Vi betragter verden

Regnskovene

I Indien kendte man tidligere kun til regnskove i den sydlige delstat Kerala. For nylig har miljøforskeren Saumyadeep Dutta imidlertid opdaget et regnskovsområde på 500 kvadratkilometer som danner bro mellem de nordøstlige delstater Assam og Arunachal Pradesh. Det meddeler New Delhi-tidsskriftet Down to Earth. Skovens dyreliv er meget varieret. Her findes „32 forskellige arter af pattedyr og 260 fuglearter, og nogle af dem er sjældne. Det gælder for eksempel elefanten, tigeren, træleoparden, det kinesiske skældyr, læbebjørnen, aristoteleshjorten, den hvidpandede gibbon, sølvfasanen, den dobbelthornede næsehornsfugl og den hvidvingede and.“ Down to Earth fortæller at den internationale efterspørgsel efter træ ikke desto mindre udgør en trussel mod mange regnskove. Hvis sådanne træprodukter bliver en mangelvare på grund af rovdrift, frygter naturforskere at regnskovene ikke længere vil kunne bevares. De områder regnskovene har dækket, vil i stedet blive brugt som landbrugsjord.

Tigerens brøl

Tigerens brøl virker åbenbart handlingslammende, ikke kun på andre dyr, men også på visse mennesker. Hvorfor? Ifølge Londonavisen The Sunday Telegraph „har forskere ved Fauna Communications Research Institute i North Carolina i USA påvist at tigeren udsender lavfrekvente ’infralyde’, en knurren der er så dyb at den ikke kan høres af mennesker“. Mennesket kan kun høre lydfrekvenser på over 20 hertz, men The Sunday Telegraph fortæller at tigeren i det brøl vi kan høre, har „iblandet infralyd-knurren på 18 hertz og derunder. Resultatet er ifølge Elizabeth von Muggenthaler, der er præsident for instituttet, at vi mennesker ligefrem kan føle tigerens brøl, en følelse der midlertidigt virker handlingslammende og gør en kraftesløs.“ Selv domptører som har arbejdet med tigre gennem lang tid, har oplevet dette fænomen.

Utraditionel mørbankning

Når kokke skal mørne sejt kød, benytter de sig sædvanligvis af en kødhammer eller tilsætning af et middel der indeholder enzymer som mørner kødet. Men ifølge tidsskriftet New Scientist har forskere i Maryland i USA udført forsøg med at blødgøre kød ved hjælp af kraftige trykbølger. Forskerne anbringer kødet på en stålplade i bunden af en plasticspand fyldt med vand. Derefter bringer de det der svarer til en kvart stang dynamit, til sprængning nede i spanden. „Vandet sender trykbølgen igennem kødet,“ forklarer rapporten, „men den stakkels spand bliver sprængt i stumper og stykker.“ Ud over at mørne kødet dræber processen bakterier, som for eksempel Escherichia coli, der kan give madforgiftning. Men som Randy Huffman fra American Meat Institute har bemærket: „Den virkelige udfordring ligger i at få denne teknik gjort anvendelig i praksis.“

Skibe spreder sygdomme

„Vand der bruges som ballast i skibe, spreder sygdomme til hele verden og udsætter både mennesker, dyr og planter for fare,“ siger Londonavisen The Daily Telegraph. Skibe benytter vand som stabiliserende ballast og tømmer ballasttankene i havet eller i de havne de anløber. I USA har forskere fra Smithsonian Environmental Research Center i Maryland opdaget at det vand der bruges som ballast i oceangående skibe, indeholder et stort antal bakterier og virus. Det plankton som fandtes i ballasten på alle de 15 skibe der blev testet i Chesapeake Bay, indeholdt den bakterie der forårsager kolera. I det vand ballasten bestod af, var der typisk omkring 830 millioner bakterier og 7400 millioner virus pr. liter. Det er seks til otte gange mere end antallet af andre mikroorganismer.

En overflod af legetøj

„Ifølge nye undersøgelser er børn ved at miste evnen til at lege fordi de får for meget legetøj og for mange spil.“ Det rapporterer Londonavisen The Sunday Times. En af grundene til at man i England har ønsket at foretage denne undersøgelse, er bekymring for at „barndommen bliver uigenkaldeligt forandret når forældre i stedet for at tilbringe tid sammen med deres børn forærer dem legetøj, computere og tv-apparater“. Efter at have undersøgt 3000 børn i alderen fra tre til fem år konkluderer professor Kathy Sylva fra Oxford-universitetet: „Når de har meget legetøj, udgør det tilsyneladende en distraherende faktor, og når børn bliver distraheret, hæmmer det deres indlæring og leg.“

