En ligevægtig holdning til arbejde

EN PLIGTOPFYLDENDE officer arbejdede en dag i en frokostpause for at blive færdig med et hasteprojekt til den øverstbefalende. Da hans kolleger kom tilbage fra frokost, fandt de ham liggende hen over sit skrivebord — død.

Kollegerne kunne næsten ikke tro deres egne ører da den øverstbefalende knap to timer senere ringede og sagde: „Det var ærgerligt med NN, men jeg skal bruge en afløser i morgen tidlig!“ Uvilkårligt spurgte de sig selv om chefen kun havde sat pris på afdøde for hans arbejdskraft.

Denne episode er et eksempel på at det er almindeligt at vurdere folks værdi alene efter hvor god en arbejdskraft de er. Det giver grund til at spørge: Lever jeg for at arbejde, eller arbejder jeg for at leve? Hvad giver jeg afkald på for arbejdets skyld?

Hvordan man træffer et klogt valg

To af de mest vidtrækkende beslutninger i livet — valget af ægtefælle og af arbejde — bliver ofte truffet ret impulsivt. Engang var det normen at begge forhold skulle bestå livet ud, så man tænkte sig grundigt om inden man besluttede sig. Mange spurgte deres forældre og erfarne venner til råds.

Nu er der derimod mange der næsten udelukkende vælger deres ægtefælle efter udseendet, og som har den holdning at hvis det går skævt, kan man bare finde sig en anden. På samme måde vælger mange arbejde efter hvor prestigefyldt det er, uden tanke for eventuelle negative aspekter. Og hvis de er i tvivl, slår  de det hen med at de nok skal tackle problemerne.

Mange kvinder i fattige lande lader sig sørgeligt nok lokke af fristende jobannoncer der lover en strålende tilværelse et sted i udlandet. Men mange ender på bordeller, og deres liv som prostituerede bliver værre end den tilværelse de havde før. Denne forfærdende form for nutidigt slaveri er „en svøbe der ikke lader sig fordrive,“ står der i en artikel fra World Press Review.

Kan et lukrativt jobtilbud være lovligt og alligevel få den ansatte til at føle sig som en slave? Ja, sådan er det i nogle firmaer der tilbyder deres medarbejdere store frynsegoder, for eksempel rådighed over festlokaler, bespisning på dyre restauranter, tandpleje på arbejdspladsen, fri transport, gratis tøjrensning og fri adgang til motionscentre.

„Ét firma har tilmed betalt et kontaktbureau for at tage sig af firmaets overbebyrdede medarbejdere,“ skriver journalisten Richard Reeves. Men der er grund til at passe på, for som han siger: „Sådanne firmaer prøver på forskellige måder at gøre ens liv lettere — på den betingelse at man lever og ånder for dem, at man arbejder 18 timer i døgnet, arbejder i weekenden, spiser, motionerer, adspreder sig og endda sover på kontoret for at tilhøre firmaet med hud og hår.“

Vælg noget bedre

Et gammelt ordsprog lyder: „En levende hund er bedre stillet end en død løve.“ (Prædikeren 9:4) Det bør få os til at spørge os selv om vores arbejde er mere værd end vores liv og helbred. Mange har taget deres situation op til overvejelse og har lagt tilværelsen om så de har tjent det nødvendige til at forsørge sig selv og deres eventuelle familie samtidig med at de har fået overskud til at leve et lykkeligt og meningsfyldt liv.

En sådan forandring kræver som regel at man skærer ned på sine fordringer og skelner mellem behov og ønsker. De der stræber efter position og prestige, vil næppe lade sig  nøje med det nødvendige, og de ryster på hovedet ad de nøjsomme. Men hvad er vigtigst? Er du for nylig standset op og har overvejet det?

Den vise kong Salomon, der skrev ovenstående ordsprog, var sandsynligvis datidens rigeste mand. I sin opsummering af hvad der virkelig betyder noget, skrev han følgende under inspiration fra Gud: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

Samtidig erkendte Salomon værdien af at arbejde. Han skrev: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje.“ (Prædikeren 2:24) Jesus Kristus, den større Salomon, værdsætter også arbejde, og det samme gør hans himmelske Fader. „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde,“ sagde Jesus. — Johannes 5:17; Mattæus 12:42.

Men som bekendt har vi mennesker kun en begrænset levetid. (Salme 90:10) I det rige som Jesus lærte sine disciple at bede om, vil det imidlertid blive muligt for mennesker at leve evigt. Derfor indflettede han følgende opfordring i sin berømte bjergprædiken: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:9, 10, 33.

Bibelen beskriver tilværelsen under Riget sådan: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; . . . mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ — Esajas 65:21, 22.

Det er betagende udsigter at kunne leve evigt og glæde sig over meningsfyldt og tilfredsstillende arbejde. Hvis vi grundigt overvejer vores personlige situation, indser vi måske at det vil være klogt at tage forskellige aspekter af vores arbejde op til fornyet overvejelse. Det kan være nødvendigt for at intet skal stå i vejen for at vi kan opnå „det virkelige liv“ — det fremtidige liv under Guds rige. (1 Timoteus 6:19) Når vi arbejder, ja, i alt hvad vi foretager os, bør vi derfor vise respekt for Gud, der har givet os livet. — Kolossenserne 3:23.

[Illustration på side 8, 9]

Under Guds rige vil alle kunne glæde sig over et sikkert og tilfredsstillende arbejde