Hadets onde cirkel kan brydes

’Elsk jeres fjender.’ — MATTÆUS 5:44.

I FLERE dage førte lederne af to fjendtlige lande intense fredsforhandlinger. Præsidenten for et magtfuldt industriland sad med ved forhandlingerne og forsøgte med sin store indflydelse og sine diplomatiske evner at bringe de to ledere nærmere hinanden. Men deres anstrengelser resulterede blot i endnu større krise. I løbet af nogle få uger oplevede de to lande det som tidsskriftet Newsweek kalder „den værste bølge af vold imellem dem i de sidste tyve år“.

Trods verdensledernes ihærdigste bestræbelser bliver etniske og nationale grupper over hele jorden ved med at hade og bekrige hinanden. Hadets kædereaktion intensiveres og holdes i gang af uvidenhed, fordomme og propaganda. Verdenslederne søger forgæves efter nye og banebrydende løsninger, men er slet ikke opmærksomme på at den bedste løsning er af gammel dato — ja, den findes i noget så gammelt som Jesu bjergprædiken. I den prædiken opfordrede Jesus sine tilhørere til at underlægge sig Guds måde at gøre tingene på. Det var ved samme lejlighed at han sagde de ovennævnte ord: ’Elsk jeres fjender.’ Den tilskyndelse er ikke alene den bedste løsning på problemet med had og fordomme, men også den eneste løsning der duer!

Skeptikere affærdiger idéen med at man skal elske sin fjende, som håbløst idealistisk og uigennemførlig. Men hvis had er noget der kan læres, er det så ikke rimeligt at mene at det også kan aflægges? Jesu ord giver os derfor et realistisk håb. De viser at det er muligt at lægge selv årelange fjendskaber bag sig.

Lad os betragte situationen på Jesu tid blandt hans jødiske tilhørere. Fjender havde de nok af. Romerne havde fortsat magten over området, og jøderne led under tunge skattebyrder, politisk manipulation, mishandling og udnyttelse. (Mattæus 5:39-42) Nogle af jøderne betragtede endog deres egne landsmænd som fjender på grund af små uoverensstemmelser som ikke var blevet bragt ud af verden, men havde fået lov til at udvikle sig. (Mattæus 5:21-24) Kunne Jesus virkelig forvente at hans tilhørere ville elske dem der havde voldt dem sorg og smerte?

Hvordan kan man ’elske sine fjender’?

For det første må man gøre sig klart at Jesu ord om at man skal elske sine fjender, ikke sigter til den form for kærlighed der er mellem nære venner. Det græske ord for kærlighed som bruges i Mattæus 5:44, kommer af ordet agaʹpe. Dette ord indeholder tanken om en kærlighed der bygger på eller lader sig lede af principper, og den er ikke nødvendigvis forbundet med varme følelser. Da denne form for kærlighed er ledet af retfærdige principper, bevæger den os til søge andres interesser,  uanset hvordan de opfører sig. Den sætter sig ud over personligt fjendskab. Jesus viste en sådan kærlighed da han i stedet for at nedkalde ondt over de romerske soldater der henrettede ham, i en bøn sagde: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ — Lukas 23:34.

Er det realistisk at tro at de fleste i verden vil tage imod Jesu lære og begynde at elske hinanden? Nej. Bibelen viser at verden vil fortsætte ad sin kurs mod ødelæggelse. „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre,“ forudsiges det i Andet Timoteusbrev 3:13. Det er dog muligt for enkeltpersoner at bryde hadets onde cirkel ved at blive grundigt oplært i retfærdige principper gennem et studium af Bibelen. Der er mange eksempler på nogle som har været i stand til at undgå at give efter for alt det had som de er omgivet af. Lad os nævne nogle få.

Lærte at vise andre kærlighed

I en alder af 13 var José medlem af en terrorgruppe der førte guerillakrig. a Han blev oplært til at hade dem som mentes at være ansvarlige for de uretfærdigheder han så omkring sig. Hvor det var muligt, var det hans mål at dræbe dem. José så mange af sine kammerater blive dræbt, og det gjorde ham bitter og hævngerrig. Mens han fremstillede håndgranater, spurgte han tit sig selv: ’Hvorfor er der så mange lidelser? Hvis Gud er til, lægger han da slet ikke mærke til hvad der foregår?’ José græd ofte og var rådvild og deprimeret.

Med tiden kom José i kontakt med en af Jehovas Vidners menigheder. Allerede første gang han var til et af deres møder, lagde han mærke til den kærlige atmosfære. Alle kom hen og hilste på ham på en varm og venlig måde. Senere gav en drøftelse af emnet ’Hvorfor tillader Gud ondskab?’ ham svar på netop de spørgsmål han havde spekuleret over. b

Efterhånden som José fik større bibelkundskab, foretog han nogle forandringer i sit liv og i sin måde at tænke på. Han lærte at  „den der ikke elsker, forbliver i døden. Enhver der hader . . . er en manddraber, og . . . ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ — 1 Johannes 3:14, 15.

