På vandring for at finde et nyt hjem

„Ingen, ingen plet er skøn som du, mit hjem!“ — John Howard Payne.

FØRST kom krigen, den endeløse krig. Så kom tørken, som trak i langdrag. Tørken medførte hungersnød. Og folk greb til den eneste udvej — de forlod deres hjem og drog ud for at finde vand, mad og arbejde.

De strømmede i tusindvis til grænseovergangen. Men i de foregående år havde nabolandet allerede ladet en million flygtninge komme ind, og man ville ikke modtage flere. Grænsevagter med knipler sørgede for at ingen slap igennem.

En lokal embedsmand fra immigrationsmyndighederne begrundede brysk hvorfor man standsede den voksende strøm af flygtninge: „De betaler ikke skat. De ødelægger vejene. De fælder træerne. De bruger alt vandet. Nej, vi vil ikke have flere.“ *

Sådanne tragiske optrin forekommer ofte. Flygtningene har opdaget at det er blevet stadig sværere at finde et nyt hjem. „I takt med at flere søger asyl, er modviljen mod at give asyl steget i mange lande,“ hedder det i en nylig publikation fra Amnesty International.

De der har held til at nå frem til en flygtningelejr, finder måske en vis tryghed, men sjældent noget rigtigt hjem. Og forholdene i lejrene kan være alt andet end ideelle.

Tilværelsen i en flygtningelejr

„[Derhjemme] risikerer man at dø af en kugle, men her [i flygtningelejren] dør ens børn af sult,“ klagede en afrikansk flygtning. Som denne fortvivlede far blev klar over, råder der i mange lejre kronisk mangel på mad og vand. Også indkvarteringen og de sanitære forhold er kummerlige. Årsagen er ganske enkelt at de mindre udviklede lande, som pludselig ser sig oversvømmet af mange tusind flygtninge, ofte i forvejen har svært ved at brødføde deres egne indbyggere. De har kun lidt at tilbyde de folkemasser der pludselig gerne vil ind i landet. De velstående lande har deres egne problemer, og nogle af dem er derfor tilbageholdende med at yde nødhjælp til de mange flygtninge i andre lande.

Da over to millioner indbyggere flygtede fra et afrikansk land i 1994, kom de hastigt anlagte flygtningelejre selvsagt til at mangle en ordentlig vandforsyning og sanitære faciliteter. Som følge heraf udbrød der en koleraepidemi der kostede tusinder af mennesker livet inden den blev bragt under kontrol. Situationen blev forværret af at væbnede grupper blandede sig med de civile flygtninge og hurtigt tiltvang sig magt over fordelingen af nødhjælp. Det problem var ikke enestående. „Tilstedeværelsen af bevæbnede grupper blandt flygtningeskarer har øget de civiles risiko. Det har gjort dem sårbare over for trusler, chikane og tvangsudskrivning,“ står der i en FN-rapport.

Den massive tilstrømning af sultende flygtninge går i nogle tilfælde også ud over lokalbefolkningen. I regionen omkring Centralafrikas store søer har nogle embedsmænd klagende udtalt: „[Flygtningene] har drevet rovdrift på vores fødevarereserver, vores marker, vores kvæg og vores naturparker. De har  forårsaget hungersnød og spredt epidemier . . . [De] modtager fødevarehjælp — vi får ikke noget.“

Det mest sejlivede problem er måske at mange interimistiske lejre ender med at blive permanente bosættelser. For eksempel er omkring 200.000 flygtninge i et mellemøstligt land presset sammen i en lejr som er beregnet til kun at huse en fjerdedel af dem. „Vi har ingen steder at tage hen,“ siger en af flygtningene bittert. Disse flygtninges langtrukne lidelser forværres af værtslandets strenge betingelser for at få arbejdstilladelse. Det anslås at hele 95 procent af flygtningene er arbejdsløse eller underbeskæftigede. „Jeg aner ærligt talt ikke hvordan [de] skaffer sig til dagen og vejen,“ udtaler en embedsmand fra flygtningeadministrationen.

Hvor usselt flygtninge i flygtningelejre end har det, er de internt fordrevne dog som regel værre stillet.

De fordrevnes elendighed

Ifølge FN’s Højkommissariat for Flygtninge „har problemets størrelse og omfang, dets betydning for den internationale fred og sikkerhed samt de tilgrundliggende menneskelige lidelser med god grund gjort problemet med de internt fordrevne til en sag der vækker stor international bekymring“. Af flere grunde er disse hjemløse som regel mere udsatte end flygtninge.

