Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bryllupsdagen — dejlig, men anstrengende

Bryllupsdagen — dejlig, men anstrengende

Bryllupsdagen — dejlig, men anstrengende

BIBELEN viser at det var Jehova Gud, der kender mennesket bedre end nogen anden, som forrettede den første vielse. Han indstiftede ægteskabet som grundpillen i menneskesamfundet. (1 Mosebog 2:18-24) Og i Guds inspirerede ord, Bibelen, finder man adskillige principper der kan tjene som en rettesnor når man planlægger et bryllup.

For eksempel sagde Jesus at kristne skulle ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens’. (Mattæus 22:21) De skal altså adlyde landets love. Når ægteskabet bliver indgået i overensstemmelse med lovens krav, er det på mange måder en beskyttelse for de involverede parter, for eksempel bliver arveretten sikret og forældrenes ansvar for børnene præciseret (blandt andet vedrørende underhold og uddannelse). Der er også love som beskytter familiemedlemmer mod at lide overlast og blive udnyttet. *

Forberedelserne

Når først parret har besluttet at de vil giftes, og at vielsen skal forrettes i overensstemmelse med Bibelens principper og landets love, hvilke praktiske overvejelser må de så gøre? De må blandt andet fastsætte datoen og afgøre hvilken slags bryllup de ønsker.

„Det kan godt være at parrets forestillinger ikke helt stemmer overens med forældrenes, og at de føler at det er svært at finde ud af om de skal gøre det de selv ønsker, eller følge familiens traditioner,“ siger en bog om emnet. Hvad kan man gøre ved det? „Der findes ikke nogen let løsning, ud over at man bør lytte taktfuldt, drøfte problemerne og finde et kompromis. Det er en følelsesladet tid for alle, og en smule omtanke og forståelse vil i høj grad være medvirkende til at tingene glider bedre.“ — The Complete Wedding Organiser and Record.

Selv om kærlige forældre kan gøre en masse for at sikre at dagen bliver en succes, bør de modstå fristelsen til at pådutte parret deres egne ønsker. Bruden og brudgommen, som skal træffe de endelige beslutninger, bør dog på deres side lytte til forældrenes velmente råd. Når parret skal afgøre hvilke forslag de vil følge, er det godt at huske Bibelens råd: „Alt er tilladt; men ikke alt er gavnligt. Alt er tilladt; men ikke alt opbygger. Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ — 1 Korinther 10:23, 24.

Der er meget at tage i betragtning under forberedelserne — alt fra at sende indbydelserne ud til at arrangere receptionen. „Jo mere orden der er over forberedelsen, og jo mere fremsynethed og planlægning man lægger for dagen, des mindre udmattet og anspændt bliver man,“ skriver H. Bowman i sin bog Marriage for Moderns. Han tilføjer dog: „Selv under de bedst tænkelige forhold vil man ikke helt kunne undgå at blive træt, så det er en god idé at gøre hvad man kan, for at spare på sine kræfter.“

Der vil være ærinder og gæster at tage sig af. Kan venner og familie stille deres hjælp til rådighed? Kunne noget af det som bruden og brudgommen ikke nødvendigvis selv behøver at ordne, blive uddelegeret?

Udgifterne

Et fornuftigt budget er en absolut nødvendighed. Det er hverken rimeligt eller kærligt at forvente at et brudepar eller deres forældre stifter gæld for at finansiere et bryllup de ikke har råd til. Selv mange der har råd til et stort bryllup, vælger at holde det på et beskedent plan. Nogle par har haft gavn af at lave en checkliste over de kalkulerede og de faktiske udgifter. Det kan også være nyttigt med en liste over tidsfrister på alt det der skal organiseres. Hvis man overlader det til hukommelsen, er der stor sandsynlighed for at det skaber stress.

Hvor meget kommer brylluppet til at koste? Priserne varierer fra sted til sted, men lige meget hvor man bor, er det klogt at spørge sig selv: ’Har vi råd til alle de ting vi har planlagt? Er de virkelig nødvendige?’ Tina, der er nygift, siger: „Noget af det der i planlægningsfasen så ud til at være ’uundværligt’, viste sig at være overflødigt.“ Tænk på Jesu ord: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ (Lukas 14:28) Hvis ikke man har råd til alt det man kunne tænke sig, må man udelade noget. Og selv hvis man har råd til mere, har man måske lyst til at holde et enkelt og beskedent bryllup.

