Hvad har udløst vredens tidsalder?

EN MAND bliver skudt ned mens han sidder på en bar i Prag i republikken Tjekkiet. Årsagen? Manden der skød, var irriteret over den høje musik offeret spillede på sin kassettebåndoptager. Ved et vejkryds i Cape Town i Sydafrika bliver en bilist slået til døde med en hockeystav. Gerningsmanden havde åbenbart mistet besindelsen fordi offeret havde blinket ad ham med forlygterne på sin bil. En engelsk sygeplejerske som bor i Australien, får sin hoveddør sparket ind af en tidligere kæreste. Han overhælder hende med benzin, sætter ild til hende og går sin vej.

Er rapporterne om raserianfald — trafikskænderier, husspektakler, aggressiv opførsel i fly — voldsomt overdrevne? Eller er de, som revner i muren på en bygning, synlige tegn på et alvorligt underliggende problem? Kendsgerningerne peger på det sidste.

En nylig redegørelse fra De Amerikanske Motorejeres Udvalg for Større Færdselssikkerhed oplyser at „antallet af rapporter om voldsepisoder i trafikken er steget med næsten 7 procent om året siden 1990“.

Raserianfald i hjemmet er almindeligt udbredt. I 1998 kunne politiet i staten New South Wales i Australien for eksempel notere en 50 procents stigning i antallet af indberettede tilfælde af vold i hjemmet. Hver fjerde australske kvinde i et fast parforhold har været udsat for vold fra sin partner.

Noget lignende gør sig gældende i flytrafikken. Truslen fra passagerer som i et pludseligt anfald af vrede angriber flypersonale, medpassagerer, ja selv piloter, har fået flere af verdens største flyselskaber til at give kabinepersonalet nogle særlige fastspændingsseler, konstrueret med henblik på at pacificere voldelige urostiftere.

Hvorfor er et voksende antal mennesker ikke længere i stand til at styre deres temperament? Hvad er det der fører til disse raserianfald? Er det muligt at kontrollere sådanne følelser?

Hvorfor denne voksende vrede?

Raseri er at føle eller udvise voldsom vrede. Raserianfald som fører til handling, udløses hvis vrede får lov til at ophobe sig så meget at den pludselig bryder ud i en følelsesmæssig reaktion der fører til vold. David K. Willis, formanden for De Amerikanske Motorejeres Udvalg for Større Færdselssikkerhed, bemærker: „Voldelige trafikskænderier er sjældent et resultat af en enkelt hændelse. De er snarere et resultat af personlige holdninger og ophobning af stress i bilistens tilværelse.“

Stress ophobes blandt andet som følge af den overvældende strøm af informationer som det forventes at vi tilegner os hver dag. Bag på David Lewis’ bog Information Overload (Overfloden af informationer) står der: „Mange på arbejdsmarkedet er ved at drukne i strømmen af data . . . Overvældede af informationer . . . bliver de ekstremt stressede, hensynsløse og handlingslammede i deres forsøg på at tage stilling til det hele.“ Efter at have omtalt et eksempel på denne overflod af data bemærker en avis: „En hverdagsudgave  af en avis indeholder lige så mange informationer som et gennemsnitsmenneske i det 17. århundrede blev præsenteret for i hele sit liv.“

Det vi putter i munden, kan være med til at fremprovokere vrede. To store undersøgelser har vist at den øgede fjendtlighed er forbundet med cigaretrygning, alkoholindtagelse og en usund kost. Disse almindeligt udbredte livsstilsfaktorer giver næring til vrede og frustration — frustration der kommer til udtryk gennem et dårligt sprog, utålmodighed og intolerance.

Dårlige manerer og film

I en kommentar angående forbindelsen mellem dårlige manerer og kriminalitet har dr. Adam Graycar, lederen af Det Australske Institut for Kriminologi (AIC), bemærket: „Hvis vi igen fokuserer på respekt og gode manerer, kan det måske vise sig at være et af de vigtigste skridt hen imod en nedbringelse af småkriminaliteten.“ AIC tilråder at man opøver tålmodighed og tolerance og afholder sig fra at bande. Hvis man ikke følger dette råd, kan det medføre at en uordentlig adfærd udvikler sig til en kriminel adfærd. Ironisk nok er en af de måder mange vælger at slappe af på for at dulme stress og frustration, i virkeligheden med til at fremme intolerance og vrede. På hvilken måde?

