Meteora — himmelstræbende klippesøjler

„Intet kan være mere særpræget og forbløffende end dette eventyrlige område som er så ulig alt andet jeg har set. Jeg har ikke . . . været i andre bjergområder som kan sammenlignes med disse mærkværdige klippetoppe.“ — Robert Curzon, engelsk turist, 1849.

VI ER fuldstændig uforberedte på det overvældende syn der møder os her ved byen Kalambaka og den nærliggende landsby Kastraki på den thessaliske slette i Grækenland. De mere end 20 søjler, eller enkeltstående, stejle klipper rejser sig flere hundrede meter i vejret og minder om gigantiske, forstenede træer. På bjergtinderne ligger der klostre med svalegange af træ og små tårne på tagene.

Vi er kommet til Grækenlands Meteora, hvor mageløse naturskabte klipper samt fabelagtige menneskeværker går ud i et. „Meteora“ kommer af et græsk ord som betyder „hævet i vejret“, og det refererer til denne gruppe enkeltstående klippesøjler og de mere end 30 klostre der er bygget på dem. Klippernes gennemsnitshøjde er 300 meter, og den højeste hæver sig cirka 550 meter over jorden.

Efterhånden som vi nærmer os de høje klipper, bliver deres skygger længere og længere. Det mærkværdige landskab forandrer sig hele tiden alt efter hvordan solen kaster skyggerne mellem klipperne. Om vinteren står de gigantiske sorte klipper i skærende kontrast til det hvide snedække.

Hvordan de er blevet til

Mange har gjort sig spekulationer om hvordan Meteoras klipper er blevet til. Nogle mener at der for millioner af år siden var en stor indlandssø på den slette hvor Meteora nu er. Ifølge en af teorierne har en stor landhævning på en eller anden måde fået disse klipper til at skyde op. Ifølge bladet Experiment mener nogle geologer „at klipperne må have fået deres nuværende form mellem år 2000 og 1000 f.v.t.“.

 Robert Curzon, der blev citeret i indledningen, skrev om Meteora: „Det ser ud til at der er sket en nedbrydning af en bjergkæde som følge af jordskælv eller Syndfloden, så der kun er efterladt en række . . . høje, tynde, glatte, søjleformede klipper.“ Det er interessant at gammel græsk mytologi også kæder dannelsen af bjergformationerne ved Thessalien sammen med en oversvømmelse, eller en vandflod, forårsaget af guderne. — 1 Mosebog 6:1–8:22.

Højtliggende klostre

Hvad den geologiske forklaring på Meteoras opståen end måtte være, har disse klipper vakt stor opmærksomhed siden det niende århundrede. Moderne bjergbestigere, som bestiger Meteora med specielt klatreudstyr, er måske dem der er bedst i stand til at vurdere den bedrift der blev udført af de første religiøse eremitter som bosatte sig i huler og revner i klipperne. Man diskuterer stadig hvordan det har kunnet lade sig gøre at bygge klostre på toppen af disse praktisk talt utilgængelige klipper.

Hvordan bar folk sig førhen ad med at komme op til de højtliggende klostre? Som bogen Meteora — The Rock Monasteries of Thessaly skriver, kunne de enten klatre op ad stiger som blev hejst ned fra toppen af skrænten, eller lade sig hale op i en kurv anbragt i et spil. Under alle omstændigheder måtte gæster tillidsfuldt stole på munkene og deres primitive konstruktioner. På spørgsmålet om hvor tit man udskiftede rebet som kurven hang i, er en tidligere abbed citeret for at have sagt: ’Kun når det sprang.’ Først i 1925 blev der udhugget trin i klipperne som gjorde det lettere at komme op.

 De første religiøse eremitter der kravlede op ad bjergsiderne, var Varnavas, mellem år 950 og 965, og Andronikos fra Kreta, i 1020. Munke fra hele Det Byzantinske Rige fulgte efter, og antallet af klostre på bjergtoppene voksede til 33. Munkesamfundenes indflydelse var størst i det 16. og 17. århundrede, men lige siden har den været dalende.

„Se bare hvordan det er nu!“ klagede abbeden for et af klostrene. „De unge bryder sig slet ikke om en sådan livsstil.“ Faktisk er kun seks af klostrene stadig beboede, heraf de to af nonner. På adskillige af Meteoraklipperne ligger der forladte klostre.

En kulturskat

I dag er bjergklostrene blevet en af de største kulturelle seværdigheder i Grækenland. Ifølge FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur er denne kulturelle arv af enestående værdi. I den senere tid har den græske stat gjort meget for at bevare Meteora. Renoverede bygninger og museer er blevet åbnet for turister. Hvad gemmer der sig her?

Ud over ting som små ikoner, præstekåber og musikkodekser huses der sjældne historiske bibelhåndskrifter. Blandt andet Codex 591 som indeholder en fortolkning af Mattæusevangeliet. Håndskriftet er skrevet på pergament og dateret til år 861-62.

Meteora er et enestående sted formet af stærke naturkræfter. Hvis du skal til Grækenland, hvorfor så ikke lægge vejen forbi Meteora? Og sørg for at tage en god forsyning film med, for der vil helt sikkert være mange skønne motiver du gerne vil fastholde. — Indsendt.

[Illustrationer på side 16]

Skt. Nicholas Anapausasklosteret

Rousanouklosteret

[Kildeangivelse]

M. Thonig/H. Armstrong Roberts

[Illustrationer på side 17]

Den hellige treenigheds kloster

Store Meteoron

[Kildeangivelse]

R. Kord/H. Armstrong Roberts

[Kildeangivelse på side 15]

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Kildeangivelse på side 16]

Baggrund: Y. Yannelos/Greek National Tourist Organization