Frivilligt arbejde der gør varig gavn

 JESUS gjorde gode gerninger mod dem der havde brug for hjælp. For eksempel helbredte han de syge og gav de sultne noget at spise. (Mattæus 14:14-21) Men hvilken gerning gav han højeste prioritet? Noget der skete tidligt i Jesu tjeneste giver os svaret. Vi finder beretningen i det første kapitel af Markusevangeliet.

Mens Jesus var i Kapernaum, ved Galilæas Sø, blev han inviteret hjem til Simon, også kaldet Peter. Dér „lå Simons svigermoder syg med feber“, og Jesus helbredte hende. (Markus 1:29-31) Senere begyndte der uden for Peters hus at samle sig en skare af folk „som var plaget af forskellige sygdomme“; også dem helbredte Jesus. (Markus 1:32-34) Så blev det nat, og alle gik til ro.

Næste morgen „mens det stadig var mørkt,“ stod Jesus op i al stilhed, forlod huset „og gik bort til et øde sted“, hvor ’han begyndte at bede’. Inden længe vågnede disciplene og så en stor menneskeskare der ventede udenfor. Men hvad skulle de gøre? Jesus var der ikke. Peter og hans ledsagere fandt hurtigt Jesus og sagde: „Alle søger efter dig.“ (Markus 1:35-37; Lukas 4:42) Det er som om de sagde til Jesus: ’Hvad laver du herude? I går aftes var din helbredelse af de syge en kæmpesucces. I dag har du igen alle tiders chance!’

Men læg mærke til hvordan Jesus reagerede: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér.“ Det Jesus siger her, er interessant. Jesus vendte ikke tilbage til Peters hus for at helbrede flere. Han kom med følgende begrundelse: „Det er med det formål [altså for at forkynde] jeg er gået ud.“ (Markus 1:38, 39; Lukas 4:43) Hvad var det Jesus ville vise sine disciple? At det var vigtigt for ham at gøre gode gerninger, men at forkyndelsen og det at undervise i Guds ord var Jesu vigtigste opgave. — Markus 1:14.

Eftersom Bibelen tilskynder kristne til at „følge lige i [Jesu] fodspor“, er det tydeligt for sande kristne i dag hvad de skal prioritere højest når det drejer sig om frivilligt arbejde. (1 Peter 2:21) Efter Jesu forbillede hjælper de folk i nød — som det fremgår af den foregående artikel. Og ligesom Jesus giver de arbejdet med at forkynde Bibelens gode nyhed om Guds rige højeste prioritet. * (Mattæus 5:14-16; 24:14; 28:19, 20) Men hvorfor bør det frivillige arbejde med at oplyse folk om Bibelens budskab prioriteres højere end andre vigtige former for frivilligt arbejde?

Hvorfor og hvordan har bibelundervisningen betydning?

Et asiatisk ordsprog peger på svaret. „Hvis du vil planlægge et år frem, skal du så korn. Hvis du vil planlægge ti år frem, skal du plante træer. Hvis du vil planlægge hundrede år frem, skal du undervise folk.“ Når det drejer sig om at finde langsigtede løsninger, er undervisning ganske rigtigt en nødvendighed, for den udvikler folks evne til at træffe beslutninger der vil forbedre deres liv. Derfor bruger over seks millioner frivillige på deltid eller fuldtid deres kræfter, ressourcer og tid på at give gratis  bibelundervisning. Dette frivillige arbejde, som har stået sin prøve, ledes af Jehovas Vidner og har indvirkning på folk i hele verden. Hvordan?

Efterhånden som folk får hjælp til at forstå og følge Bibelens praktiske råd, bliver de bedre rustet til at tackle de problemer de møder i livet. De får den nødvendige moralske styrke til at overvinde skadelige vaner. Nelson, en ung mand i Brasilien, fremhæver en anden fordel han har haft af bibelundervisningen: „Siden jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, har jeg været lykkelig fordi mit liv har fået mening.“ (Prædikeren 12:13) Den opfattelse deles af hundredtusinder af andre, unge såvel som gamle, der for nylig er begyndt at undersøge Guds ord. De der studerer Bibelen, får ikke kun hjælp til at finde en mening med livet; nyheden om Guds rige giver dem også et opløftende fremtidshåb — et håb der gør livet værd at leve, selv under de vanskeligste omstændigheder. (1 Timoteus 4:8) — Se rammen „Hvordan Guds rige vil gøre en forskel“.

Ved at tilbyde bibelundervisning gør Jehovas Vidner en frivillig indsats til varig gavn. Hvor varig? Guds ord siger: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Tænk at man kan deltage i et projekt der vil have en gavnlig virkning til evig tid. Se, det er en form for frivilligt arbejde som virkelig gør en forskel! Er det ikke et projekt du kunne tænke dig at vide mere om? Hvis det er, så er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner. Det vil du ikke komme til at fortryde.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

„Hvis du vil planlægge et år frem, skal du så korn. Hvis du vil planlægge ti år frem, skal du plante træer. Hvis du vil planlægge hundrede år frem, skal du undervise folk“

[Ramme/illustrationer på side 10]

Hun kommer med hjælp og håb

Nadine er en 43-årig fransk sygeplejerske der har specialiseret sig i tropesygdomme. Hun er en af de frivillige som har arbejdet i Centralafrika. „Folk spørger mig hvorfor jeg gør det,“ sagde hun for nylig i et interview. „Jeg tror på Gud, jeg elsker mennesker, og jeg har lyst til at give af mig selv. Jeg er et af Jehovas Vidner, og derfor føler jeg mig tilskyndet til både at yde hjælp og give håb til dem der lider.“ Mens Nadine yder frivilligt arbejde i Afrika, deler hun sin tid mellem nødhjælp og det bibelundervisningsarbejde som de lokale Jehovas Vidner udfører.

[Illustrationer]

Nadine i Afrika

[Ramme på side 12]

Hvordan Guds rige vil gøre en forskel

Læs skriftstederne nedenfor, og se hvordan Gud lover at dække vores behov i følgende henseender:

Helbred „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4; Esajas 33:24; 35:5, 6.

Uddannelse „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9; Habakkuk 2:14.

Arbejde „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:21-23.

Føde „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ — Salme 67:6; 72:16; Esajas 25:6.

Samfundsforhold „Jehova har knækket de ugudeliges stav. . . . Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro.“ — Esajas 14:5, 7.

Retfærdighed „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret.“ — Esajas 11:3-5; 32:1, 2.