I Italien satte man på en bryllupsmesse nogle omtrentlige tal på det som en typisk italiensk brud giver ud. Brudemakeup og frisure: 3750 kroner. Leje af en limousine: 2500 kroner. Videooptagelse af den store dag: 5000 kroner. Særligt fotoalbum (uden billeder): mellem 1050 og 4200 kroner. Blomster: fra 5000 kroner og opefter. Festmiddag: mellem 375 og 750 kroner pr. kuvert. Kjole: 10.000 kroner og opefter. Når man tænker på hvor vigtig begivenheden er, kan man godt forstå ønsket om at gøre den til noget særligt. Men uanset hvad man beslutter sig for, er det vigtigt at bevare ligevægten.

Nogle bruger en formue, men andre er tilfredse med et mere beskedent bryllup — eller også har de ikke noget valg. „Vi var begge pionerer [heltidsforkyndere], og vi havde ingen penge, men det gjorde ikke noget,“ siger en nygift kvinde. „Min svigermor købte stoffet til kjolen, som en veninde så syede til mig i bryllupsgave. Indbydelserne skrev min mand i hånden, og bilen lånte vi af en ven. Til receptionen købte vi det mest nødvendige, og vinen fik vi foræret. Det var ikke noget ekstraordinært, men det var godt nok.“ En ægtemand tilføjer at „udgifterne bliver begrænset væsentligt“ når familie og venner yder praktisk hjælp.

Uanset deres økonomiske situation ønsker kristne par at undgå fråds, praleri med deres midler samt en upassende og ubibelsk adfærd. (1 Johannes 2:15-17) Hvor ville det være trist hvis en glædelig begivenhed som et bryllup fik nogle til at glemme Bibelens principper om mådehold, der tjener som advarsel mod at spise og drikke for meget eller gøre andet som kunne hindre en i at blive betragtet som „ulastelig“. — Ordsprogene 23:20, 21; 1 Timoteus 3:2.

Undgå tendensen til at ville holde et større og bedre bryllup end andre. Tænk blot på de meget overdrevne brudeslæb som to brude i et bestemt land gik med: Det ene målte 13 meter i diameter og vejede over 200 kilo; det andet var cirka 300 meter langt og måtte bæres af 100 brudepiger. Ville det være i overensstemmelse med Bibelens vejledning om rimelighed at gøre et lignende optog efter? — Filipperne 4:5.

Skal man altid følge traditionerne?

Bryllupstraditioner varierer fra land til land, og det er derfor umuligt at kommentere dem alle. Når man som par skal afgøre om man vil følge en bestemt skik, er det en god idé at spørge sig selv: ’Hvad ligger der i den? Er den forbundet med et overtroisk ønske om lykke eller frugtbarhed — som for eksempel traditionen med at kaste ris på de nygifte? Har den forbindelse til falsk religion eller andre skikke som Bibelen fordømmer? Er den ufornuftig eller ukærlig? Kunne den sætte andre i forlegenhed eller vække anstød? Kunne den så tvivl om parrets motiver? Er den upassende?’ Hvis der hersker tvivl om nogle af disse punkter, vil det være bedre at undgå den tradition og, om nødvendigt, oplyse gæsterne om det forinden.

De store følelsers dag

På den store dag gennemleves hele følelsesregisteret, fra ekstatisk glæde til vemod. „Jeg var simpelt hen så glad. Det var som en drøm der gik i opfyldelse,“ siger en kvinde som lige er blevet gift. Men en kristen ægtemand siger: „Det var på én gang den værste og den bedste dag i mit liv. Mine svigerforældre græd som pisket fordi jeg tog deres ældste datter fra dem, min kone græd fordi hun så sine forældre græde, og til sidst brast jeg også i gråd fordi jeg ikke kunne klare det mere.“

