Det komplekse ’netværk’ af liv

„Livets mangfoldighed er vores forsikringspolice. Vore egne liv og vores levebrød er afhængige af denne mangfoldighed.“ — FN’s miljøprogram.

LIVET på jorden er overdådigt og umådelig forskelligartet. Udtrykket „biologisk diversitet“ (mangfoldigheden af levende organismer), eller den forkortede form „biodiversitet“, omfatter alle jordens arter, fra den mindste bakterie til de californiske kæmpefyrretræer, fra regnorme til ørne.

Hele denne mangfoldighed af liv er en del af et enormt netværk bestående af de indbyrdes afhængige livsformer og livløst stof. Livet er afhængigt af de livløse stoffer i jordens atmosfære, oceaner, ferskvand, bjergarter og jordbund. Hele dette samfund af liv på jorden, inklusive dets omgivelser, kaldes biosfæren, og mennesket er en integreret del af denne biosfære.

Biodiversiteten omfatter alle bakterier og andre mikroorganismer. Mange af dem udfører vigtige kemiske opgaver som holder økosystemerne i funktion. De grønne planter, som producerer ilt ved hjælp af fotosyntese, er også en del af biodiversiteten. De optager solenergi der oplagres i form af sukker, som er den fundamentale energikilde for de fleste andre livsformer.

Mangfoldigheden på retur

Trods livsformernes skønhed og mangfoldighed er der sørgeligt nok forskere der hævder at mennesket er ved at accelerere udryddelsen af dem i alarmerende grad. På hvilke måder?

■ Ødelæggelse af levesteder. Denne faktor står øverst på listen over årsager til udryddelse af arter. Den omfatter skovning, minedrift, bygning af dæmninger, anlæggelse af hovedveje og fældning af træer for at give plads til græsgange i områder hvor der før var vildmark. Efterhånden som økosystemerne skrumper ind, forsvinder de ressourcer som er nødvendige for arternes overlevelse. Deres naturlige omgivelser isoleres, ødelægges og elimineres. Trækruter forstyrres. Den genetiske mangfoldighed reduceres. Lokale populationer  af arter kan ikke vokse sig store igen efter sygdomsangreb og andre belastninger. Derfor dør arterne ud, en efter en.

Udryddelsen af visse arter kan endda sætte en hel kædereaktion i gang fordi udryddelsen af en art i livets netværk kan påvirke andre arter. Udryddelse af ’nøglearter’, som for eksempel bestøvere, kan have indflydelse på myriader af andre arter.

■ Indførte arter. Når mennesker tilfører et økosystem en fremmed art, kan denne art overtage en anden arts plads. Fremmede arter kan også indirekte ændre økosystemet så meget at de indfødte arter fortrænges. De kan desuden medbringe sygdomme som de oprindelige arters immunforsvar ikke kan bekæmpe. På øer hvor arter har været isoleret længe uden indblanding fra ’nyankomne’, kan de oprindelige ’beboere’ være ude af stand til at tilpasse sig og overleve.

Et typisk eksempel på dette er en „dræber-alge“, Caulerpa taxifolia, der udsletter andre livsformer i Middelhavet. Den er ved et tilfælde kommet til Monacos kyst og er nu begyndt at brede sig på havbunden. Den er giftig og har ingen kendte fjender. „Det kunne være begyndelsen til en økologisk katastrofe,“ siger Alexandre Meinesz, professor i havbiologi ved universitetet i Nice.

■ Rovdrift. Rovdrift har ført til udryddelse af adskillige arter. Vandreduen er et klassisk eksempel på det. I begyndelsen af det 19. århundrede var den den mest almindelige fugl i Nordamerika. Når den var på træk — i flokke på en milliard eller mere — formørkede den himmelen i flere dage. Men i slutningen af det 19. århundrede havde man jaget den så meget at den var nær ved at blive udryddet, og i september 1914 døde den sidste tilbageværende vandredue i en zoologisk have i Cincinnati. Den amerikanske præries bisonokse var tæt på at lide samme skæbne.

■ Befolkningseksplosionen. I midten af det 19. århundrede var jordens befolkning nået op på en milliard. Halvandet hundrede år og fem milliarder mennesker senere er vi begyndt at spekulere på om ressourcerne kan blive ved med at slå til. I takt med at verdensbefolkningen vokser, er der for hvert år en alarmerende stigning i arternes udryddelse.

■ Den truende globale opvarmning. Ifølge FN’s klimapanel er det muligt at den globale temperatur vil stige 3,5 grader i løbet af dette århundrede. Et så stort og hurtigt spring i temperaturen vil nogle arter måske ikke kunne overleve. Ifølge forskerne ser det ud til at opvarmning af havvandet er en medvirkende årsag til at koralrev, grundlaget for en stor del af havenes biodiversitet, dør.

Forskerne siger at en stigning af middelvandstanden på en meter vil kunne ødelægge en stor del af vådområderne langs jordens kyster, som er levested for en gigantisk mangfoldighed af liv. Nogle forskere mener at global opvarmning vil påvirke iskapperne i  Grønland og Antarktis. Hvis de smelter, kan det få katastrofale følger for miljøet.

