Hvad rummer fremtiden?

MENNESKET er kun en brik i det store puslespil. Alle jordens skabninger spiller deres egen gudgivne rolle der hvor de er placeret. Vi har meget tilfælles med livsformerne omkring os, først og fremmest selve livet, et sandt mirakel. Af den grund føler mange det som et stort tab når en art uddør.

Forskeren Anthony C. Janetos har i tidsskriftet Consequences skrevet: „Mange er enige om at vi som samfund betragtet har en etisk forpligtelse til at værne om jordens beboelighed og forvalte dens biologiske rigdomme ansvarligt til gavn for menneskearten nu og i fremtiden. For at kunne gøre det må vi have en klar forståelse af biodiversitetens betydning — både for dens bidrag til naturens verden og for de måder vi kan udnytte den på — og forpligte os til at beskytte og derved bevare denne livets mangfoldighed.“

Hvad bliver der gjort i øjeblikket?

Den globale bekymring over tabet af levende ressourcer har fået repræsentanter fra mange landes regeringer og andre organisationer til sammen at vedtage Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed. I denne omfattende aftale erkender man at bevarelsen af biodiversiteten er et fælles anliggende for hele menneskeheden.

Som endnu et skridt i retning af at fremme forståelsen af biodiversiteten har biologer, økologer og andre forskere fra hele verden erklæret 2001-2002 for at være International Biodiversity Observation Year (IBOY). Formanden for IBOY, Diana Wall, en biolog fra Colorado State University (i USA), siger:  „En udforskning af biodiversiteten vil gavne os på mange områder. Nye gener og kemiske stoffer som opdages ved sådanne undersøgelser, vil kunne bruges til fremstilling af lægemidler, forbedring af afgrøder og rensning af forurenede områder. Endnu vigtigere er det at finde ud af hvor hidtil uopdagede arter lever, hvilken rolle de spiller for økosystemernes funktion, og hvordan vi bevarer dem. Denne viden er en forudsætning for at kunne træffe informerede valg angående landjorden, floderne og havene.“

En omfattende forandring er nødvendig

Selv om der er gjort prisværdige fremskridt, har de hovedsagelig været rettet mod krisens virkninger, ikke dens årsag. Ifølge forskerne har menneskeheden ikke længere god tid til at rette op på situationen. Som konklusion på sine overvejelser angående det hun har kaldt „den potentielle udpining af biodiversiteten“, siger Ruth Patrick fra Academy of Natural Sciences of Philadelphia i Pennsylvania, USA: „Tiden er af afgørende betydning . . . En dybtgående og øjeblikkelig indsats er påkrævet.“ Hvis udviklingen hen imod udryddelser skal vendes, er det nødvendigt med en omgående omstrukturering af den måde vi mennesker behandler denne planet og dens livsformer på. Det er ikke nok at råde bod på de skader der allerede er sket, og dæmme op for en forværring af dem. „Problemerne med at bevare den biologiske diversitet er derfor uløseligt forbundet med de større og mere vidtrækkende spørgsmål om social . . . udvikling,“ erklærer Instituttet for Verdens Ressourcer.

At nå dette mål vil kræve intet mindre end en fundamental forandring af verdenssamfundet. I bogen Caring for the Earth erkender man at en ansvarsbevidst forvaltning ville kræve nogle „værdinormer, nogle økonomiske systemer og nogle samfundsmodeller som adskiller sig fra det meste af det der er fremherskende i dag“.

Bibelen viser klart at mennesket ikke selv er i stand til at gennemføre sådanne forandringer. I Jeremias 10:23 står der: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Ordsprogene 20:24) Denne sandhed er i høj grad blevet bekræftet i historiens løb, og resultaterne af menneskets afvisning af dette princip har ført til at vi i dag befinder os i „kritiske tider som er vanskelige at klare,“ sådan som der siges i Andet Timoteusbrev 3:1-5. Disse vers viser at de kritiske tider skyldes menneskers forkerte måde at tænke på. Så længe mennesker ikke ændrer indstilling, vil enhver løsning på de problemer vi står over for, i bedste fald være midlertidig.

Den verdensberømte forsker dr. Jane Goodall har i et interview sagt at ødelæggelse af levesteder „ofte er forbundet med økonomisk grådighed og materialisme i den industrialiserede verden“. Botanikeren Peter Raven, en tidligere afdelingschef for U.S. National Academy of Sciences, har advaret om at „uvidenhed, ligegyldighed, fattigdom og grådighed skaber en række sammenhængende problemer som truer med radikalt at forandre jorden til det værre“. Noget af det der må ændres, er menneskers selviskhed, grådighed, uvidenhed, kortsynethed og selvoptagethed.

Den endelige beskyttelse af biodiversiteten

Det er forståeligt at Skaberen af livets overvældende mangfoldighed er stærkt interesseret i sit skaberværks fremtid. Bibelen fortæller at Gud snart vil gribe ind og „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Vil Gud på ny skabe de livsformer der er blevet udryddet fordi menneskeheden har ødelagt jorden? Hvis han ønsker at udryddede dyrearter igen skal leve her på jorden, kan han helt sikkert genskabe dem i fremtiden. Det samme gælder udryddet vegetation. Men da Bibelen ikke fortæller noget om det, vil det være uklogt at gøre sig spekulationer over den side af sagen.

Det Guds styre lover os, er at alt levende på jorden vil blive velsignet. „Lad jorden juble,“ siger salmisten. „Lad havet og det der fylder det tordne. Lad det åbne land og alt hvad der findes i det juble af glæde. Lad samtidig alle skovens træer råbe af glæde.“ — Salme 96:11, 12.