Hvorfor folk mister lysten til at leve

„Enhver vej til selvmord er speciel: inderligt privat, ufattelig og frygtelig.“ — Kay Redfield Jamison, psykiater.

„DET er smerteligt at leve.“ Sådan skrev Ryunosuke Akutagawa, en kendt japansk forfatter fra begyndelsen af det 20. århundrede, kort før han begik selvmord. Men hans udtalelse begyndte med ordene: „Selvfølgelig ønsker jeg ikke at dø, men . . .“

Ligesom Akutagawa har mange af dem der tager deres eget liv, ikke så meget et ønske om at dø som „at gøre en ende på hvad det nu end er de har problemer med“, har en professor i psykologi engang udtalt. Det er hvad de formuleringer man så ofte finder i afskedsbreve, lader formode. Vendinger som ’Jeg kunne ikke holde det ud mere’, eller ’Hvad skal jeg leve videre for?’ udtrykker et stærkt ønske om at undslippe livets barske realiteter. Men som en terapeut har sagt, er det at begå selvmord „som at kurere en forkølelse med en atombombe“.

Folks grunde til at begå selvmord varierer ganske vist, men ofte er det bestemte omstændigheder der udløser selvmord.

Omstændigheder der udløser selvmord

Det er ikke ualmindeligt at unge der bukker under for håbløsheden og begår selvmord, har bevæggrunde som virker banale på andre. Når unge føler sig dybt sårede og intet kan gøre ved det, betragter de deres egen død som en måde at hævne sig på de personer der har gjort dem ondt. Hiroshi Inamura, der er specialist i at  tage sig af selvmordstruede personer i Japan, skriver: „Ved at tage deres eget liv får børn tilfredsstillet en indre trang til at straffe den person som har pint dem.“

En nylig undersøgelse i Storbritannien viser at børn der udsættes for grov mobning, har næsten syv gange så stor risiko for at forsøge selvmord. Den følelsesmæssige belastning disse børn oplever, er ganske reel. En 13-årig dreng som hængte sig, efterlod en seddel med fem navne på nogle der havde plaget ham, og som havde presset ham for penge. Han skrev: „Vil I ikke nok redde andre børn?“

Andre prøver at tage deres eget liv når de har vanskeligheder i skolen eller kommer i konflikt med loven, efter et brud med en kæreste, hvis de får dårlige karakterer, er belastet af eksamenspresset eller føler sig tynget af bekymringer for fremtiden. Blandt de dygtige elever som har tendens til at være perfektionister, kan en tilbagegang eller fiasko — hvad enten den er virkelig eller indbildt — fremkalde et selvmordsforsøg.

Hos voksne er det i mange tilfælde problemer med økonomien eller arbejdet som udløser selvmord. Efter flere års økonomisk nedgang nåede selvmordstallet i Japan for nylig op på 30.000 om året. Ifølge avisen Mainichi Daily News skyldtes næsten 75 procent af selvmordene blandt midaldrende mænd „problemer i forbindelse med gæld, fejlslagne forretninger, fattigdom og arbejdsløshed“. Problemer i familien kan også føre til selvmord. En finsk avis skrev engang at midaldrende mænd der for nylig var blevet skilt, udgjorde en meget udsat gruppe. Af en undersøgelse i Ungarn fremgår det at flertallet af piger der overvejer selvmord, er opvokset i skilsmissehjem.

Pensionering og fysisk sygdom er også udløsende faktorer der har betydning, især blandt de ældre. De syge vælger ofte selvmord som udvej, ikke nødvendigvis fordi sygdommen er uhelbredelig, men fordi de anser lidelserne for uudholdelige.

Men ikke alle reagerer på disse omstændigheder ved at begå selvmord. De fleste der kommer ud for sådanne belastende situationer, vælger at leve videre i stedet for at gøre det af med sig selv. Hvorfor betragter nogle så selvmord som en løsning?

Dybereliggende årsager

„Meget af beslutningen om at dø ligger i fortolkningen af begivenhederne,“ siger Kay Redfield Jamison, der er professor i psykiatri ved Johns Hopkins University School of Medicine. Hun tilføjer: „De fleste sunde sind tolker ikke nogen begivenhed som ødelæggende nok til at berettige selvmord.“ Eve K. Mościcki fra USA’s nationale institut for mentalhygiejne nævner at mange faktorer — hvoraf nogle er dybereliggende — fører til selvmordstendenser når de optræder samtidig. De dybereliggende årsager omfatter sindslidelser og misbrugsproblemer samt arveanlæg og hjernens kemi. Lad os se på nogle af dem.