En epidemi af udryddelser

Hvor hurtigt sker udryddelsen af arterne? Det er næsten umuligt for forskere at svare på dette; i bedste fald er svaret unøjagtigt. For at kunne angive hvor mange arter der går tabt, måtte man først vide hvor mange der findes. Ifølge miljøforskeren John Harte fra University of California i Berkeley „er der hen ved halvanden million navngivne arter på jorden, men vi ved at der findes mange unavngivne arter, og det totale antal ligger formentlig et sted mellem 5 og 15 millioner“. Nogle skønner endda at der findes 50 millioner eller flere. At finde frem til det nøjagtige tal er så godt som umuligt eftersom „de fleste arter vil være udryddet før de når at blive navngivet og beskrevet,“ siger forskeren Anthony C. Janetos.

Den moderne videnskab er først lige begyndt at forstå de indviklede økologiske processer som bevirker at de mange samfund i naturen fungerer godt. Hvis vi mennesker ikke ved hvor mange arter der findes, hvordan skal vi så kunne forstå det komplicerede netværk af indbyrdes afhængige livsformer og vide hvordan dette netværk påvirkes af udryddelserne? Hvordan kan vi vide hvilke konsekvenser de enkelte arters udryddelse vil få på jordens livsopretholdende system?

Når forskerne prøver at fastslå hvor hurtigt udryddelserne foregår, er deres skøn, selv om de varierer, ofte nedslående. „I løbet af de næste hundrede år kan omkring 50 procent af jordens flora og fauna være på vej mod udryddelse,“ siger en skribent. John Hartes prognose er endnu dårligere: „Biologer anslår at ødelæggelsen af de tropiske regnskove vil medføre at halvdelen af alle eksisterende arter på jorden vil være udryddet i løbet af de næste 75 år.“

Baseret på udregninger foretaget af forskeren Stuart Pimm fra University of Tennessee skriver tidsskriftet National Geographic at „11 procent af fuglene, eller 1100 arter ud af de næsten 10.000 der findes, er på randen af udryddelse; det er tvivlsomt om flertallet af disse 1100 arter vil leve meget længere end til afslutningen på det [21. århundrede].“ Samme tidsskrift har skrevet: „Et hold af anerkendte botanikere har for nylig meddelt at en ud af otte plantearter er truet af udryddelse. ’Der er ikke blot tale om nogle arter der lever på øer eller i regnskove, eller om fugle og store, fascinerende pattedyr,’ siger Stuart Pimm. ’Det gælder det hele, og det foregår overalt. . . . Det er en verdensomspændende epidemi af udryddelser.’“

Har vi behov for alle disse arter?

Er der grund til at være bekymret over tabet af biologisk mangfoldighed? Er alle disse arter nødvendige for os? Mange anerkendte eksperter svarer klart ja til dette spørgsmål. Jordens overdådighed af arter er nyttige for os og forsyner mennesket med mad, vigtige kemikalier og mange andre produkter. Tænk også på de potentielle goder som uopdagede arter kan  bibringe os. Man skønner for eksempel at 120 af de 150 mest anvendte receptpligtige lægemidler i USA er fremstillet af naturligt forekommende stoffer. Hvis jordens flora efterhånden går tabt, går menneskeheden glip af muligheden for at finde frem til nye lægemidler og kemiske stoffer ad den vej. Sir Ghillean Prance, direktøren for den botaniske have Kew Gardens i London, siger: „Hver gang vi mister en art, mister vi en fremtidsmulighed. Vi går glip af en potentiel aids-behandling eller af en virusresistent afgrøde. Derfor må vi på en eller anden måde standse denne udryddelse af arter, ikke bare af hensyn til vores planet, men også af hensyn til vores eget . . . behov og forbrug.“

Vi har også brug for naturens økosystemer. De udfører nemlig en række funktioner som er nødvendige for livets beståen her på jorden. Iltproduktion, rensning af vand, frafiltrering af forurenende stoffer og  forebyggelse af jorderosion er alt sammen livsvigtige opgaver som varetages af sunde økosystemer.

Insekter fungerer som bestøvere. Frøer, fisk og fugle bekæmper skadedyr; muslinger og andre havdyr renser vores vand; planter og mikroorganismer danner muldjord. Den økonomiske værdi af disse nyttevirkninger er enorm. Et forsigtigt skøn over biodiversitetens årlige værdi på verdensplan er cirka 25 billioner kroner, vurderet på baggrund af priserne i 1995.

Trods vores afhængighed af biodiversiteten befinder verden sig tilsyneladende midt i en udryddelseskrise som truer det komplekse ’netværk’ af liv. Nu hvor vi endelig er begyndt at forstå den livsvigtige rolle biodiversiteten spiller, er vi i højere grad end nogen sinde før årsag til at arter bliver udryddet. Er mennesket selv i stand til at løse dette problem? Hvad rummer fremtiden for livets mangfoldighed her på jorden?

[Ramme på side 6]

Hvad er livet værd?

