Keaen — en rigtig spøgefugl

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I NEW ZEALAND

KEAEN er en bjergpapegøje der findes i New Zealands højland. Den har en utrættelig trang til at klovne, og dens tossestreger er til stor morskab og glæde for nogle, men til stor irritation for andre.

Forestil dig at du har vandret i bjergene en hel dag. Du kommer til en bjerghytte — fuldstændig udmattet. Efter et solidt måltid mad har du kun lyst til at kravle i seng og få en god nats hvile. Men en flok keaer har nogle helt andre planer. De slår sig ned på hyttens bliktag og synes åbenbart at det er mægtig sjovt at kure ned ad det. Den støj de laver når deres kløer skraber mod bølgeblikket, lyder som sød musik i deres ører. Under deres rutsjetur kommer de med nogle gennemtrængende glædesskrig der viser hvor sjovt de har det. Ved at baske med vingerne lykkes det dem at komme op igen, og så begynder den støjende leg forfra.

Men for legesyge keaer kan selv denne leg blive for kedelig, så de finder på noget nyt for at have det sjovt. De går derfor i gang med at rulle sten ned ad taget, og under højlydt skrigen følger de selv efter. Med hovedet hængende nedad stirrer keaerne ind ad vinduet for at finde ud af hvordan hyttens beboere reagerer. De er overbeviste om at de udmattede vandrere nyder ’tagforestillingen’. Inden du afgør om betegnelsen  spøgefugl er korrekt, må du vide lidt mere om disse fugle.

Når den flyver, udstøder den nogle hæse skrig der lyder noget i retning af ki-aaa. Det er grunden til at den har fået navnet kea. Fuglen er naturligt hjemmehørende i New Zealand og lever i bjergene på Sydøen. Da den holder til højt oppe, hvor skoven er ved at slutte, består dens føde fortrinsvis af bær og skud.

Keaen er robust og kraftig. Hannen vejer godt og vel 1 kilo og er omkring 50 centimeter i længden. Den er godt camoufleret af sin grønne farve når den befinder sig i sine naturlige omgivelser. Men keaens frygtløse karakter, dens særegne skrig, dens store størrelse og purpurrøde undervinger gør den til en fugl man lægger mærke til, og som er let at skelne fra andre fugle.

Ofte ser man keaerne boltre sig i luften, idet de udnytter bjergenes stærkt skiftende vindstrømme. Det er betagende at se dem lege tagfat når de flyver gennem bjergkløfterne. De anses for at høre til blandt verdens mest intelligente fugle. Måske er det netop deres intelligens der har givet dem deres sans for morskab.

De elsker at lege

Deres drilagtige opførsel er en væsentlig del af deres karakter. På grund af en umættelig nysgerrighed bliver alt hvad de finder i området, undersøgt, især hvis det forekommer nyt eller mærkeligt. De nøjes ikke bare med at se, men med deres kraftige næb pirker de til og undersøger enhver genstand indtil de finder den kedelig eller har ødelagt den.

På en station i et bjergpas har man set en kea undersøge to fyldte mælkejunger der var anbragt på perronen. Den lille gavtyv fik skubbet låget af den ene junge og stak hovedet ned for at drikke. Fuglen blev jaget væk, og man sikrede låget ved at anbringe en metalpind gennem de to håndtag. Keaen lod sig imidlertid ikke afskrække, men vendte tilbage og brugte et minut eller to på at undersøge „sikkerhedsforanstaltningen“. Med spidsen af sit næb puffede den behændigt metalpinden væk, hvorefter den frækt skubbede låget tilbage og tog endnu en slurk. Ja, det er nogle charmerende små slyngler.

Keaen og campisten

Campister fascineres ofte af de ejendommelige papegøjer og alle deres komiske løjer. Hvis de ikke holder deres lejrplads under opsyn, må de være forberedt på det værste. Med sit kraftige næb kan keaen rive et telt i stumper og stykker. Det der engang har været en sovepose, kan på kort tid blive forvandlet til en bunke fjer.

Alt hvad der er rundt, egner sig glimrende til at rulle ned ad den nærmeste bakke. Alt hvad der skinner, betragter fuglene som deres ejendom. Også snørebånd finder de sjove at lege med. En anden leg går ud på at samle ting op og smide dem ned fra stor højde, tilsyneladende fordi de synes det er morsomt at se dem falde.

