Et forenet brodersamfund der ikke kunne rystes

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I EL SALVADOR

Klokken 11.34 om formiddagen den 13. januar i år ramte et jordskælv El Salvador. Det målte 7,6 på richterskalaen og kunne mærkes så langt borte som Panama og Mexico. De færreste vil nogen sinde glemme hvad de foretog sig i det øjeblik jordskælvet indtraf.

„DA DE værste rystelser havde lagt sig, kiggede vi op. Vi så toppen af bjerget dele sig og tilsyneladende stivne i nogle sekunder,“ fortæller Miriam Quezada. „Min datter skreg: ’Mor! Løb! Løb!’“ I næste øjeblik skred store mængder jord ned mod dem ad bjergskråningen. Cirka 500 mennesker omkom i bydelen Las Colinas i  Nueva San Salvador, og rundt regnet 300 huse blev udslettet.

„Jeg var lige taget hjemmefra og ventede ved busstoppestedet da jordskælvet kom,“ husker Roxana Sánchez. „Da rystelserne var overstået, hjalp jeg en dame med at samle sin bagage op og tænkte: ’Jeg må hellere gå hjem; ellers bliver familien bekymret for mig.’“ Men da Roxana kom om hjørnet til den gade hun boede i, så hun at den endte i et bjerg af jord. Huset var borte!

Hurtig hjælp

I El Salvador er der over 28.000 Jehovas Vidner, og tusinder bor i det jordskælvsramte område langs kysten. Allerede mens mange af dem døjede med eftervirkningerne af katastrofen, tænkte de på andres behov. Mario Suarez, der besøger menighederne i Nueva San Salvador som rejsende tilsynsmand, fortæller: „En times tid efter jordskælvet blev jeg ringet op og anmodet om hjælp. Nogle kristne brødre og søstre var efter sigende spærret inde i deres huse. Vi organiserede straks en gruppe frivillige.

Vi gik ud fra at nogle mure var styrtet sammen, og at vi bare skulle fjerne nogle brokker så de indespærrede kunne komme ud. Men ingen af os havde kunnet forestille os katastrofens omfang. Da vi ankom, spurgte vi hvor husene lå. Til vores forfærdelse lød svaret at vi stod på dem! Husene var begravet op til anden etages højde af et 3 meter tykt lag jord. Det var grufuldt!“

I eftermiddagens løb ankom omkring 250 trosfæller fra nabomenighederne for at give en hjælpende hånd. Uden andre redskaber end hakker, skovle, plasticskåle og de bare hænder forsøgte de frivillige at grave sig frem til eventuelle overlevende. Men det lykkedes kun at redde ganske få i Nueva San Salvador. Blandt de flere hundrede der blev kvalt eller mast til døde under flere tons jord, var der fem Jehovas Vidner.

Organiseret hjælpearbejde

Jehovas Vidners menigheder over hele landet var med til at hjælpe. I Comasagua, Ozatlán, Santa Elena, Santiago de María og Usulután havde mange forkyndere mistet deres hjem. Rigssale og private hjem blev omdannet til opsamlingscentre. „Der blev ydet en fænomenal støtte,“ beretter Edwin Hernández, der er rejsende tilsynsmand. „Brødrene kom med mad, tøj, madrasser, medicin og endda bidrag til begravelsesomkostninger.“

 Jehovas Vidners afdelingskontor nedsatte et nødhjælpsudvalg, som lod grupper af mindre medtagne menigheder tage sig af de akutte behov hos de menigheder der var hårdt ramt. Der blev dannet reparationshold på 10-20 mand.

De Regionale Byggeudvalg, der står for opførelsen af rigssale, organiserede desuden byggehold der fremstillede interimistiske boliger til dem der havde mistet deres hjem. I El Salvador steg prisen på bølgeblik til det skyhøje, og det fik Jehovas Vidners afdelingskontor i Guatemala til gavmildt at forære de salvadoranske brødre en større forsyning. Tømmeret til husene kom fra afdelingskontorerne i USA og Honduras.

Under al denne hektiske aktivitet fortsatte rystelserne, og folks nerver var flossede. Mange steder sov folk udendørs under plasticpresenninger og gamle lagner. Den 12. februar havde man registreret 3486 efterrystelser.

Endnu et stort jordskælv

Klokken 8.22 om morgenen den 13. februar, en måned efter jordskælvet, ramte endnu et stort jordskælv El Salvador. Det blev målt til 6,6 på richterskalaen, og denne gang gik det ud over landets centrale dele. Endnu en gang arbejdede Jehovas Vidner på højtryk med at redde og hjælpe. En ældste ved navn Noé Iraheta beretter: „I alle menigheder gik hver eneste bogstudieleder ud for at søge efter dem der hørte til hans gruppe, for at sikre sig at alle var i god behold.“

Byerne San Vicente og Cojutepeque var hårdt medtaget helt ud i yderkvartererne. San Pedro Nonualco, San Miguel Tepezontes og San Juan Tepezontes lå i ruiner. I Candelaria, Cuscatlán, hvor ødelæggelsen var næsten total, omkom over 20 børn da en katolsk skole styrtede sammen. Salvador Trejo, et af de lokale Jehovas Vidner, beretter: „En times tid senere hørte jeg en stemme kalde fra gaden: ’Broder Trejo!’ Til at begynde med kunne jeg intet se for støv. Men pludselig dukkede brødrene fra Cojutepeque frem. De var kommet for at finde ud af hvordan det stod til med os!“

Igen organiserede nabomenighederne hjælpearbejde for at skaffe fornødenheder. Ligesom de makedoniske kristne i det første århundrede gav de udtryk for et stærkt ønske om at måtte hjælpe, skønt de selv led nød. For eksempel tilberedte menighederne i byen Santiago Texacuangos varm mad til brødrene i den nærliggende by San Miguel Tepezontes, til trods for at de selv havde mistet meget under det første jordskælv.

