Vi betragter verden

Farlig invasion af dyr og planter

„En invasion af ’fremmede’ koster måske verdensøkonomien flere hundrede milliarder dollars om året. Desuden spreder den sygdomme og forårsager omfattende ødelæggelser af miljøet,“ oplyser International Herald Tribune. Adskillige planter og dyr som ikke gør nogen skade i deres hjemlige omgivelser, bliver bevidst eller ubevidst overført til nye områder. For eksempel har en slange (Boiga irregularis), der findes i Australien og Indonesien, været med til at udrydde fugle der er naturligt hjemmehørende i Guams skove, og det er lykkedes slangen at brede sig til andre steder i Stillehavet. Nogle gange er det sket ved at den skjuler sig i en flyvemaskines hjulbrønd (hulrum hvor hjulene klapper ind). Overførselen af grønalgen (Caulerpa taxifolia) og den sydamerikanske vandhyacint (Eichhornia crassipes) til andre økosystemer tynder kraftigt ud i bestanden af naturligt hjemmehørende dyr i store hav- og søområder. Græs til golfbaner eksporteres fra USA til Kina, hvor det breder sig ukontrollabelt. Til gengæld er en bille (Anoplophora glabripenis) fra Kina, via træpaller, havnet i Nordamerikas skove, hvor den har forårsaget stor skade. Andre arter der har forvoldt skade, er mangusten (Herpestes edwardsi), zebramuslingen, træet Miconia calvescens, nilaborren, det nordamerikanske grå egern, ålemallen, sneglearten Euglandina rosea og endelig myrearten Paratrechina longicornis.

 Kosmetik til børn

Japanske kosmetikfabrikanter fremstiller og markedsfører en kosmetikserie specielt til børn, rapporterer The Japan Times. Unge piger lader sig, endog før teenageårene, rive med af dette modefænomen. De strømmer til stormagasinerne og køber transparent mascara og læbestift med glimmer for at ligne deres musikidoler. Tidligere brugte børn kun læbestift når de legede, men i dag bruger flere og flere børn makeup på samme måde som voksne. De vil gerne vide hvordan man bedst bruger den til at fremhæve eller skjule visse ansigtstræk. En redaktør på et børneblad har bemærket: „Børn får mindreværdskomplekser i en stadig yngre alder. I dag bliver de opmærksomme på deres skavanker på et tidligere tidspunkt end børn før i tiden.“ Ét firma har imidlertid ikke givet efter for dette modefænomen, men siger: „I japansk kultur har det aldrig været almindeligt at børn i 12-15-årsalderen, eller endnu yngre, har brugt kosmetik. Vi har ikke tænkt os at lave kosmetik til dem. Det forbyder samfundsmoralen os.“

Farligt at ruske barnet

Hvis man rusker et spædbarn i armene, benene eller skuldrene, kan det forårsage alvorlige helbredsproblemer, oplyser El Universal, en avis i Mexico City. „Nogle læger mener at indlæringsvanskeligheder hos mange skyldes at de er blevet rusket som spædbørn.“ Ifølge Juan José Ramos Suárez, der er speciallæge i pædiatri, „kan en sådan overlast forårsage hjerneblødning og hjerneskade uden nogen ydre tegn på mishandling“. Han tilføjer at det også kan forårsage nedsat hørelse, blindhed, skader på rygsøjlen, lammelser og krampeanfald, ja, selv døden. Det er fordi et spædbarns hoved er relativt tungt, og da nakkemusklerne ikke er særlig stærke, kan de ikke modstå det stræk der opstår når barnet bliver rusket. Sandt nok kan det være irriterende at høre et lille barn græde. Men for at hjælpe dem der tager sig af børn, foreslår avisen „tre enkle skridt man kan tage på under et minut: (1) Hold en pause, (2) sæt dig ned og (3) slap af. Få kontrol over dine følelser i stedet for at lade dit raseri gå ud over den lille.“ Find i stedet ud af hvorfor babyen græder, enten ved at give den mad, skifte ble eller gøre noget for at trøste barnet så det falder til ro.

Synger gondolen på sidste vers?

„[Den] gamle kunst at bygge gondoler er ved at uddø i Venedig,“ oplyser Londonavisen The Independent. „Gondoler vil nok i fremtiden blive bygget af amatører som ikke vil tage hensyn til de traditioner, de materialer eller den håndværksmæssige kunnen som er karakteristisk for en af verdens mest charmerende byer.“ Gondolbygningskunsten, som har været kendt siden det 11. århundrede, er nu i fare for at uddø „fordi den gamle tradition med at lade et håndværk gå i arv fra far til søn eller fra mester til lærling er blevet brudt“. Hvad skyldes det? Ud over stigende lønomkostninger skyldes det at unge venetianere ikke er indstillet på at bruge 20 år til at lære denne kunst. Det ser derfor ud til at der ikke er nogen til at erstatte de få nulevende dygtige fagfolk når de går på pension. Det tager 500 timer at bygge en gondol. Den adskiller sig fra andre både ved at venstre side krummer mere end den højre for at udligne vægten af gondolieren og hans åre. Denne asymmetriske konstruktion hjælper ham til at manøvrere gondolen gennem selv den smalleste af Venedigs kanaler.

