Den yngste bjergkæde i Rocky Mountains

FULDSTÆNDIG udmattet fandt vi gasapparatet frem og gik i gang med at lave morgenmad. På vores tur fra New York til Wyoming havde vi på fem dage tilbagelagt næsten 5000 kilometer. Mens vi spiste, nød vi det smukke sceneri vi var omgivet af.

Det var strålende solskin, og luften var ren og frisk. Men denne skovtur var slet ikke som andre vi havde været på — udsigten var fantastisk! Vi spiste vores mad tæt ved bredden af Jackson Lake i Grand Teton National Park. Foran os lå et majestætisk bjerglandskab som overgik alt hvad vi havde set på vores 16.000 kilometer lange tur i det vestlige USA. Vi var enige om at hvis vi nogen sinde fik mulighed for at komme tilbage hertil, ville vi gøre det.

Det højeste punkt, Grand Teton, er cirka 4200 meter højt, og en snes andre tinder i denne bjergkæde er på omkring 3700 meter. Selv om det er en anselig størrelse, hører disse bjerge ikke til de højeste. Afhængigt af hvilken retning man kommer kørende fra, kan man endda overse bjergkæden Teton Range. Kommer man fra vest, vil man måske lægge mærke til at landskabet skråner let opad — hvilket jo ikke er så imponerende. Men kommer man fra østsiden, ser man stejle bjerge der hæver sig brat halvanden kilometer over dalen nedenfor. De fortjener afgjort at blive taget nærmere i øjesyn.

Et gensyn

Efter mange år gik vores ønskedrøm om at vende tilbage endelig i opfyldelse. Denne gang fløj vi til Jackson Hole i Wyoming og kørte nordpå til Teton-bjergene. Har du lyst til at komme med os på turen? Vi begynder dagen ved den juvellignende gletschersø Jenny Lake, som ligger ved foden af bjergkædens højeste tinder.

 Den kølige morgenluft prikker i huden. Solen er endnu ikke stået op, men vi er ikke de eneste der er morgenfriske. Nogle står med deres kamera, parate til at fotografere når de første solstråler bader bjergene i alle mulige lyserøde og gyldne farver. Pludselig stopper vi op — en stor hind har fået øje på os. Hun stivner og retter hele sin opmærksomhed mod os, for vi står kun ti meter fra hendes kalv, som går og græsser. Uendeligt langsomt rækker vi ud efter vores kamera, stiller skarpt og tager et billede. Vores dag ved Jenny Lake begynder godt!

Sammen med en gruppe vandrere går vi om bord på en båd, og efter en kort sejltur når vi hen til udgangspunktet for den halvanden kilometer lange sti der fører til Inspiration Point. Vi stiger ud af båden og kan straks mærke skovens kølige luft. Efterhånden som vi følger stien opad, forsvinder søen bag os. Nu kan vi høre en brusen af nogle vandfald i det fjerne. For at puste ud et øjeblik forlader vi skoven og sætter os på en klippeblok. Her nyder vi det klare morgenlys og tager nogle dybe indåndinger af den kølige bjergluft. Længere nede kan vi se den glitrende, safirblå sø, Jenny Lake. Som søen ligger dér, omkranset af en træklædt vold, minder den om en smukt indfattet juvel.

Over os knejser nogle bjergtinder som kaldes Cathedral Group. Naturforskeren dr. Fryxell, som har studeret denne bjergkæde, skrev i 1930’erne: „Disse spidse bjergtinder der hæver sig over alt andet, retter vort syn og vore tanker mod noget højere.“ Helt betagede står vi og nyder den storslåede udsigt ved Inspiration Point. Vi føler allerede at vores anstrengelser er blevet rigt belønnet. Men der er mere at se.

 Stien, der nu snor sig langs bunden af Cascade Canyon, er forbavsende jævn. Over os hæver klippeskrænter sig, og vandet strømmer ned ad siderne. Vi spekulerer på hvad det er for kræfter der har formet dette område. Pludselig kommer en lille pige løbende hen til os. Hun er meget begejstret og kan næsten ikke styre sig. Helt forpustet hvisker hun: „Vi har set en elg! Skynd jer, så kan I også se den.“

Spørgsmålet om hvordan disse bjerge blev dannet, må vi lade ligge. Vi griber fat i vores kamera og gør os klar til at tage et billede af et af de prægtigste dyr der strejfer om i parken. Pigen fører os hen til et udsigtspunkt, hvor hendes familie peger og med dæmpet stemme prøver at fortælle os hvor vi skal kigge hen. Nu kan vi se elgtyren, som står i et sumpet område langs floden. Mens vi står med løftet kamera og beundrer den, taler vi sagte om hvor godt det var at vi kom lige på det tidspunkt.

Geologi og plader

Når der er så meget at beundre, kan man let overse historien bag dette bemærkelsesværdige landskab. Men i parken gøres der meget for at oplyse og undervise de besøgende ved hjælp af pjecer og ved at arrangere vandreture i selskab med naturvejledere.

Vi fik at vide at selv om jorden under os virker urokkelig, er den på en måde ligesom en tilfrossen sø om foråret, det vil sige ikke så stabil som den ser ud. Geologer hælder til den teori at jordskorpen består af et antal lithosfæreplader, og at disse plader, der hviler på smeltede bjergarter, er i bevægelse. Det der for os er interessant ved teorien, er at når disse plader støder sammen, kan det medføre at der dannes bjergkæder.