Ingen international organisation tager sig af de internt fordrevne, og deres fortvivlede situation får som regel kun sparsom omtale i medierne. Myndighederne i deres eget land er opslugt af krigsførelse af den ene eller den anden slags og er derfor ofte uvillige eller ude af stand til at beskytte dem. Mange familier bliver splittet under flugten fra de farefulde områder. De fleste internt fordrevne er henvist til at bevæge sig til fods, og en del omkommer på vej mod sikkerheden.

Mange af disse rodløse søger til byerne, hvor de er henvist til at hutle sig igennem i barakbyer eller forladte bygninger. Andre klumper sig sammen i nødtørftige lejre, der somme tider bliver udsat for væbnede angreb. Som regel er dødeligheden i lejrene den højeste i landet.

Selv velment nødhjælp ydet for at bedre de internt fordrevnes kår, kan give bagslag. The State of the World’s Refugees 2000 forklarer hvorfor: „I det sidste årti af det 20. århundrede reddede humanitære organisationer tusinder af liv og gjorde meget for at afhjælpe menneskelige lidelser i krigshærgede lande. En meget  vigtig lære vi uddrog af årtiets begivenheder, var imidlertid at krigsførende parter har let ved at manipulere med nødhjælpen, og det kan have den utilsigtede virkning at konsolidere regimer der krænker menneskerettighederne. Desuden risikerer man at nødforsyninger fra humanitære organisationer bliver brugt til at finansiere krigsførelsen, hvorved hjælpen fremmer og forlænger krigen.“

Drevet af ønsket om bedre økonomi

Foruden flygtningene og de internt fordrevne bliver der flere og flere økonomiske flygtninge. Det er der adskillige grunde til. Svælget mellem de rige og de fattige lande bliver stadig større, og nogle af de fattigste mennesker i verden bliver daglig gennem tv-programmer præsenteret for velstanden i de rige lande. Det er blevet let at rejse langt og at komme over grænserne. Borgerkrig og etnisk eller religiøs diskrimination motiverer i høj grad folk til at søge mod velstående lande.

Nogle udvandrere, især de der i forvejen har slægtninge i industrilandene, har held til at skabe sig en tilværelse i et nyt land. Andre får kun en ynkelig tilværelse. De der falder i hænderne på menneskesmuglere, løber en særlig høj risiko. (Se rammerne.) Man gør klogt i at tage disse farer i betragtning før man udvandrer af økonomiske grunde.

I 1996 kæntrede en plimsoller i Middelhavet, og 280 ombordværende udvandrere fra Indien, Pakistan og Sri Lanka druknede. De havde hver især betalt mellem 6000 og 8000 dollars (48.000-64.000 kroner) for at blive fragtet til Europa. Inden skibbruddet havde de allerede i ugevis udholdt sult, tørst og mishandling. Deres „rejse til rigdom“ blev et mareridt der endte med en tragedie.

Praktisk taget alle flygtninge, internt fordrevne og illegale indvandrere kan berette om et personligt mareridt. Uanset af hvilken grund de er brudt op — krig, forfølgelse eller fattigdom — rejser deres lidelser spørgsmålet: Vil problemet nogen sinde blive løst? Eller vil der blot blive flere og flere flygtninge?

[Fodnote]

 [Ramme/illustration på side 8]

Illegale indvandrere — ringe stillet

Foruden flygtningene og de internt fordrevne er der i hele verden mellem 15 og 30 millioner illegale indvandrere. De fleste er flygtet fra fattigdom, eventuelt også fra fordom og forfølgelse, og har søgt mod de velstående lande.

De senere års stramninger med hensyn til legal indvandring har fået menneskesmuglingen til at blomstre op. Faktisk er menneskesmugling blevet et indbringende erhverv for internationale forbrydersyndikater. Nogle politifolk anslår at smuglerne årligt tjener 12 milliarder dollars (knap 100 milliarder kroner), uden nogen nævneværdig risiko for dem selv. En af FN’s vicegeneraldirektører, Pino Arlacchi, har kaldt det „den form for illegal handel der breder sig hurtigst i hele verden“.

Illegale indvandrere er i realiteten retsløse, og menneskesmuglerne beslaglægger konsekvent deres pas. Typisk får indvandrerne underbetalt arbejde som hushjælp, i fiskeindustrien, andre industrier eller ved landbruget. Nogle ender som prostituerede. Hvis de bliver pågrebet af myndighederne, bliver de sandsynligvis sendt hjem uden penge på lommen. Hvis de beklager sig over de usle forhold, risikerer de at blive gennembanket eller voldtaget, eller de bliver truet med repressalier mod deres familie i hjemlandet.