Det var dog ikke let for José at få afbrudt forbindelsen med terrorgruppen. Hver gang han tog hen til Jehovas Vidners rigssal, var der nogen der fulgte efter ham. For at se hvad det var som havde fået José til at forandre sig så drastisk, overværede nogle af hans tidligere kammerater endda et par møder. Da de fandt ud af at han ikke var en forræder eller til fare for dem, lod de ham være. Da José var 17 år, blev han døbt som et af Jehovas Vidner, og kort efter blev han heltidsforkynder. I stedet for at udtænke måder at slå ihjel på, bringer han nu et kærlighedens og håbets budskab ud til folk.

Etniske barrierer kan nedbrydes

Er det muligt for medlemmer af etniske grupper at fjerne de barrierer af had som skiller dem? Ja, det er det. Tag for eksempel den amharisktalende gruppe af Jehovas Vidner i London. Der er 35 i gruppen — 20 fra Etiopien og 15 fra Eritrea. De tilbeder Gud sammen i fred og enhed, til trods for at eritreere og etiopiere for ikke så længe siden førte en bitter krig mod hinanden i Afrika.

En af de etiopiske forkyndere havde fået at vide af sin familie at man aldrig kan stole på eritreere. Men i dag stoler han ikke blot på sine eritreiske trosfæller, han kalder dem også brødre og søstre! Disse eritreere taler normalt tigrinnya, men de har valgt at lære amharisk — deres etiopiske trosfællers sprog — så de kan studere Bibelen sammen med dem. Det er et stærkt bevis på at kristen kærlighed kan virke som „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.

Det er muligt at give slip på fortiden

Hvad så med dem som har været udsat for en umenneskelig behandling? Er det ikke en normal reaktion at man nærer had til sine bødler? Hør engang hvad Manfred, som kommer fra Tyskland og er et af Jehovas Vidner, har at sige om det. Han har måttet tilbringe seks år af sit liv i et kommunistisk fængsel ene og alene fordi han er et af Jehovas Vidner. Nærede han på noget tidspunkt had til  sine undertrykkere, eller havde han lyst til at tage hævn? „Nej,“ svarer han. Den tyske avis Saarbrücker Zeitung citerer ham for at sige: „At begå eller at gengælde uretfærdigheder . . . sætter en ond cirkel i gang som altid fører til nye uretfærdigheder.“ Manfred fulgte tydeligvis Bibelens tilskyndelse: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ — Romerne 12:17, 18.

En verden fri for had

Jehovas Vidner påstår ikke at de er fuldkomne på dette område. De finder det ofte svært at lægge fjendskaber og gammelt had bag sig. Det kræver en vedvarende og ihærdig indsats at anvende Bibelens principper i sit liv. Men Jehovas Vidner er i det store og hele et levende vidnesbyrd om Bibelens evne til at bryde hadets onde cirkel. Gennem et bibelstudieprogram hjælper de årligt tusinder af mennesker til at kaste racismens og fordommens lænker af sig. c (Se rammen „Bibelens råd — en hjælp til at fjerne had“.) Det er en forsmag på resultaterne af det verdensomspændende undervisningsprogram som inden længe vil medvirke til at hadet og dets årsager bliver fjernet fuldstændigt. Denne undervisning vil foregå under ledelse af Guds rige, hans verdensomspændende regering. I den bøn der almindeligvis kaldes fadervor, lærte Jesus os at bede om at dette rige måtte komme. — Mattæus 6:9, 10.

Bibelen lover at jorden under denne himmelske regering „vil være fyldt med kundskab om Jehova“. (Esajas 11:9; 54:13) De ofte citerede ord af profeten Esajas vil da blive opfyldt i global målestok: „[Gud] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Esajas 2:4) Sådan vil Gud for tid og evighed bryde hadets onde cirkel.

[Fodnoter]

[Ramme på side 11]

Bibelens råd — en hjælp til at fjerne had

● „Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer? Stammer de ikke herfra: fra jeres trang til sanselige nydelser som fører krig i jeres lemmer?“ (Jakob 4:1) Konflikter med andre kan ofte løses hvis vi lærer at beherske selviske ønsker.

● ’Hav ikke blot øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.’ (Filipperne 2:4) At lade andres interesser komme før sine egne er endnu en måde man kan undgå unødige konfliktsituationer på.

● „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare; bliv ikke optændt af vrede — det fører kun til at man handler ondt.“ (Salme 37:8) Vi kan og skal beherske nedbrydende tendenser hos os selv.

● „Gud . . . har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apostelgerninger 17:24, 26) Det er ulogisk at føle sig overlegen i forhold til folk af en anden race da vi alle tilhører den samme menneskeslægt.

● ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ (Filipperne 2:3) Det er tåbeligt at se ned på andre, for de besidder ofte egenskaber og evner som vi ikke selv har. Ingen race eller kultur har eneret på alt hvad der er godt.

● „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle.“ (Galaterne 6:10) Blot det at tage initiativ til at være venlig og hjælpsom mod andre, uanset deres race eller kultur, kan medvirke til at bygge bro over kommunikationskløfter og fjerne misforståelser.

[Illustrationer på side 9]

Jehovas Vidner fra Etiopien og Eritrea tilbeder Gud sammen i fred

[Illustration på side 10]

Manfred, som har overlevet seks år i et kommunistisk fængsel, nægtede at give efter for had

[Illustration på side 10]

Bibelen kan nedbryde de barrierer som skiller folk