Grækenland værner om religiøse rettigheder

SIDSTE ÅR gav de græske myndigheder for første gang Jehovas Vidner lov til at benytte en af deres bedste sportsfaciliteter til afholdelse af et stort stævne. Det var Den Olympiske Sportshal med plads til 20.000. Sportshallen, der har aircondition, vil indgå i afholdelsen af De Olympiske Lege i Athen i 2004.

Det er værd at bemærke at Jehovas Vidner også i 1963 og 1988 havde fået tilladelse til at benytte nogle store sportsfaciliteter til deres stævner. Men begge gange havde myndighederne på grund af trusler fra den ortodokse kirke trukket tilladelsen tilbage.

Et andet udfald end ventet

I februar 2001 søgte Jehovas Vidner om tilladelse til at bruge Den Olympiske Sportshal, der er en af de få haller som kan rumme dem. Men de spekulerede på om historien ville gentage sig. Det første svar fra myndighederne var, som frygtet, negativt.

Man henvendte sig straks til nogle højtstående embedsmænd der har ry for at være upartiske og fordomsfri. Ville de værne om den forfatningssikrede religionsfrihed og retten til fredeligt at forsamles? Var de i stand til at modstå kirkens pres? Det var de; og der blev truffet en ny beslutning, som omstødte det tidligere afslag. Nu kunne forkynderne fastsætte tidspunktet for afholdelsen af stævnet i sportshallen til dagene fra den 27. til den 29. juli 2001.

 Myndighederne gav ved samme lejlighed Jehovas Vidner tilladelse til at bruge en anden offentlig indendørs sportsfacilitet, nemlig Sportspaladset i Thessaloniki.

Det stærke pres var forgæves

Efterhånden som stævnets første dag i Athen nærmede sig, vakte nogle uafklarede spørgsmål bekymring: Ville myndighederne stå ved deres løfte trods pres fra det ortodokse præsteskab? Og ville Jehovas Vidner kunne mødes uden indblanding fra urostiftere?

Den ortodokse kirke afstod ikke fra at benytte sin ældgamle taktik med at gøre sin indflydelse gældende for at få stævnet afbrudt. Fjernsynsstationer afslørede at ortodokse gejstlige havde forlangt at stævnet ikke blev omtalt i medierne. Men kirkens anstrengelser viste sig at være forgæves.

Tidligere har den ortodokse kirke ironisk nok anklaget Jehovas Vidner for at være et lukket samfund. Men nu var det faktisk kirken selv der havde forsøgt at lukke offentligheden ude for at hindre folk i at få kendskab til hvad der foregik i sportshallen. Der var dog nogle modige journalister som heldigvis ikke lod sig kue af kirken, og de bragte en omfattende og reel nyhedsdækning af stævnet.

Tusinder af delegerede gjorde desuden offentligheden opmærksom på stævnet og talte med andre om deres tro. Overalt hvor de delegerede færdedes, kunne de kendes på deres gule reversmærker. Mange som ikke var Jehovas Vidner, tog imod indbydelsen til at overvære stævnet i sportshallen, og det betød at der på den sidste stævnedag var 15.760 til stede. Ved stævnerne de to sidste weekender i juli var der i alt 13.173 tilhørere i Sportspaladset i Thessaloniki.

Forbløffede iagttagere

Da en hel hær bestående af 2604 frivillige Jehovas Vidner strømmede ind i sportshallen for at gøre rent, male og forberede stævnet, sagde flere fra halbestyrelsen: „Vi er kommet for selv at se noget vi ikke før har oplevet.“ En bemærkede: „I burde benytte hallen hvert år så den kunne få en ordentlig overhaling.“

Andreas Vardakis, sportshallens informationschef, var imponeret. „I har gjort det til et smukkere sted,“ sagde han. „Det er ganske vist vores personale der har taget sig af hallens funktioner. Men det var samarbejdet med jer der gjorde stævnet til en succes.“

I løbet af stævnet indså en politichef at han ikke behøvede at sende nogen for at kontrollere den fredelige forsamling. „Jeg har aldrig før oplevet en sådan høflighed og orden,“ sagde han anerkendende.

Et af stævnets højdepunkter

I stævnets afsluttende foredrag blev det meddelt at det græske undervisnings- og kirkeministerium havde anerkendt Jehovas Vidner som „en kendt religion“. Ministeriet havde desuden juridisk anerkendt Jehovas Vidners Afdelingskontor i Athen. Regeringsdokumentet lyder i uddrag:

„[De] kristne Jehovas Vidner betragtes af forvaltningen som en kendt religion . . . med alle de juridiske fordele det indebærer. Førnævnte paragraf i forfatningen beskytter religionsfriheden og de metoder eller midler hvormed man vil udtrykke sin gudsdyrkelse, samt retten til frit at administrere og organisere hver enkelt kirke eller religiøst møde. Denne beskyttelse gælder også for organisationens ejendomme og faciliteter ved Marousi [Jehovas Vidners Afdelingskontor], forbeholdt religiøse formål, viet til gudsdyrkelse. Disse faciliteter kaldes Betel, hvilket betyder ’Guds hus’.“

Jehovas Vidner og alle andre som er tilhængere af religionsfrihed, er taknemmelige for denne udvikling. De beder til at kristne som følge heraf kan fortsætte med at „føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor“. — 1 Timoteus 2:1, 2.

[Illustrationer på side 10]

Jehovas Vidner forsamlet i Den Olympiske Sportshal

[Kildeangivelse]

Harry Bilios