Af natur elsker keaerne at klovne og underholde. De er vellidte af alle der har mulighed for at betragte dem på nært hold. I betragtning af deres narrestreger er det ikke så sært at de bliver kaldt New Zealands flyvende abekatte.

Keaer og skiløbere

Keaer elsker at holde til hvor de har et publikum, og disse spøgefugle er nu et ekstra trækplaster for skiløbere. Tilsyneladende vil keaerne gerne lege med. Med hoppende dansetrin følger de lige i hælene på skiløberne og morer sig især med at glide ned ad bakkerne. Ligesom skiløberne sætter de  deres fødder i V-stilling for at sagtne farten. Det er som om de vil gøre opmærksom på at det ikke kun er mennesker der kan nyde sneen.

Deres tilbøjelighed til at lave spilopper og gale streger rangerer fra simpel drillesyge til direkte ødelæggelsestrang — om end i det små. De der har ansvaret for skisportsstederne, kan bevidne at de må sikre alt deres udstyr mod ’hærværk’ fra keaer. Det vigtige tekniske udstyr må skærmes af eller lukkes inde, og selv reb må erstattes af stålwire. En ’keasikret’ affaldsspand er endnu ikke opfundet. Med nogle få og enkle forholdsregler må skiløberne også beskytte deres ejendele mod de små gavtyve. Hvis de for eksempel lader deres kamera ligge ubevogtet, bliver det nemt et nyt stykke legetøj for keaen.

Skiløberne beskytter deres biler ved at dække dem til med særlige net. Hvorfor nu det? Fordi keaen absolut skal afprøve alle biler for at se hvad de kan holde til. Deres yndlingsbeskæftigelse er at ødelægge vinduesviskere, pyntelister og baglygter. Hvis en bilrude er åben, varer det ikke længe før bilen er invaderet af de små banditter. De sætter sig på bilen og ødelægger systematisk alt hvad der ikke er sikret, mens de skriger af fryd. Nogen har med god grund kaldt keaerne for New Zealands eneste, lovlige gadebande.

På byggepladser

Også byggepladser i bjergområderne er et yndet tilholdssted for keaer der er ude på narrestreger. Ved New Zealands berømte Milford-vandresti var et hyttekompleks under opførelse. Den lokale keaflok fulgte byggeriet med stor interesse. En af dem begyndte at stjæle søm. Og mens den rasende håndværker jagede ’synderen’ væk, stjal en anden hans cigaretter. Den lille tyveknægt rev papiret i stykker og ødelagde tobakken under højlydt bifald fra sine venner. Hvad nysgerrighed og frækhed angår, kommer disse fjerklædte skabninger ind på en førsteplads. I samme øjeblik keaerne opdager at der er mennesker i deres territorium, flokkes de omkring dem og følger dem som om de var ubudne gæster der ville stjæle deres ejendom.

De må simpelt hen undersøge og prøve alt hvad der er i deres nærhed. Narrestreger som den sjældne iagttager finder underholdende, kan være uudholdelige for folk der oplever dem dag efter dag. Der hersker et vedvarende had-kærlighedsforhold til keaerne. Ingen kan imidlertid benægte at papegøjerne er søde og sjove. Da de er fredet, bliver de kaldt bjergenes mest prominente borgere.

Bjergenes spøgefugl

Hvis du nogen sinde får lejlighed til at møde disse intelligente og morsomme fugle, kan du sikkert tilslutte dig betegnelsen spøgefugl. Da de små spøgefugle elsker at have selskab af mennesker, er de glade når nogen vover sig op i bjergene, og det viser de ved at lave klovnenumre. Det er en stor fornøjelse at se dem lege og udfolde sig.

Deres spontanitet, glæde og klovnerier minder os om at de er en del af Jehovas, den lykkelige Guds, skaberværk. — 1 Timoteus 1:11.

[Illustration på side 19]

En kea angriber en paraply

[Illustration på side 20]

Keaer begår hærværk mod en bil

[Kildeangivelse på side 18]

Courtesy of Willowbank Wildlife Reserve, Christchurch, New Zealand