Fra vore læsere

Trøst til de syge Jeg er 22 år og lider af en degenerativ kræftform som jeg har haft det meste af mit liv. Jeg satte stor pris på artiklerne med temaet „Trøst til de syge“. (22. januar 2001) Det er trøstende at vide at Jehova forstår mig når jeg indimellem bliver overvældet af fortvivlelse og vrede. Jeg kan let føle med William og Rose Meiners og forstå den måde de tackler situationen på. Jehova ved hvordan han skal støtte dem der elsker ham.

A.C.C., Chile

Brandslukkere Mange tak for artiklen „Hvordan slukker man en brand?“ (22. januar 2001) Send os venligst 130 eksemplarer af bladet, som vi vil dele ud til vores ansatte og deres familier.

D.F., USA

For ung til at have en kæreste? Jeg kunne virkelig godt lide artiklen „Unge spørger: Kan man være for ung til at have en kæreste?“ (22. januar 2001) Jeg er 17 år og klar over at jeg er for ung til at gifte mig og sørge for en familie. Artiklen hjalp mig til at forstå hvor vigtigt det er at tænke sig godt om — og bruge dømmekraft — inden man begynder at komme sammen med én som man gerne vil giftes med.

A.M.H., USA

Når man kun er 15, kan det pres der bliver lagt på én i highschool for at få en kæreste, være temmelig udmattende. Jeg er glad for at jeg kan få opbakning fra Bibelen og fra mine trosfæller. Det hjælper mig til at holde fast ved mit standpunkt.

L.M., Canada

Da jeg så billedet af de to unge der talte i telefon, kunne jeg levende forestille mig selv i samme situation. Jeg holdt op med at komme sammen med en, for jeg synes ikke jeg er parat til at have en kæreste. Artikler som disse hjælper mig til at holde fast ved min beslutning om at vente.

M.R.C., USA

Jeg er 14 år. Artiklen hjalp mig til at forstå hvor farligt det er i min alder at komme sammen med en når jeg ikke er gammel nok til at blive gift. Den lærte mig også at det er langt vigtigere at bruge tiden på at få et godt forhold til Jehova frem for at finde en kæreste.

A.P., Canada

Det var som om artiklen var skrevet til mig. Jeg syntes at mine forældre var alt for strenge, og at de ikke forstod mine følelser. Nu kan jeg se at de blot gør alt hvad de kan, for at hjælpe og beskytte mig. Jeg kan næsten ikke vente med at læse de næste „Unge spørger“-artikler.

H.E., Rumænien