Ægteskabet bør være bindende

EFTER mange film at dømme er ægteskabet værd at tragte efter. Ofte får manden og kvinden til sidst hinanden, bliver gift og lever „lykkeligt til deres dages ende“. På film er det som regel historiens afslutning.

I den virkelige verden er brylluppet blot begyndelsen på historien. Og forhåbentlig gælder ordene i Prædikeren 7:8 også her, nemlig at „afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den“.

En varig forbindelse

Det er nødvendigt at være fremsynet. Ægteskabet skal have et stærkt fundament hvis det skal være varigt og give glæde. Ellers kan det være at tiden efter brylluppet bliver endnu mere opslidende end tiden umiddelbart forinden. En kristen kan ikke indgå ægteskab og samtidig tænke: ’Hvis det ikke fungerer, kan jeg altid blive skilt.’ Ægteskabet bør betragtes som en varig forbindelse.

Da Jesus blev spurgt hvorvidt skilsmisse var berettiget, gjorde han det klart at ægteskabet skulle være varigt. Han forklarede: „Har I ikke læst at [Gud] som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af den grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Mattæus 19:4-6.

Efter brylluppet

Indgåelse af ægteskab er med rette blevet kaldt det vigtigste skridt i en kristens tilværelse næst efter hans indvielse til Gud. Når man som kristen indvier sit liv til Gud, bliver man knyttet til Skaberen for evigt, og dåben er en offentlig bekendelse af dette. Når man gifter sig, erklærer man offentligt at man forpligter sig over for et andet menneske for evigt. For en kristen kan der ikke være tale om at man indvier sit liv til Gud eller indgår et ægteskab og samtidig har alvorlige forbehold. Det er derfor en god idé at de der går i giftetanker, grundigt undersøger den fremtidige ægtefælles tro, mål, holdninger og temperament.

Mens man forbereder brylluppet, er det vigtigt at vise venlighed, betænksomhed og  samarbejdsvilje. Disse egenskaber er endnu mere vigtige bagefter hvis ens ægteskab skal blive vellykket. Som nygift er man forelsket, men når det bliver hverdag, må man huske på at kærligheden ’ikke søger sine egne interesser’. Når man år efter år viser hinanden kærlighed, ’svigter den aldrig’. (1 Korinther 13:5, 8) To der nærer varig kærlighed til hinanden, vil have lettere ved at vise langmodighed, venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse — frugter af Guds ånd. Det er egenskaber som er nødvendige for at få et godt ægteskab. — Galaterne 5:22, 23.

Udfordringen består i at blive ved med at vise sådanne gode egenskaber efter brylluppet. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at elske den man har taget til ægte, og være villig til at bringe ofre.

Jesus sagde at det største bud er at elske Jehova, og at det næststørste bud er ’at elske sin næste som sig selv’. (Mattæus 22:39) Når man  er gift, er det ægtefællen der er ens nærmeste, for intet kan smede to mennesker sammen som ægteskabet.

Men at man bliver fysisk forenet, er ikke i sig selv nogen garanti for at man kommer til at passe sammen følelsesmæssigt. Fordi man forenes i fysisk forstand, nærmer man sig ikke nødvendigvis hinanden hvad tankegang angår. Hvis det seksuelle samliv skal give begge parter størst mulig glæde, er det nødvendigt at man også mentalt harmonerer med hinanden. For det meste er den pris man betaler for et godt ægteskab, at ofre sig for den anden. Hvem er det der skal bringe ofrene? Ægtemanden? Hustruen?

Vis kærlighed og ære

Bibelen befaler os: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Hvis man kan, bør man bringe ofre inden ens ægtefælle beder en om det. Noget man får efter at have bedt om det gentagne gange, har allerede mistet i værdi. I stedet bør begge ægtefæller gøre det til en vane at tage initiativet til at vise den anden ære.

Ægtemænd skal for eksempel ’vise hustruen ære som det svagere kar, det kvindelige, for at deres bønner ikke skal blive hindret’. (1 Peter 3:7) Hvis en mand ikke viser sin kone ære, vil det få en negativ virkning på hans bønsforhold til Gud. Men hvad menes der med at ære sin kone? At ære hende betyder at man til enhver tid tager hensyn til hende, lytter til hendes mening og i mange forbindelser lader hende træffe afgørelser. Og hustruen kan på samme måde ære sin mand ved at gøre sit bedste for at være samarbejdsvillig. — 1 Mosebog 21:12; Ordsprogene 31:10-31.

