Kroppens mikroskopiske ’lastvogne’

FOR fem dage siden havde dette blodlegeme, som enhver anden celle, en kerne. Men efter en intensiv periode med modning, deling og kraftige sammentrækninger har det skaffet sig af med sin kerne og er blevet til en retikulocyt. Hvad er en retikulocyt? Det er et umodent blodlegeme som nu er klar til at komme ind i blodbanen. Om to til fire dage modner det til et fuldt udviklet rødt blodlegeme, en erytrocyt.

 Dette lille blodlegeme kan på mange måder sammenlignes med en lastbil. Det indeholder hæmoglobin, et protein som kan transportere ilt. Det anslås at et blodlegeme i løbet af sin levetid på fire måneder vil tilbagelægge cirka 240 kilometer gennem hele kroppen. Vores legeme indeholder cirka ti milliarder kapillærer (meget små blodkar) som har en samlet længde der svarer til to gange Jordens omkreds. Der er brug for billioner af erytrocytter til at transportere ilt ud til alle dele af kroppen.

Denne lille „lastvogn“ er i konstant bevægelse i blodbanen. Hvor hurtigt den bevæger sig, afhænger af omstændighederne. I aorta, blodbanens motorvej, der udgår fra hjertet, har blodlegemet en tophastighed på omkring 130 centimeter i sekundet. Når det kommer ind på kroppens „biveje“, aftager dets fart til en gennemsnitlig hastighed på 0,3 millimeter i sekundet i de yderste kapillærer.

Hvordan blodlegemer bliver til

Hos en sund og rask voksen dannes størstedelen af blodet i knoglemarven. For hvert kilo man vejer, danner knoglemarven dagligt 2,5 milliarder røde blodlegemer, 1 milliard granulocytter (hvide blodlegemer) og 2,5 milliarder blodplader. Derved dækkes det daglige tab af et tilsvarende antal blodlegemer. I et voksent menneske er der hvert sekund millioner af røde blodlegemer som går til grunde og erstattes af nye.

De umodne røde blodlegemer må, for at komme fra knoglemarven og ind i blodbanen, nærme sig ydervæggen af nogle små kapillærer (sinusoider) i knoglemarven og mase sig igennem en af de meget små åbninger (migration pores) der findes i disse kar. Blodlegemet fortsætter med at danne hæmoglobin i yderligere tre dage, men produktionen hører op så snart det røde blodlegeme, eller erytrocytten, er moden.

Det systemiske kredsløb og lungekredsløbet

I det 17. århundrede påviste læger at mennesket har to forskellige blodkredsløb. De mikroskopiske „lastvogne“, de røde blodlegemer, begynder deres vej ud til kroppens væv fra hjertet i det systemiske kredsløb. Her afleverer de ilt og opsamler affaldsproduktet kuldioxid — en proces som kaldes indre ånding. De røde blodlegemer vender derpå tilbage til hjertet. I lungekredsløbet sendes „lastvognene“ fra hjertet til lungerne, hvor kuldioxid afleveres og ilt påfyldes. Lungekredsløbet er altså nødvendigt for at vi kan trække vejret.

Når der er mangel på blodlegemer

Undertiden er der færre røde blodlegemer end normalt, en tilstand lægerne kalder anæmi. Der kan være forskellige årsager til anæmi, som for eksempel (1) en defekt i produktionen eller modningen af røde blodlegemer, (2) en forøget nedbrydning af disse blodlegemer og (3) større blødninger. Anæmi kan desuden skyldes betændelse eller kræftsvulster.

Når blodet indeholder enten for meget eller for lidt jern, kan der opstå problemer. I sidstnævnte tilfælde modnes de røde blodlegemer ikke normalt, med det resultat at de bliver mindre og blegere end ellers. Behandling med jern kan i mange tilfælde rette op på dette. Nogle gange er jernindholdet i blodet for højt, som for eksempel når beskadigede røde blodlegemer nedbrydes og jern derved frigøres i blodkredsløbet. Det fører til at alle kroppens organer gradvis forgiftes. En forgiftning af hjertet er særlig alvorlig fordi patienter der rammes af en sådan, næsten altid dør af kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvækkelse).

Det ville fylde mange bøger at forklare alt det blodlegemerne udretter i vort legeme, men det er tydeligt at deres imponerende kompleksitet, som kun er beskrevet delvis her, er en hyldest til den der med stor visdom har skabt livet. En af dem der i fortiden tilbad denne almægtige og intelligente Skaber, sagde engang: „Ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.“ — Apostelgerninger 17:28.