Mor og hendes ti piger

FORTALT AF ESTHER LOZANO

BÅDE mor og far var født i den tyrkiske by Bitlis af armenske forældre. I begyndelsen af det forrige århundrede, da der var en omfattende massakre på armeniere, forlod vores far Tyrkiet og kom til Amerika. Han var dengang omkring 25 år gammel. Vores mor, Sophia, rejste nogen tid senere — da hun var 12 år.

Det lod til at forældrene i begge familier var blevet enige om at sende vores mor til Amerika for at hun kunne blive gift med vores far, Aram Vartanian. Sophia var for ung til at blive gift da hun kom til Fresno i Californien, så hun boede hos sin fremtidige svigermor indtil hun blev myndig.

Vores forældres første barn blev en dreng som de gav navnet Antranig, et navn han senere ændrede til Barney. Han blev født den 6. august 1914. De næste ti børn var alle piger. Vores far blev bibelstudent, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, da Shield Toutjian besøgte Fresno i 1924 og holdt et foredrag for de armeniere der boede i området. Fra da af begyndte hele familien at overvære de kristne møder.

Vi flyttede til Oakland i Californien i 1931 og tilsluttede os menigheden dér. Barney tjente  Jehova trofast i Napa, der også ligger i Californien, indtil sin død i 1941. Jeg er den tredje af pigerne der blev født efter Barney, og jeg blev døbt i 1935. Efter at være kommet til møderne i omkring 75 år blev vores søster Agnes for nylig døbt. Alle vi piger var til stede, lykkelige for at den sidste af os nu var blevet døbt.

Desværre var mor ikke til stede. Hun var netop død året før i en alder af 100 år og 2 dage. Hendes død blev omtalt i den californiske avis Hayward News den 14. maj 1996. Avisen fortalte at „hun som et af Jehovas Vidner udførte frivillig samfundstjeneste i 54 år ved at undervise . . . folk der var interesseret i Bibelen“. Artiklen citerede også vores søster Elizabeth for at sige: „Hendes hjem var åbent til hver en tid, og der var altid plads til én mere ved middagsbordet . . . Hun sagde altid ’kom ind og få en kop cowboykaffe’, og hvis hun den dag havde bagt sin berømte baklavakage, var man heldig.“

Vores ældste søster, Gladys, er 85, og den yngste er 66. Vi er alle aktive Jehovas Vidner. Tre af os blev sendt ud som missionærer efter at have gennemgået Vagttårnets Bibelskole Gilead. Elizabeth, som nu bor i Newport Beach, Californien, kom i den 13. klasse og blev sendt til Callao i Peru, hvor hun forkyndte i fem år. Ruth var i den 35. klasse. Både hun og hendes mand, Alvin Stauffer, var missionærer i Australien i fem år. Jeg kom i den fjerde gileadklasse og blev sendt til Mexico i 1947. Her blev jeg i 1955 gift med Rodolfo Lozano. * Siden da har vi begge været missionærer i Mexico.

Vi ti søstre er uendelig taknemmelige for det forholdsvis gode helbred vi alle har. Det gør at vi fortsat kan tjene Jehova Gud med hele vores hjerte, sind og styrke nu — og med udsigt til at tjene ham for evigt i den kommende nye verden.

[Fodnote]

[Illustration på side 20]

Agnes ved sin dåb i 1997

[Illustration på side 21]

Elizabeth den dag hun afsluttede sin uddannelse på Gilead i 1949

[Illustration på side 21]

Esther (til højre) på Mexicos afdelingskontor i 1950

[Illustration på side 21]

Ruth og Alvin Stauffer mens de arbejdede på Mexicos afdelingskontor i 1987