Hvorfor hader folk hinanden?

HADET gjorde sin entré på et tidligt tidspunkt i menneskets historie. Den bibelske beretning i Første Mosebog 4:8 siger: „Det var mens de var på marken at Kain overfaldt sin broder Abel og dræbte ham.“ „Og af hvilken grund slog han ham ihjel?“ spørger bibelskribenten Johannes. „Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige.“ (1 Johannes 3:12) Abel blev offer for en af de mest almindelige årsager til had, nemlig misundelse, eller skinsyge. „Skinsyge fører til en våbenfør mands forbitrelse,“ siges der i Ordsprogene 6:34. I dag er det stadig misundelse over social status, rigdom, ressourcer og andre fordele som får folk til at kæmpe mod hinanden.

Uvidenhed og frygt

Men misundelse er blot en af mange årsager til at folk hader hinanden. Had skyldes også ofte uvidenhed og frygt. „Før jeg lærte at hade, lærte jeg at frygte,“ siger en ung mand der har tilhørt en gruppe voldelige racister. En sådan frygt udspringer tit af uvidenhed. Ifølge opslagsværket The World Book Encyclopedia holder fordomsfulde mennesker ofte stædigt fast ved opfattelser „selv når de ikke stemmer med de faktiske forhold. . . . De er tilbøjelige til at fordreje, forvanske, misfortolke eller ignorere kendsgerninger som strider mod deres egne forudfattede holdninger.“

 Hvad er med til at forme vore holdninger? En informationstjeneste på internettet siger: „Historien er årsag til mange stereotype kulturelle opfattelser, men mange af vore fordomme kan også tilskrives vores egen personlige baggrund.“

I USA, for eksempel, har fortidens slavehandel medført spændinger mellem mange hvide og folk af afrikansk afstamning, spændinger der eksisterer den dag i dag. Ofte giver forældre racistiske synspunkter videre til deres børn. En hvid mand der vedkender sig at være racist, indrømmer at han har udviklet racefordomme „uden at have den mindste kontakt med sorte“.

Så er der dem der mener at alle som er anderledes end de selv, er dårlige mennesker. En sådan opfattelse kan være baseret på et enkelt uheldigt sammenstød med en af en anden race eller fra en anden kultur. Det får nogle til at drage den forhastede konklusion at alle der tilhører den race eller kultur, har de samme utiltalende egenskaber.

Det er slemt nok at enkeltpersoner er fordomsfulde, men når en hel nation eller race er det, kan det få fatale følger. Troen på at ens nationalitet, hudfarve, kultur eller sprog hæver én op over andre, kan avle intolerance og fremmedhad. I det århundrede der er gået, har sådanne fordomme ofte givet sig udslag i vold.

Interessant nok har had og fordom ikke altid noget med hudfarve eller nationalitet at gøre. Forskeren Clark McCauley ved University of Pennsylvania siger at „en helt tilfældig ’plat og krone’-opdeling af personer er nok til at fremme solidaritet inden for de enkelte  grupper“. En lærer for en tredjeklasse demonstrerede dette da hun som led i et meget omtalt forsøg delte sin klasse op i to grupper — en med børn der havde blå øjne, og en med børn der havde brune øjne. I løbet af kort tid opstod der uvilje mellem de to grupper. Selv noget så banalt som den samhørighedsfølelse der findes blandt tilhængerne af et sportshold, kan nemt føre til voldsomme sammenstød med andre.

Hvorfor er der så meget vold?

Men hvorfor kommer fjendskaber ofte til udtryk i en voldelig adfærd? Forskere har foretaget omfattende undersøgelser af emnet, men kan stadig kun fremsætte teorier. Clark McCauley har udarbejdet en udførlig bibliografi over forskningen af vold og aggression hos mennesker. Han peger på en undersøgelsesrapport som viser at „voldskriminalitet er forbundet med det at føre og vinde krige“. Forskerne bag rapporten siger: „Lande der deltog i Første og Anden Verdenskrig, især krigenes vindende parter, havde et højere drabstal efter krigen end før.“ Ifølge Bibelen lever vi i en krigens tidsalder. (Mattæus 24:6) Kan det tænkes at sådanne krige på en eller anden måde har fremmet andre former for vold?