Hele debatten om biodiversitetens værdi kunne give det indtryk at vi kun skal bekymre os om andre livsformer så længe de er nødvendige for at dække vores behov. Mange mener at det er snæversynet at se sådan på det. Palæontologen Niles Eldredge peger på livets naturlige værdi: „Vi mennesker værdsætter jo livet omkring os — smukke arter der fanger blikket, og pragtfulde uberørte naturområder — for dets værdi i sig selv. Et eller andet sted inden i os erkender vi at vi er forbundet med naturens verden, og at det giver glæde og fred i sindet at opholde os i den når som helst vi kan.“

 [Ramme/illustrationer på side 7]

Rødlisten

„Rødlisten“ udgives af International Forening til Bevarelse af Natur og Naturressourcer, en organisation som vurderer truede arters situation. Nogle få af de truede arter på „Rødlisten“ for år 2000 er angivet på denne side:

Kostume-langur (Pygathrix nemaeus)

Denne smukke asiatiske abe lever i den sydlige del af det centrale Vietnam og i dele af Laos. Den er truet på grund af jagt og ødelæggelse af levesteder. Den jages som føde og fordi dele af dens krop bruges som ingredienser i traditionel medicin.

[Kildeangivelse]

Abe på side 7 og 32: Foto af Bill Konstant

Mimetes chrysanthus

Denne smukke blomst blev opdaget i 1987 i Western Cape i Sydafrika. Hyppige brande og fremmede arter der trænger ind på de steder hvor blomsten lever, er en konstant trussel mod denne plante.

[Kildeangivelse]

Foto af Craig Hilton-Taylor

Vandrealbatrossen (Diomedea exulans)

Vandrealbatrossen er en ud af 16 albatrosarter der betragtes som truet globalt. Man siger at mange af dem drukner når de tilfældigt bliver fanget af fiskerbåde der bruger langliner.

[Kildeangivelse]

Foto af Tony Palliser

Helix ceratina

Levestedet for denne alvorligt truede snegl er kun på 8 hektarer og ligger i forstæderne til Ajaccio på den sydvestlige del af Korsikas kyst. Dens overlevelse er truet på grund af et byggeprojekt der omfatter en lufthavn og adgangsveje til stranden.

[Kildeangivelse]

Foto af G. Falkner

Savrokke (Pristis microdon)

Denne truede fisk findes i Det Indiske Ocean og den vestlige del af Stillehavet samt i tilstødende havbugter, floder og flodmundinger. Den er meget let at fange, og bestanden er blevet stærkt reduceret. Den er også truet fordi dens levesteder ødelægges og elimineres.

[Kildeangivelse]

Foto med tilladelse af Sun International Resorts, Inc.

[Ramme på side 8]

Udtynding i havenes livsformer

Havenes kolossale ressourcer, som engang blev anset for uudtømmelige, har vist sig at have deres begrænsninger. Palæontologen Niles Eldredge har i tidsskriftet Natural History beskrevet omfanget af rovdriften på livet i havene: „Den moderne teknologi har gjort havfiskeriet så effektivt at store områder af havbunden er ved at blive ribbet for liv på en måde der minder om landjordens skovrydninger. Men den samme teknologi tærer hårdt på ressourcerne; havskildpadder og sæler samt mange usælgelige fiskearter og hvirvelløse dyr dør hver gang et net bliver trukket ind eller en trawler sejler forbi.“

I en kommentar til det man har kaldt „rejefiskeriets destruktive kølvand“, forklarede tidsskriftet National Geographic at der „langs Den Mexicanske Golf [ud for Texas, USA] måske bliver ofret tolv kilo havdyr — hovedsagelig mindre fisk — for hvert kilo rejer man fanger“. Disse uønskede fisk og skaldyr kaldes bifangst. En offentligt ansat biolog siger klagende: „Den gennemsnitlige bifangst er fire gange så stor som den egentlige fangst.“ Så forstår man bedre at havene er blevet ’slagteplads’ for mange truede arter.

[Ramme på side 9]

Skovenes skjulte liv

Jordens skove myldrer med liv, deriblandt uopdagede arter. Miljøforskeren John Harte bemærker: „De tropiske regnskove dækker mindre end to procent af vores planet, og dog er de det eneste levested for mindst 50 procent, ja muligvis hele 90 procent, af alle jordens arter. Sidstnævnte skøn er baseret på den antagelse at hovedparten af de arter der vil blive opdaget i fremtiden, vil være tropiske, eftersom den biologiske udforskning af troperne er sket i forholdsvis små usammenhængende områder. Men også andre levesteder er utilstrækkeligt udforskede, og de rummer uden tvivl også talrige arter som videnskaben endnu ikke kender. Til disse steder hører jordbunden i de tempererede skove, som for eksempel de fugtige, gamle skove i det nordvestlige USA.“

Hvem ved hvilke overraskelser der venter os mennesker hvis vi nogen sinde får mulighed for at udforske skovenes skjulte liv?

[Illustration på side 5]

Vandreduen, som nu er udryddet

[Kildeangivelse]

U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./Luther C. Goldman