Du kan få hjælp

’I GLASSET er der 49 sovepiller. Skal jeg sluge dem eller ej?’ spurgte en 28-årig mand fra Schweiz sig selv. Hans kone og børn havde forladt ham, og han var dybt deprimeret. Efter at have slugt pillerne tænkte han dog: ’Nej, jeg vil ikke dø!’ Heldigvis overlevede han og kunne fortælle beretningen. Selvmordsimpulser har ikke altid dødelig udgang.

Alex Crosby fra USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse har angående unges selvmordsforsøg udtalt: „Hvis man kan afholde folk fra selvmord i blot nogle få timer, kan man standse dem helt. Mange kan hindres i at tage skridtet fuldt ud hvis nogen griber ind. Man kan redde deres liv.“

Mens professor Hisashi Kurosawa arbejdede på et livrednings- og krisecenter ved et lægefakultet i Japan, hjalp han hundreder af selvmordskandidater til at genvinde livsviljen. Ja, hvis man på en eller anden måde griber ind, kan man redde liv. Hvilken hjælp er der brug for?

Vigtigt at løse dybereliggende problemer

Som nævnt i den foregående artikel siger forskere at 90 procent af dem der har begået selvmord, havde mentale lidelser eller misbrugsproblemer. Derfor siger Eve K. Mościcki  fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne: „Der er størst chance for at forebygge selvmord i alle aldersgrupper hvis man forebygger mentale lidelser og de problemer som opstår i forbindelse med afhængighed.“

Desværre er mange af dem der har sådanne forstyrrelser, ikke tilbøjelige til at søge hjælp. Hvorfor ikke? „Fordi samfundet er meget fordomsfuldt,“ siger Yoshitomo Takahashi fra Tokyos psykiatriske institut. Selv de der har en fornemmelse af at der er noget i vejen med dem, tøver med at søge behandling, tilføjer han.

Der er dog nogle der ikke lader skammen standse dem. Hiroshi Ogawa, en kendt tv-vært der har haft sin egen udsendelse i Japan i 17 år, har offentligt vedkendt at han lider af depressioner og endda har været på selvmordets rand. „Depression kan sammenlignes med en helt almindelig forkølelse der rammer sindet,“ sagde Ogawa. Han fremhævede at alle kan få den, men at man også kan blive rask igen.

Tal med nogen

„Når man er alene med sine problemer, bliver de som regel uforholdsmæssigt store og uløselige for en,“ siger Béla Buda, den føromtalte direktør for Ungarns nationale sundhedsinstitut. Denne iagttagelse understreger visdommen i det gamle bibelske ordsprog: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

Følg dette gode råd. Lad være med at kæmpe alene med dine problemer. Find  nogle du kan stole på, og som du kan betro dig til. ’Men,’ siger du måske, ’jeg har ikke nogen jeg kan betro mig til.’ Ifølge psykiateren Naoki Sato har mange det på den måde. Sato nævner at nogle patienter undgår at betro sig til andre fordi de ikke vil afsløre deres svagheder.

Hvem kan man så henvende sig til for at få et lyttende øre? Mange steder kan man gøre brug af et forebyggelsescenter eller en telefonlinje for selvmordstruede, eller man kan opsøge en læge der beskæftiger sig med følelsesmæssige problemer. Nogle eksperter anerkender dog også en anden form for hjælp, nemlig religion. Hvordan kan religion være en hjælp?

De fandt den tiltrængte hjælp

Bulgareren Marin, som er invalid, overvejede på et tidspunkt alvorligt at tage sit eget liv. En dag fandt han et eksemplar af bladet Vagttårnet, udgivet af Jehovas Vidner. Han tog imod tilbudet i bladet om at få besøg af to Jehovas Vidner. Marin fortæller hvad der kom ud af det: „De fortalte mig at livet er en gave fra vor himmelske Fader, og at vi ikke har ret til med overlæg at skade os selv eller tage vores liv. Fra at ville begå selvmord kom jeg derfor til at elske livet igen.“ Marin modtog også kærlig støtte fra den kristne menighed. Han er stadig invalid, men siger: „Nu er mine dage præget af glæde og fred, og de er fyldt med dejlige gøremål — flere end jeg har tid til! Alt dette kan jeg takke Jehova og hans Vidner for.“

Den unge mand fra Schweiz der blev nævnt først i artiklen, modtog også hjælp fra Jehovas Vidner. I dag kommenterer han ofte den venlighed som en kristen familie viste ham ved at tage ham hjem til sig. Han tilføjer: „Senere skiftedes nogle i menigheden [af Jehovas Vidner] til hver dag at tage mig med hjem at spise. Det der hjalp mig, var ikke kun den gæstfri behandling, men også at jeg havde nogen at tale med.“

Denne mand blev meget opmuntret af det han læste i Bibelen, især da han lærte om den kærlighed som den sande Gud, Jehova, nærer for menneskene. (Johannes 3:16) Jehova har altid et lyttende øre og hører dig når du ’udøser dit hjerte for ham’. (Salme 62:8) „Hans øjne skuer ud over hele jorden,“ ikke for at finde folks svagheder, men „for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) Jehova giver os denne forsikring: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte  dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.“ — Esajas 41:10.