På førstepladsen ligger mentale forstyrrelser som depression, skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse (også kaldet maniodepressiv sindslidelse) såvel som alkohol- og stofmisbrug. Forskningsresultater i Europa og USA  viser at mere end 90 procent af de fuldbyrdede selvmord står i forbindelse med sådanne tilstande. Ifølge en svensk undersøgelse havde mænd uden sådanne problemer en selvmordshyppighed på 8,3 ud af 100.000, hvorimod hyppigheden steg til 650 blandt mænd med depressioner. Og ifølge eksperter er det lignende faktorer der fører til selvmord i østlandene. Men selv om en depression optræder sammen med negative begivenheder, er selvmord ikke uundgåeligt.

Professor Jamison, der selv engang har forsøgt selvmord, siger: „Mennesker synes at kunne bære eller tolerere depression, så længe der er en tro på, at tingene vil blive bedre.“ Men hun har konstateret at den mentale evne til at modstå selvmordstilbøjeligheder svækkes efterhånden som håbløsheden tiltager og bliver uudholdelig. Hun sammenligner situationen med den måde hvorpå bilbremser bliver nedslidt ved konstant belastning.

Det er vigtigt at være opmærksom på en sådan tilbøjelighed, for depression kan behandles. Følelsen af magtesløshed er en tendens der kan vendes. Når de dybereliggende årsager bliver behandlet, vil man måske reagere anderledes på hjertesorger og belastninger der ofte udløser selvmord.

Nogle mener at arveanlæg kan være en dybereliggende årsag til mange selvmord. Gener har ganske rigtigt betydning for ens temperament, og undersøgelser viser også at nogle slægter har en større selvmordsforekomst end andre. Ikke desto mindre fastslår professor Jamison: „En genetisk disposition for selvmord indebærer ikke, at selvmord er uundgåeligt.“

En anden dybereliggende årsag til selvmordstendenser er hjernens kemi. I hjernen kommunikerer milliarder af neuroner elektrokemisk. For enden af de forgrenede nervetråde er der små forbindelser der kaldes synapser. Gennem disse sendes der informationer ad kemisk vej via neurotransmittere. Mængden af en af disse neurotransmittere, serotonin, kan have betydning for om man er disponeret for selvmord. Bogen Inside the Brain forklarer: „Et lavt serotoninniveau . . . kan udtørre livsglædens kilde og på den måde få folks livslyst til at sygne hen og øge deres risiko for depression og selvmord.“

Men faktum er at ingen er dømt til at begå selvmord. Millioner af mennesker overvinder deres sorger og problemer. Det er måden hvorpå sind og hjerte reagerer på presset, der bevirker at nogle tager deres eget liv. Det er ikke nok at gøre noget ved de omstændigheder der udløser selvmord, man må også tage sig af de dybereliggende årsager.

Hvad kan man gøre for at få et mere optimistisk syn på livet så man får livsglæden tilbage?

[Ramme på side 6]

Selvmord og kønsfordelingen

En amerikansk undersøgelse viser at kvinder gør to-tre gange så mange selvmordsforsøg som mænd, hvorimod mænd fuldbyrder fire gange så mange af deres forsøg som kvinder. Kvinder har mindst dobbelt så stor tilbøjelighed til at få en depression som mænd, og det forklarer måske det større antal selvmordsforsøg. Men de former for depression som kvinder får, er måske mindre voldsomme, og derfor tyr de også til mindre voldelige metoder. Mænd bruger ofte drastiske metoder for at være sikre på at forehavendet lykkes.

I Kina er det dog flest kvinder der begår selvmord. Faktisk viser en undersøgelse at omkring 56 procent af selvmord blandt kvinder i hele verden forekommer i Kina, især i landdistrikterne. En af grundene til at kvindernes impulsive selvmordsforsøg ofte fører til fuldbyrdede selvmord, er efter sigende den lette adgang til dødbringende pesticider.

[Ramme på side 7]

Selvmord og ensomhed

Ensomhed er en af de faktorer der fører til depressioner og selvmord. Jouko Lönnqvist, som ledte undersøgelse af selvmord i Finland, siger: „Et stort antal [af dem der havde begået selvmord] var ensomme i deres hverdag. De havde masser af fritid, men meget lidt socialt samvær.“ Kenshiro Ohara, som er psykiater ved det medicinske fakultet i Hamamatsu i Japan, siger at det er „isolation“ der står bag den seneste selvmordsbølge blandt midaldrende mænd i Japan.

[Illustration på side 5]

Hos voksne er det i mange tilfælde problemer med økonomien eller arbejdet som udløser selvmord