Andre forskere går ind for en biologisk forklaring på menneskenes aggressive adfærd. I en forskningsrapport har man prøvet at forbinde visse former for aggression med „for små mængder serotonin i hjernen“. En anden udbredt hypotese er at aggression ligger i vore gener. En politolog hævder at „en stor del af [hadet] kan være medfødt“.

Bibelen siger at vi på grund af ufuldkommenhed fødes med fejl og dårlige egenskaber. (1 Mosebog 6:5; 5 Mosebog 32:5) Disse ord gælder naturligvis alle mennesker. Men ikke alle mennesker nærer had til andre. Det er noget man lærer. Den kendte psykolog Gordon W. Allport har således lagt mærke til at der hos spædbørn „stort set ikke er tegn på destruktive instinkter. . . . Spædbørn er åbne og tillidsfulde over for de fleste mennesker og former for sansepåvirkning.“ Denne iagttagelse støtter den opfattelse at aggression, fordom og had primært er noget tillært. Menneskets evne til at lære at hade bliver groft udnyttet af personer og grupper som fremmer had.

En forgiftning af sindet

Fremme i forreste linje er lederne af forskellige hadegrupper, såsom nynazistiske skinheads og Ku Klux Klan. Disse grupper hverver ofte medlemmer blandt letpåvirkelige unge fra problemfamilier. Unge der er usikre og kæmper med manglende selvtillid, føler at gruppen dækker deres behov for at høre til et sted.

Internettet er et særlig magtfuldt redskab som nogle bruger til at fremme had. Ifølge en beregning af nyere dato kan der være op mod 1000 web-steder på internettet der indeholder hadefulde budskaber. Tidsskriftet The Economist citerer én der har et sådant web-sted, for pralende at sige: „Internettet har givet os mulighed for at bringe vores budskab  ud til hundredtusinder af mennesker.“ Hans web-sted indeholder også en „børneside“.

Når teenagere surfer på nettet efter musik, kan de støde på links til web-steder med musik der fremmer had. Musikken er som regel vild og larmende og har stærkt racistiske budskaber. Disse web-steder har links til nyhedsgrupper, chatrooms eller andre web-steder der fremmer had.

Nogle af web-stederne tilbyder spil og aktiviteter for unge. Et nynazistisk web-sted bruger Bibelen i et forsøg på at retfærdiggøre racisme og antisemitisme. Gruppen der står bag, har også oprettet en hjemmeside som indeholder krydsogtværsopgaver med racistiske kommentarer. Med hvilket formål? „At hjælpe unge der tilhører den hvide race, til at forstå vores kamp.“

Men ikke alle som fremmer had, hører til blandt den slags yderliggående fanatikere. En sociolog der har skrevet om den senere tids stridigheder på Balkan, siger om visse ansete forfattere og meningsdannere: „Jeg var chokeret over den skrivestil de havde tillagt sig. Den lefler for deres landsmænds laveste instinkter, vækker deres indædte had, slører deres dømmekraft ved at påvirke dem til ikke at betragte noget som moralsk forkasteligt . . ., og forvrænger sandheden.“

Man må i den forbindelse heller ikke overse den andel gejstligheden har haft. I sin bog Holy Hatred: Religious Conflicts of the ’90’s kommer James A. Haught med følgende chokerende iagttagelse: „Et stort paradoks ved 1990’erne er at religionen — som jo skulle repræsentere venlighed og medmenneskelighed — var den største medvirkende faktor til had, krig og terrorisme.“

Der er altså mange forskellige og komplekse årsager til had. Betyder det at menneskeheden ikke kan undgå at gentage de tåbeligheder den har begået gennem hele dens hadfyldte historie? Kan der gøres noget på både individuelt og globalt plan for at bekæmpe de misforståelser og den uvidenhed og frygt som avler had?

[Tekstcitat på side 6]

Fordom og had er tillært

[Illustration på side 4, 5]

Had og fordom . . .

. . . er ikke noget vi er født med

[Illustration på side 7]

Hadegrupper bruger internettet til at hverve unge medlemmer

[Illustration på side 7]

Religion har ofte været medårsag til stridigheder

[Kildeangivelse]

AP Photo