Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Høns — populære og talrige

Høns — populære og talrige

Høns — populære og talrige

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KENYA

HØNEN er sandsynligvis den mest udbredte fugl på jorden — nogle anslår at der er over 13 milliarder af dem. Og kød fra høns og kyllinger er så populært at årsforbruget er på 33 milliarder kilo. Høns producerer desuden på verdensplan cirka 600 milliarder æg om året.

I de vestlige lande er der et stort udbud af kyllingekød til en billig penge. For årtier siden fik de amerikanske vælgere løfte om ’kylling til alle’, forudsat at de stemte på en vis kandidat. I dag er kyllingekød ikke længere en luksusvare som er forbeholdt et privilegeret fåtal. Hvordan gik det til at lige netop hønen blev så udbredt og populær? Og hvad med de fattige lande? Er der nogen chance for at de kan få del i denne overflod af fjerkræ?

Hønens historie

Tamhønen nedstammer fra den røde junglehøne der lever i Asien. Man fandt hurtigt ud af at den var nem at tæmme. Allerede for cirka 2000 år siden omtalte Jesus hvordan en høne samler sine kyllinger under sine beskyttende vinger. (Mattæus 23:37; 26:34) Brugen af en sådan illustration viser at folk i almindelighed var kendt med denne fugl. Det var dog først i 1900-tallet man begyndte at masseproducere høns og æg til videresalg.

Hønen er i dag langt det mest udbredte fjerkræ. Millioner af husstande, også i byområder, holder høns enten til privat brug eller i forretningsøjemed. Kun få andre husdyr er i stand til at yngle så mange forskellige steder på jorden som hønen. I mange lande har man fremavlet hønseracer der er specielt tilpasset det lokale klima og andre behov. Blandt disse er: australorp fra Australien; den kendte hvide italiener, der oprindelig stammer fra Middelhavsområdet, men er ret populær i USA; new hampshire, plymouth rock, rhode island red og wyandotte, som alle avles i USA. Der kan også nævnes cornish, orpington og sussex fra England.

Moderne videnskabelige metoder har gjort hønseavl til en af de mest fremgangsrige produktionsformer inden for landbruget. I USA og mange andre vestlige lande bruger landmændene nøje kontrollerede fodringsmetoder og buranlæg samt sygdomsbekæmpende midler. Mange betragter den slags masseproduktion som dyremishandling, men det har ikke forhindret landmændene i at udvikle stadig mere effektive opdrætningsmetoder. Ved hjælp af moderne teknik kan én mand klare pasningen af en besætning på 25.000 til 50.000 høns. Det tager kun tre måneder for høns at nå den ønskede salgsvægt. *

Kylling på menuen

På næsten alle restauranter og spisesteder vil man kunne finde kylling på menukortet. Mange grillbarer og cafeterier verden over har specialiseret sig i at servere denne form for fjerkræ. I visse samfund er kylling eller høns stadig det bedste man kan servere ved særlige lejligheder. Og i nogle lande, som for eksempel Indien, har man fundet mange spændende måder at tilberede kylling på. Retter som lal murgi (kylling med peberfrugt), kurgimurgi (kylling i strimler), og adrak murgi (kylling med ingefær) er en sand fryd for ganen.

Hvorfor er mange så glade for kylling? Fordi den, i forhold til de fleste andre fødevarer, kan krydres og tilberedes på mange forskellige måder. Hvordan kan du bedst lide at få den serveret? Stegt, grillet, kogt eller i en sammenkogt ret? I næsten alle kogebøger kan man finde opskrifter på kylling som viser hvordan man kan få den bedste smag frem i de forskellige stykker.

Effektive produktionsmetoder har i flere lande gjort kylling til en relativ billig fødevare. Den er også populær hos ernæringseksperter fordi den ikke alene indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, men også har et lavt indhold af kalorier og mættede fedtsyrer.

Føde til udviklingslandene

Det er dog ikke alle lande der har en stor produktion af fjerkræ — hvilket er bemærkelsesværdigt set i lyset af en rapport fra en arbejdsgruppe under USA’s råd for landbrugsforskning og -teknologi. Heri siges der: „Befolkningstallet forventes at være steget til 7,7 milliarder i år 2020 . . . Man regner med at størstedelen (95%) af befolkningstilvæksten vil ske i udviklingslandene.“ Denne udtalelse virker endnu mere foruroligende når man tager i betragtning at cirka 800 millioner mennesker allerede nu lider af underernæring.

Mange eksperter mener at en større produktion af fjerkræ ville gavne disse sultende befolkninger samt give landmændene en hårdt tiltrængt indtægt. Problemet er at fjerkræproduktion i større målestok ikke er så nemt for de ubemidlede landmænd. I de fattige lande foregår hønseavlen for det meste på små gårde eller i baghaver. Og i sådanne lande bliver kyllingerne sjældent holdt i beskyttende omgivelser. Om dagen får de lov til at strejfe frit omkring og rode efter føde, og natten tilbringer de ofte i træer eller metalbure.

Mange af de fugle der opdrættes på den måde, dør. Nogle rammes af fjerkræsygdommen Newcastle disease, andre bliver taget af rovdyr eller tyve. De fleste landmænd i udviklingslandene har hverken ekspertise eller midler til at give deres høns tilstrækkeligt foder, til at huse dem ordentligt eller til at beskytte dem mod sygdomme. Af den grund har man iværksat programmer med det formål at uddanne disse landmænd. For eksempel har FN’s organisation for ernæring og landbrug for nylig sat et fem-årigt projekt i gang som tager sigte på „at gavne den fattige landbefolkning i Afrika gennem øget fjerkræproduktion“.

Det er endnu uvist hvad der kommer ud af disse velmente initiativer. For dem der bor i de velstående lande, er det derfor tankevækkende at noget så almindeligt som et stykke kylling stadig er en luksusvare for størstedelen af jordens befolkning. Mange fattige ville nok betragte tanken om ’kylling til alle’ som en ønskedrøm.

[Fodnote]

^ par. 8 Høns holdes også som husdyr til ægproduktion, men i lande som for eksempel USA og Danmark opdrættes henholdsvis 90 og 97 procent af dem som slagtekyllinger.

[Ramme/illustrationer på side 21]

Håndtering af råt fjerkræ

„Råt fjerkræ kan indeholde skadelige organismer, som for eksempel salmonellabakterier. Det er derfor vigtigt at man er omhyggelig når man tilbereder det. Man bør altid vaske hænderne, skærebrættet, kniven og fjerkræsaksen i varmt sæbevand før og efter man har ordnet kødet. Det er en god idé at bruge et skærebræt som kan tåle at blive vasket ved høj temperatur . . . og, om muligt, have et der er forbeholdt tilberedning af råt fjerkræ. Frossent fjerkræ skal være helt optøet før tilberedningen.“ — The Cook’s Kitchen Bible.

[Illustration på side 19]

Hønseracerne hvid italiener, grå junglehøne, orpington, toppet høne og spættet sussex

[Kildeangivelse]

Alle undtagen hvid italiener: © Barry Koffler/www.feathersite.com

[Illustrationer på side 20]

Der gøres en indsats for at hjælpe landmænd i udviklingslandene til at øge fjerkræproduktionen

[Illustration på side 20]

I USA opdrættes 90 procent af kyllingerne til slagtning