Angående Guds løfte om en ny verden siger manden fra Schweiz: „Det har bidraget væsentligt til at min frustration er blevet mindre.“ Dette håb, der beskrives som „et sjælens anker“, indebærer blandt andet løftet om et evigt liv i et paradis på jorden. — Hebræerne 6:19; Salme 37:10, 11, 29.

Dit liv er dyrebart for andre

Du kan selvfølgelig komme ud for situationer der får dig til at føle at du er helt alene, og at andre vil være ligeglade med om du dør. Men husk: Der er stor forskel på at føle sig alene og at være alene. Bibelen beretter at profeten Elias på et tidspunkt var langt nede. Han sagde til Jehova: „Dine profeter har de dræbt med sværdet, så kun jeg er tilbage.“ Elias følte sig helt alene — og ikke uden grund. En stor del af hans medprofeter var blevet dræbt, han havde selv en dødstrussel hængende over hovedet, og han var på flugt for at redde livet. Men stod han virkelig alene? Nej. Jehova lod ham vide at der i denne vanskelige periode var omkring 7000 andre loyale der, ligesom han, trofast tjente den sande Gud. (1 Kongebog 19:1-18) Hvad så med dig? Kunne det tænkes at du ikke er så ene som du tror?

Der er nogle der holder af dig. Tænk blot på dine forældre, din ægtefælle, dine børn og dine venner. Men der er flere. I Jehovas Vidners menigheder kan du finde modne kristne der er interesseret i dig, og som gerne vil lytte til dig og bede med og for dig. (Jakob 5:14, 15) Og selv hvis alle mennesker skulle svigte dig, er der én som aldrig vil forlade dig. Kong David sagde: „Om så  min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Salme 27:10) Ja, Jehova ’tager sig af dig’. (1 Peter 5:7) Du må aldrig glemme at du er dyrebar i Jehovas øjne.

Livet er en gave fra Gud. Sandt nok føles det måske til tider mere som en byrde end som en gave. Men kan du forestille dig hvordan du ville have det, hvis du gav nogen en værdifuld gave som de smed ud inden de virkelig havde gjort brug af den? Vi ufuldkomne mennesker er kun lige begyndt at bruge livets gave. Faktisk viser Bibelen at det liv vi lever lige nu, i Guds øjne ikke engang er „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) I nær fremtid vil vores liv blive langt mere indholdsrigt, meningsfyldt og lykkeligt. Hvordan?

Bibelen siger: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Forestil dig hvordan dit liv vil være når disse ord går i opfyldelse. Tag dig tid til det. Prøv at se det for dig — i farver og detaljer. Det billede du danner dig, er ikke bare fri fantasi. Efterhånden som du grunder over hvordan Jehova har handlet med sit folk i fortiden, vil din tillid til ham vokse, og billedet kan blive endnu mere virkeligt for dig. — Salme 136:1-26.

Måske tager det tid før du helt genvinder lysten til at leve. Bliv ved med at bede til „al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. (2 Korinther 1:3, 4; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Jehova vil give dig den styrke du behøver. Han vil lære dig at livet er værd at leve. — Esajas 40:29.

[Ramme på side 9]

Hvordan kan man hjælpe en der virker selvmordstruet?

Hvad bør du gøre hvis en fortæller dig at han vil begå selvmord? „Vær god til at lytte,“ lyder rådet fra USA’s center for sygdomskontrol og -forebyggelse. I mange tilfælde er den selvmordstruede indadvendt og tavs, men giv ham mulighed for at sige hvordan han har det. Undervurdér ikke den smerte og håbløshed han føler. Hvis du forsigtigt nævner nogle bestemte forandringer du har bemærket i hans adfærd, kan du måske få ham til at åbne sig og betro sig til dig.

Mens du lytter, må du vise medfølelse. „Det er vigtigt at understrege at hans liv er dyrebart for dig og for andre,“ oplyser centret. Fortæl ham hvor ulykkelig du og andre ville blive over hans død. Hjælp ham til at forstå at hans Skaber ’tager sig af ham’. — 1 Peter 5:7.