Det er meget almindeligt at bander lokker de potentielle flygtninge med løfter om vellønnet arbejde. Det får nogle fattige familier til at pantsætte alle deres ejendele for at få råd til at sende et enkelt familiemedlem til Europa eller USA. Hvis vedkommende ikke kan betale sine udgifter, bliver han eller hun tvunget til at arbejde gælden af. Den kan løbe helt op i 40.000 dollars (320.000 kroner). Den ’nye tilværelse’ der blev stillet i udsigt, viser sig at være en slavetilværelse.

[Illustration]

Illegale flygtninge i Spanien

 [Ramme/illustration på side 9]

Berøvet deres uskyld

Siris familie var risavlere i et sydøstasiatisk land. En dag fortalte en kvinde hendes forældre at hun kunne skaffe Siri et velbetalt job i byen. Hun tilbød hvad der svarede til 16.000 kroner, og hendes forældre kunne ikke sige nej til det der for dem var en mindre formue. Men det betød at Siri kort efter måtte arbejde på et bordel hvis ejere forlangte hvad der svarede til 64.000 kroner for at slippe hende fri. Hun var dengang kun 15 år.

Siri kunne ikke betale. Med prygl og seksuelt misbrug blev hun tvunget til at makke ret. Så længe hun kunne bruges, blev der ikke tale om at lade hende gå. Den barske virkelighed er at mange prostituerede med tiden får deres frihed — kun for at vende hjem til deres landsby og dø af aids.

En tilsvarende menneskehandel foregår i andre dele af verden. I en rapport fra 1999 med titlen International Trafficking in Women to the United States („International kvindesmugling til De Forenede Stater“) anslår man at der hvert år smugles mellem 700.000 og 2.000.000 kvinder og børn, mange af dem til prostitution. Nogle bliver lokket, andre bliver kidnappet, men praktisk taget alle bliver tvunget til at arbejde mod deres vilje. En østeuropæisk teenager der blev reddet fra en bande alfonser, sagde om sine bortførere: „Jeg troede ikke at sådan noget kunne ske. De er som dyr!“

Nogle af de ulykkelige ofre er blevet rekrutteret i flygtningelejre, hvor løftet om arbejde og gode penge i Europa eller USA kan virke uimodståeligt. Utallige kvinder der er rejst ud for at opnå en bedre levefod, er endt som sexslaver.

[Ramme på side 10]

Beregn omkostningerne før du flytter af økonomiske grunde

Menneskesmuglingens uvæsen og industrilandenes restriktioner angående legal indvandring betyder at familieoverhoveder omhyggeligt bør overveje følgende spørgsmål før de træffer en afgørelse.

1. Er vi virkelig så dårligt stillet at en i familien eller vi alle er nødt til at flytte til et land med højere lønninger?

2. Hvor stor gæld bliver vi nødt til at stifte for at bekoste rejsen, og hvordan skal gælden afvikles?

3. Er det værd at splitte familien for et måske urealistisk håb om bedre levevilkår? Mange illegale indvandrere har opdaget at det er praktisk taget umuligt at få fast arbejde i industrilandene.

4. Har vi grund til at tro på rygterne om god løn og sociale ydelser? Bibelen siger at „den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt“. — Ordsprogene 14:15.

5. Hvilken garanti er der for at vi ikke falder i hænderne på forbrydere?

6. Hvis det er kriminelle der organiserer rejsen, har jeg da indset at min kone eller min datter sandsynligvis bliver tvunget ud i prostitution?

7. Har jeg gjort mig det klart at det sikkert bliver umuligt for mig at få fast arbejde hvis jeg rejser illegalt ind i et land? Erkender jeg at jeg i så fald risikerer at blive sendt hjem og at have tabt alle de penge jeg betalte for rejsen?

8. Føler jeg mig fristet til at overveje at indvandre illegalt eller på anden uærlig måde skaffe mig adgang til et mere velstående land? — Mattæus 22:21; Hebræerne 13:18.

[Diagram/kort på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Flygtninges og udvandreres ruter

Områder med større grupper af flygtninge og fordrevne

→ Hovedruter for arbejdssøgende udvandrere

[Kildeangivelser]

Kilder: The State of the World’s Refugees; The Global Migration Crisis; World Refugee Survey 1999.

Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 7]

En flygtning venter på indkvartering

[Kildeangivelse]

FN-FOTO 186226/M. Grafman