En verden hvor alle har et hjem

„Flygtningeproblemet er globalt, og derfor må indsatsen for at finde en løsning på det også være global.“ — Gil Loescher, professor i internationale relationer.

DET unge par tog af sted i ly af mørket. Skønt de havde et lille barn, turde manden ikke vente, for han havde hørt at landets hensynsløse diktator planlagde et morderisk overfald i byen. Efter en anstrengende rejse på over 150 kilometer kom familien til et land hvor de var i sikkerhed.

Denne fattige familie blev senere kendt i hele verden. Barnet hed Jesus, og hans forældre var Maria og Josef. De forlod ikke hjemlandet for at få flere materielle goder, men fordi deres barn var i livsfare. Barnet var selve målet for overfaldet!

Ligesom mange andre flygtninge vendte Josef og hans familie tilbage til deres land da de politiske forhold blev bedre. Men det reddede utvivlsomt deres barns liv at de flygtede i tide. (Mattæus 2:13-16) Deres værtsland, Ægypten, havde tradition for at tage imod både politiske og økonomiske flygtninge. Mange hundrede år forinden havde Jesu forfædre fået ophold i Ægypten da hungersnød gjorde det umuligt at blive i Kana’ans land. — 1 Mosebog 45:9-11.

Sikkerhed uden tilfredshed

Eksempler fra både Bibelen og nutiden viser at det kan være nødvendigt at flygte til et fremmed land for at redde livet. Men det vil under alle omstændigheder være traumatisk for en familie at forlade hjemmet. Uanset hvor beskedent det er, repræsenterer det ofte års investeringer af tid og penge. Der er måske tilmed tale om en arvet ejendom der knytter familien til kulturen og landet. Desuden kan flygtninge som regel kun medbringe ganske få eller måske slet ingen ejendele, så uanset deres tidligere status vil de nu være fattige.

Lettelsen over at være kommet i sikkerhed kan hurtigt fortage sig hvis man kun kan se frem til et permanent ophold i en flygtningelejr. Og jo længere man er flygtning, desto mere uudholdeligt bliver det, især hvis man ikke bliver integreret i lokalsamfundet. Flygtninge ønsker ligesom alle andre at have et fast tilhørsforhold til et sted. Og en flygtningelejr er langtfra nogen ideel ramme om børns opvækst. Vil alle en dag få et varigt sted at bo?

Tilbage til hjemlandet?

I løbet af 1990’erne vendte cirka ni millioner flygtninge og fordrevne hjem. Nogle gjorde det med glæde og gik ivrigt i gang med at genetablere sig. Andre vendte kun tilbage fordi de havde opgivet at få en tålelig tilværelse i det land de havde søgt asyl i. Deres problemer i udlandet voksede sig så store at de blev enige med sig selv om at det var bedre at vende hjem trods den utryghed det utvivlsomt ville føre med sig.

Selv under gunstige omstændigheder er det hårdt at vende tilbage til hjemlandet, for det betyder et fuldstændigt opbrud for anden gang. „Hver gang man bosætter sig et  nyt sted, mister man sit eksistensgrundlag, for eksempel jord, arbejde, hjem og husdyr,“ står der i The State of the World’s Refugees 1997-98. „Og hver ny bosætning markerer indledningen til en barsk genopbyggelsesproces.“ En undersøgelse blandt hjemvendte flygtninge i Centralafrika viste at „nogle af de flygtninge der havde modtaget hjælp i udlandet, fandt det sværere atter at falde til hjemme end at bo i et fremmed land“.

Situationen er imidlertid endnu mere problematisk for de millioner af flygtninge der tvinges hjem mod deres vilje. Hvad venter der dem? „De tilbagevendende bliver måske tvunget til at lide under anarki, bandeuvæsen og omfattende voldskriminalitet, at hjemsendte soldater plyndrer de civile, og at hovedparten af befolkningen har adgang til lette våben,“ hedder det i en FN-rapport. Det siger sig selv at de tilbagevendte ikke er i sikkerhed under så barske forhold.