Bibelen siger: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“ Hvor højt elskede Jesus sine disciple? Han var villig til at dø for dem. I Bibelen står der desuden: „Lad også hver enkelt af jer [ægtemænd] elske sin hustru som sig selv.“ (Efeserne 5:28-33) Kvinderne får påbud om at ’elske deres mænd, idet de underordner sig deres mænd, så Guds ord ikke skal blive spottet’. — Titus 2:4, 5.

Giv rum for at den anden fejler

Alle er født ufuldkomne og begår derfor fejl. (Romerne 3:23; 5:12; 1 Johannes 1:8-10) Men i stedet for at gøre et nummer ud af hinandens fejl er det godt at følge Bibelens råd: „Frem for alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder.“ (1 Peter 4:8) Mindre fejltrin tackles bedst ved at man ser gennem fingre med dem, glemmer dem. Det kan man også gøre når det drejer sig om mere alvorlige fejltrin. I Kolossenserbrevet 3:12-14 står der: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“

Hvor mange gange skal vi tilgive almindelige fejl og ufuldkommenheder hos vores ægtefælle? Peter spurgte Jesus: „’Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?’ Jesus sagde til ham: ’Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.’“ (Mattæus 18:21, 22) Eftersom Jesu ord om tilgivelse er møntet på nogle man ikke er gift med, hvor meget mere må de så ikke gælde ens ægtefælle?

Ganske vist har ægteskabet som institution stået for skud i de senere år, men i det lange løb vil det overleve, for det blev indstiftet af Gud, og alt hvad han forordner, er „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Det vil ikke gå af mode. Og man kan blive lykkelig i sit ægteskab, især hvis man respekterer og overholder Guds bud. Spørgsmålet er bare om man vil holde sit vielsesløfte om at elske og ære den anden. Det kan være en udfordring, og man skal måske kæmpe for at ens ægteskab bliver lykkeligt. Men det er bestemt anstrengelserne værd.

[Ramme på side 10]

SKILSMISSE OG SEPARATION

Da Gud indstiftede ægteskabet, var det hans hensigt at det skulle være en varig forbindelse. Men findes der alligevel noget bibelsk grundlag for at lade sig skille fra sin ægtefælle — med mulighed for at gifte sig med en anden? Det spørgsmål kom Jesus ind på da han sagde: „Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Mattæus 19:9) Den eneste skilsmissegrund der giver en mulighed for at gifte sig igen, er at ens ægtefælle har været utro.

Alt imens Bibelen i Første Korintherbrev 7:10-16 opfordrer ægtefæller til at blive sammen, giver den dog rum for separation. Efter at have gjort en stor indsats for at redde deres ægteskab føler nogle at der ikke er andet at gøre end at blive separeret. Hvilke grunde kan accepteres set fra et bibelsk standpunkt?

Forsætlig forsømmelse af familiens underhold er en af dem. Når en mand bliver gift, påtager han sig som ægtemand ansvaret for at forsørge kone og børn. En mand der bevidst undlader at sørge for familiens materielle fornødenheder, har „fornægtet troen og er værre end én uden tro“. (1 Timoteus 5:8) I et sådant tilfælde kan konen blive separeret.

Voldsom fysisk mishandling er en anden grund. Hvis en ægtemand mishandler sin kone fysisk, kan hun altså lade sig separere. (Galaterne 5:19-21; Titus 1:7) „Den der elsker vold, ham hader [Guds] sjæl.“ — Salme 11:5.

Når der er alvorlig fare for den troendes åndelige helbred, altså vedkommendes forhold til Gud er truet, foreligger der også grund til separation. I tilfælde hvor ægtefællens modstand, som måske har omfattet fysisk tvang, har hindret den troende i at tilbede Gud og bragt hans eller hendes åndelige helbred i fare, har nogle troende fundet det nødvendigt at blive separeret. * — Mattæus 22:37; Apostelgerninger 5:27-32.

Hvis man lader sig skille på grund af disse forhold, er man dog ikke fri til at indgå et nyt ægteskab. Ifølge Guds ord er der kun én skilsmissegrund der giver mulighed for et nyt ægteskab, nemlig ægteskabsbrud. — Mattæus 5:32.

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Ægteskabet bør betragtes som bindende

[Illustration på side 10]

Jesus sagde at vi skulle tilgive hinanden „syvoghalvfjerds gange“