En rapport fra AIC siger: „Børn og voksne flokkes foran biograferne for at komme ind og se på død og ødelæggelse. Markedet for voldsprægede videofilm er stort og indbringende. ’Krigslegetøj’ er stadig populært blandt børn, selv om det ikke altid er det hos deres forældre. Mange, både børn og voksne, kan godt lide at se tv-vold, og fjernsynet spiller en vigtig rolle som formidler af kulturelle principper og normer.“ Hvilken forbindelse har det med raserianfald på gaden og i hjemmet? Rapporten konkluderer: „Et samfunds borgere vil tolerere vold i samme omfang som samfundet tolererer det.“

Mange hævder at det at give sin vrede luft blot er en naturlig reaktion på stress, en uundgåelig konsekvens af vores forjagede, aggressive samfund. Er den almindelige opfattelse der går ud på at man bare „skal give sin vrede frit løb“, rigtig? Er det et godt råd?

Bør vrede bekæmpes?

En person som giver udtryk for voldsom vrede, skader dem der er omkring ham, på samme måde som en vulkan i udbrud skader dem der bor omkring den. Men han skader også sig selv i alvorlig grad. På hvilken måde? „At give sin vrede luft fører til endnu større aggression,“ skriver The Journal of the American Medical Association (JAMA). Undersøgelser viser at „sandsynligheden for at dø før man bliver 50, er større for mænd som giver deres vrede frit løb, end for dem der ikke gør det.“

Den Amerikanske Hjerteforening siger tilsvarende: „Risikoen for at blive ramt af et slagtilfælde er dobbelt så stor for mænd der let farer op, som for mænd der bevarer fatningen.“ Og disse oplysninger er relevante for begge køn.

Findes der en effektiv forebyggende  vejledning? Læg mærke til lighedspunkterne mellem nedennævnte autoriteters råd og den vejledning der gives i den mest udbredte kilde til oplysning om menneskelige relationer, Bibelen.

Behersk din vrede — undgå raserianfald

Dr. Redford B. Williams skriver i JAMA: „At følge det lidt naive råd om at ’give sin vrede luft’ vil næppe være til megen hjælp. Det er langt vigtigere at lære at analysere sin vrede og derefter beherske den.“ Dr. Williams foreslår at man spørger sig selv: „(1) Er det her vigtigt for mig? (2) Harmonerer mine tanker og følelser med de objektive facts jeg har? (3) Kan situationen ændres, så jeg ikke behøver at være så vred?“

Ordsprogene 14:29; 29:11. „Den der er sen til vrede har stor dømmekraft, men den utålmodige ophøjer dårskab. Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“

Efeserne 4:26. „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“

I sin bog Dealing With Anger — Self-Help Solutions for Men (Håndtering af vrede — gør-det-selv-vejledning for mænd) foreslår Frank Donovan: „At flygte fra vreden — eller mere præcist, at flygte fra det aktuelle sted og de mennesker der er involveret i dit vredesudbrud — er en strategi der er særlig vigtig og værdifuld når det drejer sig om vrede af mere alvorlig karakter.“

Ordsprogene 17:14. „At begynde på kiv er som at lade vand fosse ud; forsvind derfor før striden bryder ud.“

Bertram Rothschild, som skriver i tidsskriftet The Humanist, bemærker: „Vrede . . . er primært noget man selv har ansvaret for. Grunden til at vi bliver vrede, findes inden i vores hoveder . . . De få gange vrede har hjulpet dig til at nå det ønskede resultat, blegner i sammenligning med de mange gange hvor den har forværret situationen. Det er langt bedre at undgå at blive vred end at give efter for vrede.“

Salme 37:8. „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare; bliv ikke optændt af vrede — det fører kun til at man handler ondt.“

Ordsprogene 15:1. „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“

Ordsprogene 29:22. „En vredladen mand ypper kiv, og en der let bliver forbitret begår mange overtrædelser.“

Millioner af Jehovas Vidner i hele verden tilslutter sig ovennævnte råd. Vi vil gerne indbyde dig til at overvære deres møder i rigssalen der hvor du bor, så du selv kan se at det godt kan lade sig gøre at følge Bibelens råd selv om vi lever i vredens tidsalder.

[Illustrationer på side 23]

Et udbrud af ukontrolleret vrede gør skade ligesom en vulkan i udbrud gør skade

[Illustration på side 24]

Bibelens råd virker i praksis