lidelse i 18 år, og jeg troede at jeg var den eneste. Ofte har jeg grædt af frustration og søvnmangel, og jeg har prøvet alle former for medicin, men den eneste fuldstændige løsning er selvfølgelig Jehovas rige.
S.T., Skotland
Da jeg læste denne artikel, blev jeg overrasket over den præcise beskrivelse den gav af mine symptomer. Selv om jeg ikke har en læges ord for at jeg lider af uro i benene, var det en lettelse at vide at andre må trækkes med samme gene. Nu forsøger jeg i højere grad end før at leve med denne lidelse. Jeg er blevet bedre til at leve med symptomerne nu da jeg ved hvordan jeg skal tackle de ubehagelige fornemmelser.
A.K., Japan
Jeg er 43 år, og jeg ligger nogle gange vågen om natten på grund af en kriblende fornemmelse i benene og armene. Inden jeg læste artiklen, troede jeg at det kun var mig der havde det sådan. Jeg vidste slet ikke at andre må lide lige så meget som mig. Tak fordi I bringer sådanne artikler som oplyser andre om disse usædvanlige symptomer.
D.L., Canada