Hvad siger Bibelen?

Hvor tolerant er Gud?

„Hvis nu Gud, skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, . . . hvad så?“ — ROMERNE 9:22-24.

OP GENNEM historien har Gud tolereret slethed og åbenlys ondskab. For mere end 3000 år siden klagede Job: „Hvorfor bliver de ugudelige ved med at leve, bliver gamle og endog rige på velstand? Deres afkom slår sig ned hos dem, i deres nærhed, og deres efterkommere for øjnene af dem. Deres huse har fred, ingen rædsel, og Guds kæp er ikke over dem.“ (Job 21:7-9) Andre som prioriterede retfærdighed højt, eksempelvis profeten Jeremias, har også givet udtryk for bekymring over Guds tilsyneladende accept af onde mennesker. — Jeremias 12:1, 2.

Men hvad mener du? Undrer det også dig at Gud tillader så megen ondskab? Har du indimellem tænkt at Gud burde skynde sig lidt og se at få udslettet alle de onde med det samme? Lad os se hvad Bibelen siger om baggrunden for Guds tolerance og grænserne for hans tålmodighed.

Hvorfor er Gud tolerant?

Allerførst kunne man spørge: Hvordan kan Gud, som repræsenterer den højeste norm for retfærdighed, overhovedet tillade noget som helst ondt? (5 Mosebog 32:4; Habakkuk 1:13) Betyder det at han ser gennem fingre med ondskab? Bestemt ikke! Overvej følgende illustration: Forestil dig en hospitalskirurg som overtræder de grundlæggende principper om hygiejne og påfører sine patienter store smerter. Ville hospitalsledelsen ikke hurtigt tage skridt til at få ham fjernet? Men under visse omstændigheder kan der være gode grunde til at udvise en helt ekstraordinær tolerance. I en nødsituation, for eksempel på en slagmark, kunne man være tvunget til at acceptere at kirurgerne arbejder under primitive og risikobetonede forhold, forhold som gør det nødvendigt at benytte behandlingsmetoder og udstyr som man under normale omstændigheder ville betragte som utilfredsstillende og helt uacceptable.

På tilsvarende måde tolererer Gud på nuværende tidspunkt mange ting som i hans øjne er helt uacceptable. Selv om han hader ondskab, tillader han midlertidigt at den fortsætter. Men han har gode grunde til at udvise denne tolerance og tålmodighed. For det første har der på den måde været tid til én gang for alle at få afklaret nogle meget vigtige spørgsmål som blev rejst da Satan gjorde oprør mod Gud i Edens have. Spørgsmålene drejede sig om hvorvidt Guds herredømme var retmæssigt og blev udøvet på en retfærdig måde. For det andet har Jehovas tålmodighed givet dem der har handlet ondt, tid til og mulighed for at ændre sind.

En barmhjertig og tålmodig Gud

Vore første forældre, Adam og Eva, valgte at følge Satan i oprøret mod Gud. Det havde været fuldt berettiget hvis Gud dengang havde valgt at udslette dem her og nu. I stedet var han tålmodig og viste barmhjertighed ved kærligt at tillade dem at få børn. Men disse børn blev født som syndere og gav derfor synden videre til hele menneskeheden,  der nedstammede fra dem. — Romerne 5:12; 8:20-22.

Det var og er Guds hensigt at udfri menneskene af denne sørgelige tilstand. (1 Mosebog 3:15) I mellemtiden viser han dem imidlertid meget stor tålmodighed og barmhjertighed da han til fulde forstår hvordan vi er påvirket af den ufuldkommenhed som vi har arvet fra Adam. (Salme 51:5; 103:13) Han er „rig på loyal hengivenhed“ og rede til at „tilgive i rigt mål“. — Salme 86:5, 15; Esajas 55:6, 7.

Grænser for Guds tolerance

Det ville imidlertid være ukærligt og urimeligt af Gud at tillade ondskaben at fortsætte i al evighed. Ingen kærlig far ville i en uendelighed tolerere at et af hans børn i ondskab fortsatte med forsætligt at påføre familiens andre medlemmer mange smerter. Den tålmodighed Gud udviser når han tolererer synd, vil altid være afbalanceret med hans andre egenskaber, som for eksempel kærlighed, visdom og retfærdighed. (2 Mosebog 34:6, 7) Når den hensigt der ligger bag Guds langmodighed, er opfyldt, vil han ikke længere bære over med ondskab. — Romerne 9:22.

At det forholder sig sådan, fremgår klart af Paulus’ ord i Apostelgerninger 14:16: „I de forgangne generationer har [Gud] tilladt alle nationerne at gå deres egne veje.“ Ved en anden lejlighed taler Paulus om hvordan Gud „[har] båret over med en sådan uvidenheds tider“ over for dem der har ignoreret hans love og principper. „Men nu,“ fortsætter Paulus, „meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.“ Af hvilken grund? Fordi han har „fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed“. — Apostelgerninger 17:30, 31.

Drag nytte af Guds tolerance nu

Ingen bør derfor bilde sig selv ind at de kan ignorere Guds love og derpå nonchalant bede Gud om tilgivelse når de bagefter gerne vil undgå konsekvenserne af det de har gjort. (Josua 24:19) Mange i det gamle Israel troede at de kunne opføre sig sådan. De ville ikke ændre sind. De forfejlede hensigten med Guds tolerance og tålmodighed. Gud tolererede ikke deres ondskab i al evighed. — Esajas 1:16-20.

Bibelen viser at man for at undgå Guds endelige dom må „ændre sind“. Det indebærer at man må angre og erkende sin ufuldkomne, syndige tilstand over for Gud og holde op med at gøre det onde. (Apostelgerninger 3:19-21) Derefter vil Jehova Gud, på baggrund af Kristi genløsningsoffer, kunne tilgive ens synder. (Apostelgerninger 2:38; Efeserne 1:6, 7) Når Guds tid er inde til det, vil han råde bod på alle de sørgelige konsekvenser af Adams synd. Der vil komme „en ny himmel og en ny jord“, hvor Gud ikke længere er nødt til at tolerere de mennesker der fortjener at blive udslettet. (Åbenbaringen 21:1-5; Romerne 9:22) Et vidunderligt resultat af Guds usædvanligt store, men ikke grænseløse tolerance.

[Illustration på side 23]

Gud tillod Adam og Eva at få børn