Rusmidler — Hvem bruger dem?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SYDAFRIKA

„ALLE gør det!“ Denne og lignende generaliserende udtalelser bruges undertiden til at få de uerfarne til at eksperimentere med rusmidler. Alt afhængigt af hvordan man definerer rusmidler, er der et gran af sandhed i disse ord.

En definition af rusmidler lyder: „Ethvert kemisk stof, enten naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet, som kan påvirke opfattelsesevnen, stemningslejet eller andre psykiske funktioner.“ Det er en bred beskrivelse af det der kaldes psykoaktive stoffer, som også finder begrænset anvendelse til medicinsk brug.

Ifølge denne definition er alkohol også et rusmiddel. Faren opstår når der er tale om et umådeholdent forbrug, hvilket tydeligvis er blevet et stadigt stigende problem. En undersøgelse blandt studerende i et vestligt land viser at „drikkeri er det største misbrugsproblem på de højere læreanstalter“. Undersøgelsen afslørede at 44 procent af eleverne gik på drukture. *

Ligesom alkohol sælges tobak helt legalt, til trods for at tobak indeholder et kraftigt giftstof, nemlig nikotin. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er der årligt cirka fire millioner som dør af rygning. Ikke desto mindre er tobaksmagnaterne velhavende og respekterede medlemmer af samfundet. Cigaretter er også stærkt vanedannende, måske endog mere end mange af de ulovlige stoffer.

 I de senere år har adskillige lande begrænset tobaksreklamernes udbredelse og indført andre restriktioner. Rygning betragtes dog stadig af mange som acceptabelt. Også i filmbranchen bliver rygning fortsat forherliget. University of California i San Francisco har foretaget en undersøgelse af de mest indbringende film mellem 1991 og 1996. Den viser at 80 procent af de mandlige hovedroller skildrede personer der røg.

Hvad med medicin, kaffe og te?

Mange har i høj grad nydt gavn af lægemidler, men de kan også misbruges. Det sker for eksempel at læger er lidt for rundhåndede når de ordinerer medicin, eller at de presses af patienterne til at ordinere medicin som ikke er nødvendig. En læge siger: „Læger tager sig ikke altid tid til at tale med patienten for at finde ud af årsagen til vedkommendes symptomer. Det er lettere at sige: ’Tag denne pille.’ Men man finder ikke frem til sygdommens egentlige årsag.“

Selv ikke-receptpligtige medikamenter som for eksempel paracetamol, der går under handelsnavne som Pamol og Panodil, kan føre til alvorlige helbredsproblemer hvis de misbruges. I hele verden dør der årligt mere end 2000 mennesker som følge af et overforbrug af paracetamol.

Ifølge førnævnte definition er koffein i te og kaffe også et rusmiddel, selv om vi måske ikke opfatter det som sådan når vi drikker vores yndlingsdrik om morgenen. Men det ville være absurd at ligestille almindeligt accepterede drikke som te og kaffe med hårde stoffer som heroin. Det svarer til at man sammenligner en huskat med en glubsk løve. Alligevel kan det ifølge visse eksperter være skadeligt for helbredet hvis man har for vane at drikke mere end fem kopper kaffe eller ni kopper te om dagen. Hvis forbruget pludselig skæres ned, kan der opstå abstinenssymptomer. En kvinde fortæller at da hun holdt op med at drikke te, blev hendes øjne lysfølsomme, og hun fik opkastninger og stærk hovedpine.

Hvad med ulovlige stoffer?

Et mere kontroversielt spørgsmål er brugen af stoffer inden for sport. Det så man et eksempel på i forbindelse med Tour de France i 1998. Ni cykelryttere på førerholdet blev udelukket fordi de havde brugt stimulerende midler for at forbedre deres præstationer. Sportsfolk har fundet på mange metoder til at snyde med dopingprøverne. Tidsskriftet Time skriver at nogle er gået så langt som til at få „’urintransplantationer’, det vil sige at de får en anden persons ’stoffri’ urin indført i deres blære ved hjælp af et kateter — en fremgangsmåde som ofte er smertefuld“.

Så er der også de mange ulovlige stoffer der bruges som nydelsesmidler. De indbefatter marihuana, hash, ecstasy (metylendioxymeta-amfetamin), lsd (lysergsyrediethylamid), stimulanser (som for eksempel kokain og amfetaminer), beroligende midler og heroin. Vi må heller ikke glemme de forskellige organiske opløsningsmidler, eksempelvis lim og benzin, som mange unge sniffer. Da disse opløsningsmidler ikke er forbudt, er de let tilgængelige.

 Den udbredte forestilling om en udmagret stofmisbruger som sidder i et snusket værelse og sprøjter stoffer ind i årerne, kan være misvisende. Mange der er på stoffer, kan stadig fungere relativt normalt i hverdagen, selv om deres afhængighed uden tvivl påvirker deres livskvalitet i større eller mindre grad. Man må dog ikke bagatellisere den mørke side af narkoverdenen. En forfatter beskriver hvordan nogle kokainmisbrugere „kan sprøjte sig igen og igen inden for kort tid, og deres krop bliver én blodig masse oversået med stikmærker og blå pletter“.

Efter en tilbagegang i 1980’erne er brugen af narkotika igen steget i hele verden. Bladet Newsweek skriver: „Myndighederne føler sig magtesløse over for den omsiggribende narkosmugling, den stadige stigning i stofmisbrug af enhver slags og mangelen på de midler og den information der skal til for at bekæmpe det alt sammen.“ Den sydafrikanske avis The Star siger at ifølge officielle statistikker „er hver fjerde indbygger i Sydafrika afhængig af alkohol eller narkotika“.

FN’s Forskningsinstitut for Social Udvikling har påpeget at „narkoproducenter og narkohandlere . . . har organiseret sig på verdensplan og anbragt en betydelig del af deres fortjenester i finanscentre som tilbyder investeringer der giver stort afkast, og diskretion. . . . Narkohandlere er nu i stand til at hvidvaske ulovlige fortjenester ved at flytte pengebeløb ad elektronisk vej fra det ene sted i verden til det andet uden ret mange kontrolforanstaltninger.“

Noget tyder på at mange amerikanere kommer i berøring med kokain uden at vide det. En artikel i bladet Discover siger at de fleste amerikanske pengesedler bærer spor af dette stof.

Faktum er at mange i dag synes at det er i orden at misbruge psykoaktive stoffer, også de ulovlige. Det betragtes som noget dagligdags. De mange oplysninger man har om skaderne ved brugen af stoffer, tobak og alkohol, giver grund til at spørge: Hvorfor bruger folk disse rusmidler? Mens vi belyser dette spørgsmål, kan vi tænke over hvordan vi selv ser på brugen af rusmidler.

[Fodnote]

[Illustration på side 3]

Drikkeri er et stort problem på mange læreanstalter

[Illustration på side 5]

Mange betragter cigaretter og andre nydelsesmidler som harmløse