Hvad siger Bibelen?

Kan kristne fejre nytår?

„OM eftermiddagen den 31. december er der usædvanligt stille,“ siger Fernando, der er læge i Brasilien. „Omkring klokken 23 begynder de så at ankomme — en stadig strøm af patienter med skudsår eller sår efter knivstik, unge som er kommet til skade ved en bilulykke, og kvinder som er blevet banket af deres mænd. Årsagen til skaderne er næsten altid indtagelse af for meget alkohol.“

I betragtning heraf er det næppe overraskende at en brasiliansk avis har kaldt årets første dag for den internationale „tømmermændsdag“. Et europæisk nyhedsbureau siger at „nytårsfesten er for livsnyderen“, og det tilføjes at den er „endnu en runde i menneskets evige kamp mod spiritussen“.

Det er selvfølgelig ikke alle der fejrer nytår ved at drikke umådeholdent og øve vold. Mange har gode minder om denne fest. „Som børn så vi med forventning frem til nytårsaften,“ siger ovennævnte Fernando. „Vi morede os med mange forskellige lege, og der var nok at spise og drikke. Ved midnat omfavnede og kyssede vi hinanden og ønskede hinanden ’godt nytår!’“

Mange i dag vil sikkert også sige at de ikke går over stregen når de fejrer nytår. Alligevel vil det være klogt at undersøge hvor denne populære fest stammer fra, og hvad der ligger bag de skikke der er knyttet til den. Er det i modstrid med Bibelens lære at fejre nytår?

Nytårsfester i fortiden

Det er ikke noget nyt at fejre nytår. Gamle indskrifter viser at man fejrede nytår i Babylon helt tilbage i det tredje årtusind før vor tidsregning. Festlighederne, der blev afholdt midt i marts måned, havde stor og afgørende betydning. „På det tidspunkt afgjorde guden Marduk landets skæbne i det kommende år,“ siger  et leksikon. (The World Book Encyclopedia) Den babyloniske nytårsfest strakte sig over 11 dage og omfattede ofringer, processioner og frugtbarhedsritualer.

I nogen tid begyndte året hos romerne også i marts, men i år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar ved et dekret at året skulle begynde den 1. januar. Den dag var allerede viet til Janus, guden for al begyndelse, og nu skulle den også markere den første dag i det romerske år. Datoen ændredes, men den løsslupne stemning holdt sig. Den 1. januar „hengav man sig til tøjlesløse udskejelser og fulgte forskellige hedenske og overtroiske skikke,“ siger McClintock og Strongs Cyclopedia.

Den dag i dag er der megen overtro forbundet med nytåret. I nogle dele af Sydamerika står mange kun på højre fod når de hilser det nye år velkomment. Andre blæser i horn eller skyder fyrværkeri af. I Tjekkiet spiser man linsesuppe nytårsaften, og i Slovakiet lægger man en mønt eller nogle fiskeskæl under dugen. Med disse skikke vil man afværge ulykke og sikre sig velstand — alt sammen levn af den gamle overtro at et menneskes skæbne afgøres ved det nye års begyndelse.

Hvad siger Bibelen?

Bibelen formaner de kristne til at „vandre anstændigt . . ., ikke med sviregilder og drikketure“. * (Romerne 13:12-14; Galaterne 5:19-21; 1 Peter 4:3) Da nytårsfester ofte fejres med netop sådanne udskejelser, siger det sig selv at kristne ikke kan deltage i dem. Det betyder dog ikke at kristne ikke kan være glade og more sig. De ved at Bibelen indeholder mange opfordringer til sande tilbedere om at glæde og fryde sig, og at der er mange grunde og anledninger til det. (5 Mosebog 26:10, 11; Salme 32:11; Ordsprogene 5:15-19; Prædikeren 3:22; 11:9) Bibelen viser også at mad og drikke ofte nydes ved lejligheder hvor man fester og glæder sig. — Salme 104:15; Prædikeren 9:7a.

Men som vi har set, har nytårsfesterne deres rod i hedenske skikke. Afgudsdyrkelse er noget urent og vederstyggeligt i Jehova Guds øjne, og kristne afviser skikke der har en sådan oprindelse. (5 Mosebog 18:9-12; Ezekiel 22:3, 4) Apostelen Paulus skrev: „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar?“ Og derefter tilføjede han: „Hold op med at røre det urene.“ — 2 Korinther 6:14-17a.

Kristne forstår også at det ikke medfører lykke og velstand at følge overtroiske skikke — snarere tværtimod. Det vil medføre Guds mishag. (Prædikeren 9:11; Esajas 65:11, 12) Desuden formaner Bibelen de kristne til at være mådeholdne og at vise selvbeherskelse. (1 Timoteus 3:2, 11) Hvis man vil følge Kristi lære, vil det derfor ikke være rigtigt at deltage i fester som er præget af umådehold og mangel på selvbeherskelse.

Hvor fristende det end kan være at deltage i nytårsfestlighederne, der tydeligvis appellerer til sanserne, vil det være klogt ikke at gøre det, for Bibelen siger: „Hold op med at røre det urene,“ og „lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. De som følger denne opfordring, får følgende opmuntrende løfte af Jehova: „Jeg vil tage imod jer . . . jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig.“ (2 Korinther 6:17b–7:1) Ja, Jehova lover dem der er loyale over for ham, velsignelser og velstand i al evighed. — Salme 37:18, 28; Åbenbaringen 21:3, 4, 7.

[Fodnote]