En kommende verden med sikkerhed for alle

Flygtningeproblemet kan ikke løses ved at flygtninge tvinges eller nødes til at tage hjem. Det kræver at man gør noget ved de grundlæggende årsager. Sadako Ogata, FN’s tidligere højkommissær for flygtninge, udtalte i 1999: „Begivenhederne i dette årti — faktisk så sent som i det foregående år — viser tydeligt at flygtningespørgsmål ikke kan drøftes uden at man kommer ind på sikkerheden.“

Det er millioner af mennesker der har akut behov for sikkerhed. FN’s generalsekretær, Kofi Annan, siger: „I nogle dele af verden er nationer gået i opløsning som følge af borgerkrig og mindre, lokale konflikter, og indbyggerne er derfor værgeløse. Andre steder er menneskers sikkerhed bragt i fare af regeringer der nægter at tage hensyn til det fælles bedste, forfølger deres modstandere og straffer uskyldige fra minoritetsgrupper.“

Krig, forfølgelse og had, det Kofi Annan omtaler som de grundlæggende årsager til usikkerhed, har deres rødder i had, fordom og uretfærdighed. Disse onder er vanskelige at udrydde. Betyder det at flygtningeproblemet uundgåeligt vil forværres?

Hvis det kom an på mennesker, ville problemet uden tvivl blive større. Men i Bibelen lover Gud at „han standser krige indtil jordens ende“. (Salme 46:9) Gennem profeten Esajas beskriver han en tid hvor folk „skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. . . . De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem.“ (Esajas 65:21-23) Sådanne forhold ville helt sikkert kunne afhjælpe  flygtningeproblemet. Men kan de realiseres?

„Eftersom krige begynder i menneskets sind, må forsvaret for freden ligeledes opbygges i menneskets sind,“ hedder det i UNESCO’s formålsparagraf. Skaberen véd at det er nødvendigt at ændre menneskers tankegang. Førnævnte profet forklarer hvorfor alle på jorden en dag vil leve i sikkerhed: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.

Jehovas Vidner har allerede erfaret at kundskaben om Jehova kan overvinde fordom og had. Som led i deres globale forkyndelse søger de at udbrede de kristne værdinormer, der tilskynder folk til at opdyrke kærlighed i stedet for had, også i krigshærgede lande. De tilbyder også flygtninge den hjælp de med rimelighed kan yde.

Samtidig har de indset at det er Jesus Kristus, Guds udnævnte konge, der kan realisere den fuldstændige løsning på flygtningeproblemet. Han er godt kendt med hvor let had og vold kan ødelægge menneskers liv. Bibelen forsikrer os om at han vil ’dømme de ringe med retfærdighed’. (Esajas 11:1-5) Under hans himmelske styre vil Guds vilje ske på jorden som i himmelen. (Mattæus 6:9, 10) Til den tid vil ingen nogen sinde behøve at flygte. Og alle vil have et varigt sted at bo.

[Ramme på side 12]

Hvad skal der til for at løse flygtningeproblemet?

„At dække samtlige behov hos verdens flygtninge og internt fordrevne er langt mere komplekst end blot at sørge for kortsigtet sikkerhed og hjælp. Man er nødt til at tage fat om det der får folk til at forlade deres hjem — forfølgelse, vold og konflikter. Man er nødt til at anerkende alle mænds, kvinders og børns menneskerettigheder, deres ret til fred, sikkerhed og et værdigt liv hvor de ikke bliver tvunget til at flygte fra deres hjem.“ — The State of the World’s Refugees 2000.

[Ramme/illustrationer på side 13]

Hvilke forhold bliver indført under Guds rige?

„I ørkenen skal ret tage bolig, og i frugthaven vil retfærdigheden bo. Og retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse. Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ — Esajas 32:16-18.