 Det anslås at jordskælvene i El Salvador tilsammen krævede over 1200 dødsofre. Desuden blev otte meldt omkommet i nabolandet Guatemala.

Indsatsen bliver påskønnet

Jehovas Vidners organiserede indsats til gavn for ofrene blev påskønnet af andre hjælpeorganisationer. Da et køretøj fra den nationale nødhjælpskomité ankom for at aflevere forsyninger ved en rigssal der fungerede som nødherberg, udbrød en medhjælper: „Blandt alle de nødherberger vi har besøgt, er dette det første hvor der hersker orden. Det er beundringsværdigt!“ Modsat andre steder var der ingen her der kastede sig over lastbilen og skubbede og maste. Desuden blev de ældre forsynet først.

Jehovas Vidner hjalp også andre end deres trosfæller. For eksempel var der mange der benyttede rigssalen i San Vicente som tilflugtssted. En kvinde ved navn Regina Durán de Cañas sagde: „Her i Jehovas Vidners rigssal har folk et hjerte af guld. De åbnede lågen og sagde: ’Kom indenfor!’ Og her er vi nu. Hver nat skiftes de til at våge over os mens vi sover.“

 Indkvartering

Da man havde fået overblik over skaderne, modtog afdelingskontoret forslag til hvordan man skulle dække behovet for indkvartering. Dernæst begyndte man at opføre midlertidige boliger til de husvilde og istandsætte beskadigede huse. De flittige og effektive arbejdshold tiltrak sig en del opmærksomhed, og naboerne kom ud for at se dem arbejde.

En kvinde troede at et af holdene var blevet sendt af kommunen for at yde den hjælp der for længst var blevet lovet, så hun gik hen til dem og klagede over at ingen havde hjulpet hende. Men naboens børn forklarede hvordan det hang sammen: „Nej, frue, de er ikke fra kommunen. De er fra Riget!“ Moisés Antonio Díaz, der heller ikke er et af Jehovas Vidner, bemærkede: „Det er dejligt at se hvordan Jehovas Vidner hjælper de nødstedte. Det er en fast sammentømret organisation, og takket være Gud har de omsorg for os fattige. Jeg har arbejdet sammen med dem, og det vil jeg blive ved med.“

En kristen søster der midlertidigt havde fået tag over hovedet, sagde med gråd i stemmen: „Min mand og jeg savner ord for vores taknemmelighed — først og fremmest mod Jehova og dernæst mod disse brødre som skyndte sig at komme os til hjælp skønt de slet ikke kendte os.“

Midt i april havde Jehovas Vidner bygget 567 interimistiske huse til jordskælvsofrene, og næsten 100 husstande havde fået materialer så de kunne udbedre skaderne på deres hjem. Da alle havde fået tag over hovedet, gik man i gang med de 92 beskadigede rigssale der skulle sættes i stand eller nybygges.

Tilværelsen genopbygges

De Jehovas Vidner der var berørt af jordskælvet, var ikke kun taknemmelige for at deres hjem blev genopført. De var især taknemmelige for den åndelige og følelsesmæssige håndsrækning.

„De vedvarende rystelser fik mig nu og da til at tabe fatningen, men brødrene opmuntrede mig meget,“ fortalte førnævnte Miriam. „Hvad skulle vi have gjort uden dem?“

Jehovas kærlige omsorg gennem menighedsorganisationen har motiveret jordskælvsofrene til overraskende aktivitet. I Comasagua blev næsten alle Jehovas Vidners huse beskadiget eller jævnet med jorden under det første jordskælv. Alligevel meldte 12 af de 17 forkyndere sig som hjælpepionerer i april og maj, og to af dem er siden blevet heltidsforkyndere.

Menighederne i departementet Cuscatlán, som blev særlig hårdt ramt under det andet jordskælv, havde særlig stævnedag i marts. Et rekordhøjt antal af 1535 overværede programmet, og 22 blev døbt. Stævneledelsen blev overrasket over at deltagerne, hvoraf mange netop havde mistet hus og hjem, alligevel gav et betragteligt bidrag til stævnehallen.

En forkynder fra San Vicente talte på manges vegne da han taknemmeligt sagde: „Jeg havde læst i vore publikationer hvordan organisationen reagerer i katastrofesituationer, men nu har jeg personligt oplevet det og mærket brodersamfundets støtte. Vi har set kristen kærlighed i virksomhed. Det er virkelig en forret at tilhøre dette forenede folk!“

[Illustration på side 23]

Rystelserne fremkaldte et jordskred der begravede over 300 huse i Las Colinas

[Kildeangivelse]

Side 23-25, nederst: Med tilladelse af El Diario de Hoy

[Illustration på side 24]

Landsbyboerne brugte hakker, skovle og spande i redningsarbejdet

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af La Prensa Gráfica (fotografi: Milton Flores/Alberto Morales/Félix Amaya)

[Illustration på side 25]

Ruinen af rigssalen i Tepecoyo

[Illustration på side 26]

Forkynderne i Tepecoyo fremstillede straks en provisorisk rigssal

[Illustrationer på side 26]

Inden længe havde Jehovas Vidner genopført rigssalene og bygget over 500 interimistiske huse

[Illustration på side 26]

En enlig mor og hendes datter ser taknemmeligt til mens deres hus bliver genopbygget