Pirater med ’vind i sejlene’

„Sørøveri har større fremgang end nogen sinde,“ rapporterer det franske blad Valeurs Actuelles. I de sidste to år er antallet af angreb fra pirater mere end fordoblet. Især i Sydøstasien er situationen alvorlig, for her har den økonomiske krise fået nogle af de fattigste til at tjene penge på kriminalitet. Men også i havene ud for Afrikas og Sydamerikas kyster er sørøveri taget til. Ifølge Edouard Berlhet fra den franske rederiforening „har det økonomiske tab i 1998 beløbet sig til godt og vel 130 milliarder kroner. Nogle skibe forsvinder fuldstændigt sammen med deres ladninger. Når skibene er blevet kapret, og ændret til ukendelighed, dukker de senere op under bekvemmelighedsflag i havne der er mistænkt for at have tilknytning til pirater.“ Piraterne bruger speedbåde og højtudviklet kommunikationsudstyr. De er svært bevæbnede og bliver mere og mere voldelige.

Unges drikkevaner

„Europas unge bliver berusede i en stadig yngre alder, og det sker hyppigere,“ oplyser den tyske avis Süddeutsche Zeitung. For nylig blev sundhedsministre i den Europæiske Union (EU) gjort opmærksomme på denne alarmerende udvikling. Hvor alvorligt er problemet? En undersøgelse fra 1998 viser for eksempel at i visse lande drikker 40-50 procent af de 15-årige drenge regelmæssigt øl, mens 15-årige piger i England, Skotland og Wales overgår drengene i forbrug af vin og spiritus. I Danmark, England og Finland har mere end halvdelen af alle 15-årige prøvet at være stærkt berusede mere end én gang. Hvert år er alkohol skyld i at tusinder af unge mellem 15 og 29 i EU’s medlemslande mister livet. Ministerrådet har anbefalet at man oplyser unge om farerne ved alkohol.

Dødsfald på grund af rygning — giver det penge i statskassen?

„Repræsentanter for koncernen Philip Morris i Tjekkiet har udsendt en økonomisk analyse der konkluderer at . . . rygeres tidlige død er med til at udligne det offentliges sundhedsudgifter,“ oplyser The Wall Street Journal. „Rapporten, der var bestilt af tobaksfirmaet . . ., opregner alle de ’gavnlige virkninger’ rygning har på statsfinanserne, inklusive forbrugsafgifter og andre skatter på cigaretter; også ’de udgifter man sparer til lægebehandling på grund af en tidlig død’.“ Artiklen tilføjer: „Ved at sammenholde udgifter og fordele konkluderer rapporten at staten i 1999 har haft et nettooverskud på 5,82 milliarder koruna (cirka 1,2 milliarder kroner) på grund af rygning.“ Rapporten medførte en voldsom og hurtig reaktion. En spalteskribent skrev: „Tobaksfirmaer har altid benægtet at cigaretter dræber folk, men nu praler de af det.“ Kenneth Warner, som er økonom, udtaler: „Er der mon andre firmaer som kunne finde på at prale med at de øger statskassens beholdning ved at dræbe sine kunder? Jeg kan ikke komme i tanker om nogen.“ Ugen efter måtte Philip Morris give en undskyldning. „Vi indser nu at det ikke bare var en frygtelig fejltagelse, men også at det var forkert af os,“ udtaler souschef Steven C. Parrish. „Det vil ikke være for meget at sige at det var totalt malplaceret.“

Hjælp til børn der kræver ind

Børn er „enhver sælgers drøm“, og selv små børn er „besat af forbrug“. „Intet har kunnet dæmme op for denne tendens,“ oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. Et hold professorer fra Stanford University School of Medicine mener imidlertid at de har fundet en løsning: Der er tale om et seks måneders undervisningsprogram som skal hjælpe børn til at bruge mindre tid foran fjernsynet og være mere kritiske i deres valg af programmer. I slutningen af skoleåret var de børn som havde deltaget i denne undervisning, mindre tilbøjelige til at bede deres forældre om nyt legetøj. Ifølge avisen The Globe and Mail „ser et barn normalt 40.000 reklamer om året, hvorimod et barn i 1970’erne så 20.000.“