Eksperter anbefaler også at man fjerner enhver genstand som personen kunne bruge til at begå selvmord med — især skydevåben. Hvis situationen ser alvorlig ud, kan du opfordre personen til at søge lægehjælp. I ekstreme tilfælde har du måske ikke noget andet valg end selv akut at tilkalde en eller anden form for lægehjælp.

[Ramme på side 11]

’Vil Gud tilgive mig for disse tanker?’

Mange er blevet hjulpet til at overvinde selvmordstanker ved at komme sammen med Jehovas Vidner. Alligevel kan ingen i dag gardere sig mod depressioner eller de belastende situationer livet byder på. Kristne der har tænkt på at begå selvmord, kæmper ofte med dyb skyldfølelse over at have sådanne tanker. Skyldfølelsen gør blot byrden endnu større. Hvordan kan man tackle denne følelse?

Det er værd at bemærke at nogle af Bibelens trofaste mænd og kvinder på et tidspunkt gav udtryk for et udpræget negativt livssyn. Rebekka, der var gift med patriarken Isak, var engang så ulykkelig over et familieproblem at hun sagde: „Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv.“ (1 Mosebog 27:46) Job, der mistede sine børn, sit gode helbred, sin store velstand og sin sociale status, sagde: „Min sjæl er led ved livet.“ (Job 10:1) Moses råbte til Gud: „Dræb mig hellere med det samme.“ (4 Mosebog 11:15) En af Guds profeter, Elias, sagde engang: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl bort.“ (1 Kongebog 19:4) Og profeten Jonas sagde gentagne gange: „Det er bedre for mig at dø end at leve.“ — Jonas 4:8.

Fordømte Jehova disse personer for at have den slags tanker? Nej. Han bevarede endog deres udtalelser i Bibelen. Men det er vigtigt at bemærke at ingen af disse trofaste tjenere lod det komme så vidt at deres negative følelser og tanker fik dem til at begå selvmord. Jehova satte pris på dem og ønskede at de skulle leve. Faktisk har Gud endda tanke for de ugudelige. Han tilskynder dem til at ændre adfærd og ’blive i live’. (Ezekiel 33:11) Hvor meget mere ønsker han så ikke at de som gerne vil have hans godkendelse, skal leve?

Gud har tilvejebragt sin søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer, den kristne menighed, Bibelen og bønnens privilegium. Gud er altid parat til at lytte. Han kan og vil lytte til alle der nærmer sig ham af et ydmygt og oprigtigt hjerte. „Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ — Hebræerne 4:16.

[Ramme på side 12]

Har en du holdt af, begået selvmord?

Når nogen begår selvmord, giver det voldsom uro i sindet hos pårørende og nære venner. Mange giver sig selv skylden for ulykken. De siger for eksempel: ’Hvis bare jeg havde tilbragt mere tid med ham den dag’, ’Havde jeg dog bare holdt min mund’ eller ’Havde jeg dog bare gjort mere for at hjælpe ham.’ Det de mener, er: ’Hvis jeg havde gjort dette eller hint, ville den jeg holder af, stadig være i live.’ Men er det rimeligt at påtage sig skylden for en andens selvmord?

Husk på at det er let nok at genkende tegn på selvmordstanker efter at en man holdt af, har begået selvmord. Men inden da er det en helt anden sag. I Bibelen står der: „Kun hjertet kender sjælens bitterhed, og ingen fremmed har del i dets fryd.“ (Ordsprogene 14:10) Somme tider er det simpelt hen umuligt at vide hvad en anden tænker eller føler. Mange der overvejer selvmord, er ganske enkelt ikke i stand til at tale om deres inderste følelser til andre, ikke engang deres nærmeste.

Bogen Giving Sorrow Words siger følgende om tegnene på at en person kan være selvmordstruet: „For det meste er det svært at få øje på sådanne signaler.“ Den samme bog tilføjer at selv om man havde lagt mærke til nogle afslørende tegn, ville det i sig selv ikke have været nogen garanti for at man kunne have forhindret selvmordet. I stedet for at pine dig selv kan du finde trøst i den vise kong Salomons ord: „De levende ved . . . at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Den du holdt af, bliver ikke pint i et brændende helvede. Og den mentale og følelsesmæssige kval der drev ham til selvmord, er slut. Han lider ikke; han er bare i en hviletilstand.

Lige nu er det måske bedst at fokusere på de levendes vel, for eksempel dit eget. Salomon sagde videre: „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har“ mens du er i live. (Prædikeren 9:10) Du kan være fortrøstningsfuld; fremtidsudsigterne for dem der har begået selvmord, er i Jehovas hænder, „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. — 2 Korinther 1:3. *

[Fodnote]

[Illustrationer på side 8, 9]

Tal med nogen

[Illustration på side 10]

Dit liv er dyrebart for andre