 Arbejdsdepression

„På arbejdspladsen . . . vokser antallet af tilfælde af angst, udbrændthed og depression med alarmerende fart,“ rapporterer Londonavisen The Guardian. Ifølge den internationale arbejdsorganisation under FN er op mod 3 ud af 10 ansatte i England ramt af psykiske helbredsproblemer, og 1 ud af 10 lønmodtagere i USA lider angiveligt af depression. Næsten 7 procent af alle førtidspensioneringer i Tyskland skyldes depression. Over halvdelen af Finlands arbejdsstyrke lider af symptomer som skyldes stress. I Polen er tilfælde af angst forårsaget af den voksende arbejdsløshed steget med 50 procent i 1999. Også antallet af selvmord steg. Rapporten forudsiger at den ustandselige omstilling til ny teknologi og nye ledelsesformer på arbejdspladsen vil medføre en dramatisk stigning i antallet af depressioner. Den advarer også om at „stress og psykiske lidelser i 2020 vil overhale trafikulykker, aids og vold som den primære årsag til tabt arbejdstid“.

Kriminalitetens stigende pris

„I England og Wales koster kriminalitet samfundet 60 milliarder pund [730 milliarder kroner],“ skriver Londonavisen The Independent. Dette tal der af Indenrigsministeriet beskrives som et beskedent skøn, repræsenterer 6,7 procent af landets bruttonationalindkomst. Mord og uforsætligt manddrab er langt de dyreste forbrydelser. Hvert tilfælde koster i gennemsnit landet mere end 1 million pund [12,2 millioner kroner], mens andre alvorlige voldsforbrydelser i gennemsnit koster 19.000 pund [230.000 kroner] hver. Bedrageri og dokumentfalsk tegner sig for næsten en fjerdedel af de totale omkostninger. Avisen tilføjer at tallene ikke indbefatter omkostningerne i forbindelse med „frygten for kriminalitet, konsekvenserne for ofrenes familier, regeringens forebyggelse af kriminalitet, . . . eller forsikringsselskabernes dækning af erstatningskrav“.

Ukrudt bedre end pesticider

Østafrikanske landmænd bruger ukrudt i stedet for pesticider til at forbedre deres høstudbytte af majs, fortæller tidsskriftet New Scientist. Landmænd der dyrker majs i Østafrika, må kæmpe med to alvorlige plageånder. Den ene er snylteplanten Striga hermonthica, der årligt ødelægger majs til en værdi af 10 milliarder dollars (86 milliarder kroner). Forskeren Ziadin Khan fra Kenya har opdaget at Striga hermonthica ikke vil gro hvis man sår en plante kaldet desmodium mellem majsrækkerne. Den anden plageånd er larverne af insektet Chilo suppressalis, som de fleste år fortærer en tredjedel af majshøsten. Ziadin Khan har opdaget at larverne foretrækker en lokal ukrudtsplante kaldet afrikansk elefantgræs frem for majs. Ved at plante dette elefantgræs i deres marker lokker landmændene insekterne væk fra majsplanterne. Elefantgræsset producerer en klæbrig substans som fastholder og dræber larverne. „Det er bedre end pesticider og meget billigere,“ siger Ziadin Khan. „Landmændenes udbytte her [i Østafrika] er øget med 60 til 70 procent.“

Svindel i arkæologien

En af Japans førende arkæologer — man har kaldt ham ’den gudbenådede graver’ fordi han tilsyneladende har gjort nogle forbløffende fund — er blevet taget i at svindle. Et videokamera anbragt af avisen Mainichi Shimbun fangede arkæologen mens han var ved at begrave nogle kulturgenstande af sten i et arkæologisk udgravningsområde før udgravningsholdet nåede frem. Da arkæologen ikke var i stand til at bortforklare beviserne, indrømmede han at han havde nedgravet genstande fra sin egen samling. Man er nu ved at foretage en kritisk gennemgang af resultaterne af hans arbejde igennem 30 år. Bogforlag regner med at det af denne grund vil være nødvendigt at revidere arkæologiske opslagsværker og skolebøger.

Ulykker med børn

Ifølge en undersøgelse foretaget af FN’s Børnefond (UNICEF) i 26 lande er ulykker den hyppigste årsag til dødsfald blandt børn i de rigeste lande i verden. Den japanske avis Mainichi Daily News fortæller at „i de lande der var med i undersøgelsen, var ulykker årsag til næsten 40 procent af dødsfaldene blandt børn i alderen 1 til 14 år.“ Antallet af dødsulykker er på omkring 20.000 om året. Blandt de faktorer som øger sandsynligheden for at børn kommer til skade, er fattigdom, eneforsørgerfamilier, store familier og stof- eller alkoholmisbrug hos forældrene. UNICEF henstiller indtrængende til at man er opmærksom på de „’livreddere’ som har vist sig effektive: hjelme, hastighedsbegrænsninger i tætbefolkede områder, brug af sikkerhedsstole til børn under bilkørsel, sikkerhedsseler, sikkerhedslåg til lægemiddelemballage, røgalarmer i hjemmet og sikkerhedsregler på legepladser.“