Den slags reaktioner bør ikke vække bekymring — de skyldes bare anspændtheden. Det bør heller ikke komme bag på nogen at forholdet mellem familiens medlemmer, selv mellem brud og brudgom, i løbet af dagen kan blive noget anspændt. „Det er jo nok første gang de sammen planlægger en større begivenhed, og spændingen kan ikke undgå at påvirke deres væremåde over for hinanden,“ hedder det i bogen The Complete Wedding Organiser and Record. „Det nytter ikke at lade sig bringe fra koncepterne når ikke alt går præcis som man havde håbet. At søge råd og hjælp på et sådant tidspunkt vil gøre underværker.“

En mand har udtalt: „Noget jeg virkelig ville have sat pris på, og som jeg savnede, var at have en at rådføre mig med og som jeg kunne betro mig til.“ Hvem er bedre egnet til den rolle end en slægtning eller en moden ven fra den kristne menighed?

Når forældre ser deres barn forlade reden, oplever de ofte en blanding af glæde, stolthed, vemod og ængstelse. De bør dog erkende at tiden er inde til at deres barn ’forlader sin fader og sin moder’, holder sig til sin ægtefælle, og at de to ’bliver ét kød’, sådan som det var Skaberens hensigt. (1 Mosebog 2:24) En mor siger om sin reaktion da hendes ældste søn skulle giftes: „Jeg græd, men ud over vemodstårer fældede jeg også glædestårer over at have fået en svigerdatter jeg virkelig holdt af.“

Hvis det skal blive en dejlig og opbyggende begivenhed, må forældrene — ligesom bruden og brudgommen — vise kristne egenskaber som imødekommenhed, sindsro, uselviskhed og tolerance. — 1 Korinther 13:4-8; Galaterne 5:22-24; Filipperne 2:2-4.

Nogle brude frygter at et eller andet går galt på deres bryllupsdag — at bilen punkterer så de kommer for sent til vielsen, at vejret bliver dårligt, eller at der i sidste øjeblik sker noget med brudekjolen. Sandsynligvis vil ingen af delene ske. Men man må være realistisk: Ikke alt kan forløbe perfekt. Man er nødt til at tage mindre uheld med i købet. (Prædikeren 9:11) Prøv at bevare din humoristiske sans og et positivt syn på tingene når der opstår vanskeligheder. Hvis noget skulle gå galt, så tænk på at du om nogle år nok vil more dig over det når du fortæller beretningen. Lad ikke mindre uheld ødelægge glæden ved selve brylluppet.

[Fodnote]

^ par. 3 Forskellige lande forbyder bigami, incest, ægteskabssvindel, hustruvold og vielse af mindreårige.

[Tekstcitat på side 7]

„Noget af det der i planlægningsfasen så ud til at være ’uundværligt’, viste sig at være overflødigt.“ — Tina, der er nygift

[Ramme/illustrationer på side 7]

SÅDAN KAN EN CHECKLISTE SE UD *

6 måneder eller endnu før

❑ Drøft idéer sammen med fremtidig ægtefælle, forældre og svigerforældre

❑ Find ud af hvilken slags bryllup det skal være

❑ Læg budget

❑ Undersøg lovkrav

❑ Reservér lokale

❑ Kontakt fotograf

4 måneder før

❑ Sørg for bryllupstøj — vælg noget tøj du har i forvejen, køb noget nyt eller sy det selv

❑ Bestil blomster

❑ Vælg og bestil indbydelser

2 måneder før

❑ Send indbydelser

❑ Køb ringe

❑ Skaf nødvendige papirer

1 måned før

❑ Prøv bryllupstøjet

❑ Bekræft bestillinger og aftaler

❑ Skriv takkekort til dem der allerede har givet gaver

2 uger før

❑ Begynd at flytte personlige ejendele til ny adresse

1 uge før

❑ Check at alle hjælpere ved hvad der forventes af dem

❑ Træf aftale om aflevering af det du har lånt eller lejet

❑ Uddelegér så mange opgaver som muligt

[Fodnote]

^ par. 31 Den skal tilpasses lokale lovkrav og ens personlige omstændigheder.

[Illustration på side 8]

„Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad“