Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Nutidige „galejslaver“

„Titusinder af sømænd om bord på handelsskibe bliver behandlet som slaver,“ fortæller International Herald Tribune. En rapport udarbejdet af the International Commission of Shipping afslører at disse sømænd „har for lang arbejdstid og kritisable sikkerhedsforhold og får for lidt og for dårlig mad. Deres løn bliver tilbageholdt, og de bliver udsat for røveri og voldelige overgreb.“ I nogle besætninger risikerer sømænd som beklager sig eller søger hjælp i fagforeninger, at blive sortlistet eller endda kastet over bord. Hovedparten af ofrene for dette „moderne slaveri“ kommer fra udviklingslandene. Som følge af økonomiske problemer i deres hjemlande har mange af dem ingen andre muligheder for at skaffe sig en indtægt. Ifølge rapportens forfatter er de af den grund „lette ofre for snyderi og udplyndring“.

Naturens „hemmeligheder“ går tabt

„Ifølge en vurdering foretaget af FN kan op mod 90 procent af verdens sprog uddø i løbet af dette århundrede, og med dem kan store mængder af værdifuld viden om naturen gå tabt.“ Sådan siger BBC i en pressemeddelelse. De indfødte har ofte gennem deres sprog overleveret traditioner, sange og fortællinger som indeholder værdifulde oplysninger om det lokale miljø og dets dyreliv. For eksempel har turkana-folket i det nordvestlige Kenya gennem lange tider bemærket at der er en sammenhæng mellem forskellige fugles adfærd og det tidspunkt hvor regnen kommer. Det har hjulpet dem til at afgøre hvornår de skal plante deres afgrøder. Hvis deres sprog uddør, kan en viden som man har tilegnet sig gennem mange generationer, gå tabt. Allerede nu er 234 indfødte sprog forsvundet, og mere end 2500 andre er i fare for at uddø. „Naturens hemmeligheder som åbenbares i de indfødtes sange, fortællinger, kunst og håndværk kan gå tabt for evigt,“ siger FN’s rapport, som advarer om en tilsvarende større risiko for at høsten kan slå fejl.

Stadig helst på papir

For mere end 25 år siden blev det forudsagt at man ville bruge mindre papir efterhånden som computere blev fast kontorinventar, og elektronisk oplagring af informationer blev mulig. Men forbruget af papir er stigende. I 1999 lå canadiernes forbrug af papir til kopimaskiner og telefax 25 procent højere end i 1992, ifølge avisen Vancouver Sun. Sammenlagt svarer det til „at den enkelte canadier, både barn og voksen, bruger 30 kilo papir om året“. En spørgeundersøgelse blandt kontorarbejdere viste at de fleste, selv om de har set informationerne på en computerskærm, alligevel foretrækker en trykt kopi. Ifølge Vancouver Sun gælder det også dem der har en computer i hjemmet. Børn er blevet „storforbrugere af papir“. Alt hvad de ser på skærmen, skal printes ud, inklusive det de selv har produceret.

Truslen fra den organiserede kriminalitet

„Internationalt organiseret kriminalitet udgør nu en større trussel for almindelige mennesker end krig.“ Denne oplysning kom ifølge nyhedsbureauet Agence France-Presse frem ved en nylig konference om transnational kriminalitet. I en tale på denne konference, som blev afholdt i Tokyo, sagde Pino Arlacchi, der er vicegeneraldirektør for FN’s kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsforebyggelse: „Graden og omfanget af den internationale kriminalitet er vokset så meget at det overstiger hvad almenbefolkningen og myndighederne er villige til at acceptere.“ Han omtalte menneskesmugling som den hurtigst voksende af alle former for international kriminalitet og fortalte at grupper af kriminelle med stor fortjeneste har smuglet op mod en million kvinder og børn over grænserne. „Ingen enkeltnation kan bekæmpe den transnationale kriminalitet,“ sagde Bunmei Ibuki, som tidligere var politisk leder af det japanske politi. „Derfor er der i stigende grad behov for en regional og global bekæmpelse af kriminalitet.“

Rumaffald

Lige siden mennesket for omkring 40 år siden vovede sig ud i det ydre rum, har det været i færd med at omdanne rummet i Jordens nærhed til en losseplads. Ifølge avisen The News i Mexico City har man opsendt hen ved 4000 raketter der har efterladt sig „mere end 23.000 ’synlige’ rumobjekter som hver især er større end en cricketbold“. Omkring 6000 af dem er slet og ret affald med en samlet vægt på 1,8 tons. Ved sammenstød mellem disse rumobjekter er der blevet dannet hen ved 100.000 mindre stykker skrald. Disse objekter er ikke til fare for os her på Jorden, men på grund af deres høje hastighed udgør de en alvorlig trussel mod rumfarten. Et lille stykke metal der bevæger sig med en hastighed på op mod 50.000 kilometer i timen, kan lave en revne i vinduet på et rumfartøj, slå hul i et solpanel eller punktere en astronauts rumdragt under en rumvandring. „NASA er ved at udvikle Project Orion, en slags ’rumkost’ som skal feje himmelen fri for skrald,“ oplyser The News. ’Idéen er at bombardere affaldsstykkerne med lasere og skubbe dem længere ind i Jordens atmosfære, hvor de formentlig vil brænde op uden at volde skade.’

Antallet af hjemløse vokser

„I Verdenserklæringen om Menneskerettighederne af 1948 omtaler FN den enkeltes ret til en rimelig boligstandard som noget meget vigtigt, men i dag, mere end et halvt århundrede senere, er retten til en sådan bolig stadig langt fra nogen selvfølge,“ oplyser BBC News. I en nylig udarbejdet rapport anslår FN at der på verdensplan findes 100 millioner hjemløse — heraf mere end 30 millioner børn — og man advarer om at situationen stadig forværres. I udviklingslandene skyder FN hovedsagelig skylden på den hurtige urbanisering. Dertil kommer at yderligere 600 millioner i Afrika og den sydøstlige del af Asien bor i overfyldte boliger af dårlig kvalitet, uden sanitære installationer og vand. Problemet findes også i de mere velstående lande. I USA bor op mod 700.000 på gaden. I visse dele af Vesteuropa er 12 ud af 1000 mennesker hjemløse.

En „kunst“ der er ved at uddø

Ifølge den japanske avis Asahi Evening News „er lommetyveri en uddøende kunstart i Osaka“. Ifølge avisen er grunden at „de unge ikke længere er interesserede i at udvikle de færdigheder det kræver“. En lokal politibetjent fortæller at det tager flere år at blive udlært i den form for tyveri. Unge kriminelle foretrækker nemmere måder at stjæle på. Antallet af tasketyverier er for eksempel steget dramatisk. En tredjedel af alle mistænkte som sidste år blev arresteret for lommetyveri i Osakas præfektur, var 60 år eller mere. Den ældste, en 78-årig mand, blev arresteret for tolvte gang da han blev taget på fersk gerning i færd med at stjæle et brilleetui fra en ældre dames taske. „Hans syn var så dårligt at han stjal et brilleetui i den tro at det var en pung,“ sagde en efterforsker i sagen.

De følger dit eksempel

„Forældre må være klar over at de sætter et eksempel for deres børn både før børnene får kørekort, og mens de er ved at lære at køre.“ Sådan siger Susan Ferguson fra Insurance Institute for Highway Safety. Tidsskriftet New Scientist rapporterer at hun og hendes kolleger har undersøgt optegnelserne over 140.000 amerikanske familiers bilulykker og sammenlignet forældrene med deres børn i alderen fra 18 til 21 år. For børn af forældre som havde været indblandet i tre eller flere biluheld i løbet af fem år, var sandsynligheden for at de selv blev involveret i en autoulykke, 22 procent højere end for børn af forældre der ikke havde haft nogen biluheld. Det samme gjaldt overtrædelser af hastighedsbegrænsninger og det at køre over for rødt lys. Her var sandsynligheden for at børnene begik den samme forseelse 38 procent større. „Forældre bør sætte et godt eksempel,“ siger Jane Eason fra det britiske Royal Society for the Prevention of Accidents (Det kongelige selskab til forebyggelse af ulykker). „Det er aldrig for tidligt at lære andre noget om færdselssikkerhed.“

„Verdens største levende organisme“

„Næsten ubemærket kryber verdens største levende organisme, en svamp af arten Armillaria ostoyae, gennem de stedsegrønne skove i den østlige del af Oregon.“ Sådan siges der i tidsskriftet National Wildlife. „Svampen er mere end 2400 år gammel og dækker ifølge de forskere fra USA’s Skovstyrelse der fandt den, et areal på mere end 900 hektarer — det svarer til næsten 1700 fodboldbaner.“ Den lever under jorden og breder sig langsomt, ofte ved at bevæge sig fra den ene trærod til den næste. Men svampen har en „bagside“, siger Skovstyrelsen. Ifølge National Wildlife „er Armillaria skyld i en rodsygdom som kan få træerne til at gå ud“. Svampen findes også i Danmark, hvor den kendes under navnet mørk honningsvamp.