Teton Range blev tilsyneladende dannet ved at én plade, som en slags brækjern, har presset en anden op og frembragt hvad geologer kalder forkastningsblokbjerge. De mener at Teton Range rent geologisk er af relativ ny dato. I parkens pjece kaldes disse bjerge „den yngste og mest imponerende bjergkæde i Rocky Mountains“.

 Formet af vand og is

Denne forklaring var meget interessant, men den rejste nogle spørgsmål. Da vi gik ved Jenny Lake, lagde vi for eksempel mærke til at tinderne var forrevne. Hvad kunne det skyldes? Og hvad med den karakteristiske vold rundt om søen som var dækket af en tæt bevoksning af træer? Ifølge geologerne er det alt sammen følger af vandets arbejde. Teorien går ud på at gletschere engang i tidernes morgen udhuggede de dybe kløfter ved Teton Range. Højen rundt om søen, en såkaldt moræne, blev formet af is i bevægelse. Morænen holdt på den frugtbare jord og noget af den nu smeltede gletscher.

Den teori kan forklare det rige planteliv omkring søen, især i sammenligning med de golde gruslag og bynker der findes på de nærliggende sletter. Nysgerrige som vi var, bad vi naturvejlederen om at fortælle os noget mere. Hun forklarede at bjergenes forrevne tinder skyldes det fænomen at vand løber ned i klippesprækker og udvider sig når det fryser. Med tiden kan isen sprænge klippestykker fra hinanden, og det er det som får tinderne til at se forrevne ud. Vi takkede hende for oplysningerne og roste hende for hendes engagement.

Dyrene

Foruden den bemærkelsesværdige geologi er der også et rigt dyreliv i området. Det gjorde vores sejltur ned ad den berømte Snake River endnu mere uforglemmelig. Mens vi nød sceneriet, betragtede vi havørne og fiskeørne som svævede rundt og pludselig dykkede ned i floden for at fange fisk. Vores guide om bord, som var biolog, gjorde os opmærksomme på noget der overraskede os. Havørnen er større end fiskeørnen og mere imponerende at se på, men fiskeørnen er den dygtigste til at fange fisk. Guiden fortalte os at han havde set havørne stjæle fisk fra fiskeørne. Og ganske rigtigt, vi så at en havørn fløj hen mod en ung fiskeørn, som gav slip på sit bytte og fløj bort.

Det var virkelig spændende at se dyrene i deres naturlige omgivelser. The National Elk Refuge, et reservat for wapitihjorte, ligger i nærheden, og om sommeren opholder mange af hjortene sig her i Grand Teton National Park. Vi kørte ofte ind til siden for at se på flokke af wapitihjorte der græssede. Og nogle gange sad vi på verandaen til vores hytte og betragtede elge som græssede fredeligt imellem piletræerne. Om aftenen når dyrene kom frem, samlede folk sig for at se dem. Selv om vi var trætte, kunne vi ikke lade være med at blive stående og kigge på det som vi byboere sjældent har mulighed for at se — en næsten helt sort himmel overstrøet med funklende stjerner.

På vores sidste dag fik vi endnu en særlig oplevelse. Med en blanding af frygt og beundring kørte vi gennem en flok enorme, langhårede bisonokser der gik på begge sider af vejen. Vi kunne slet ikke holde ud at tænke på at vi snart skulle hjem!

Mens vi sad i flyet og ventede på at det skulle lette, talte vi om vores tur. Vi nød at tænke på alt det som et kort øjeblik havde været vores — bjergene, den rene luft og dyrene. Det var dejligt at vi havde fået mulighed for at få vores ønske om at gense Teton Range opfyldt. Ja, den yngste bjergkæde i Rocky Mountains er virkelig et besøg værd!

[Ramme på side 19]

Forslag til parkens gæster

Giv dig tid til at vænne dig til den tynde luft. Selve dalen ligger mere end 1800 meter over havoverfladen. Turister som ikke er vant til den tynde luft, kan få bjergsyge, der blandt andet viser sig ved hovedpine og irritabilitet. Ældre mennesker, især dem der har hjerteproblemer eller åndedrætsbesvær, rådes til at tale med deres læge før de tager ud på en sådan tur.

Forbered dig ordentligt før du tager på vandretur. Husk at kroppen hurtigt kan blive dehydreret på grund af de høje luftlag og tørre forhold. Medbring rigeligt med vand.

Grand Teton National Park er en naturpark med mange store og smukke, men også vilde, dyr. Nogle besøgende er ivrige efter at komme på nært hold af dem, men dyrene kan reagere uforudsigeligt. Lyt til og følg naturvejlederens råd om hvordan man færdes blandt de vilde dyr i deres naturlige omgivelser. De oplysninger han giver, er ikke blot interessante, men kan også vise sig at være livreddende.

[Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Grand Teton National Park

[Illustration på side 16, 17]

Mount Moran, Teton Range

[Illustration på side 17]

Upper Cascade Canyon

[Illustration på side 18]

Bison

[Illustration på side 18]

Havørn

[Illustration på side 18]

Solnedgang i Teton-bjergene

[Illustration på side 18]

Elgtyr