Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan bør man opdrage børn?

Hvordan bør man opdrage børn?

Hvordan bør man opdrage børn?

„Der opstår problemer når børn bliver rost uanset hvad de gør,“ skriver den canadiske avis National Post. Nogle forældre gør det for at give børnene selvtillid. Ifølge psykologen Roy Baumeister er „stor selvtillid udmærket når den er velbegrundet, men forældre bør sætte ind på at lære børnene selvbeherskelse“.

Hvis forældre er bange for at irettesætte deres barn når det begår et fejltrin, skader de barnet. Dybest set er irettesættelse en form for undervisning. Hensigten er at lære barnet ikke at gentage en fejl. Det siger sig selv at forældre ikke må korrigere barnet med en strenghed der ikke står i forhold til overtrædelsen. (Jeremias 46:28) De bør passe på ikke at gå for vidt. Bibelen siger: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ — Kolossenserne 3:21.

I Bibelen er irettesættelse konsekvent forbundet med kærlighed og mildhed, ikke med vrede og brutalitet. En dygtig rådgiver „bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“. (2 Timoteus 2:24, 25) Forældre bør derfor ikke irettesætte for at få afløb for deres vrede. Bibelen giver på ingen måde rum for at man gør børn fortræd.

Millioner over hele jorden har haft gavn af bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. Blandt de emner der bliver behandlet på dens 192 sider, er „Oplær dit barn fra den spæde barndom“ og „Hjælp dine teenagebørn til at trives“. Du kan bestille et eksemplar ved at udfylde nedenstående kupon og sende den til Jehovas Vidner, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Bogen giver specifikke forslag til hvordan man løser problemer og gør familielivet lykkeligt, sådan som det var Skaberens hensigt.

□ Jeg vil gerne modtage bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv.

Angiv på hvilket sprog. . . .

□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.