Masaierne — et usædvanligt og farverigt folk

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KENYA

EN MASAIDRENGS lyse sangstemme gav genlyd i dalen, båret af den tunge, fugtige morgenluft. Efterhånden som solen steg på himmelen, steg drengens melodiøse stemme i styrke. Det lød omtrent som når en fugl kvidrer højlydt i solopgangens første lysstråler.

Jeg lyttede til sangen mens den opgående sol gjorde masai-hyrdedrengen synlig midt i hans fars kvæghjord. Iført et langt, rødt klædningsstykke sang han for sin veltilfredse hjord mens han stod på ét ben ligesom en stork og støttede sig til sit spydskaft. Lad mig fortælle mere om dette særprægede folk.

Velkommen til masaiernes land

Masaierne er på flere måder et farverigt hyrdefolk der bor på de vældige sletter i Østafrikas Great Rift Valley, i landene Kenya og Tanzania. De er et levn fra en svunden tid, og deres levevis har stort set ikke forandret sig i mange hundrede år. De er ikke særlig tidsbevidste, for deres liv styres af solopgangen og solnedgangen og de skiftende årstider.

Masaierne udmærker sig ved at kunne klare sig i de barske omgivelser og det ujævne terræn i Rift Valley. Med deres lange, fjedrende skridt tilbagelægger de store afstande på udkig efter grønne græsgange og vandkilder til deres kvæg. De opdrætter kvæget blandt flokke af gnuer, zebraer, giraffer og andre savannedyr der lever i disse lande.

Et kvæghyrdefolk

Masaierne mener at alt kvæg på jorden er deres ejendom. Denne opfattelse stammer fra legenden om at Gud i begyndelsen havde tre sønner som han gav hver sin gave. Den første søn fik en pil som skulle bruges til jagt, den næste fik en hakke så han kunne dyrke jorden, og den tredje søn fik en stav til at vogte sit kvæg med. Masaierne mener at den sidste søn er deres forfader. Andre stammer holder ganske vist også kvæg, men dybest set tror masaierne at også dette kvæg tilhører dem.

 I masaisamfundet bedømmes en mands status og betydning efter hvor mange børn og hvor mange stykker kvæg han har. Hvis en mand har mindre end 50 kreaturer, bliver han i realiteten betragtet som en fattig mand. En masai håber at han med sine koners og mange børns hjælp efterhånden vil få skaffet sig en talrig kvægflok, måske en hjord på op imod tusind dyr.

Masaifamilier knytter sig nært til deres kvæg. Hvert dyr har sin egen karakteristiske stemme og sit eget temperament som alle i husstanden kender. Dyrene bliver ofte brændemærket med lange, buede streger og indviklede mønstre der fremhæver deres skønhed. Man besynger enkelte dyrs skønhed. Tyre med store, krumme horn er i særlig høj kurs, og en ung kalv bliver behandlet kærligt og får lige så meget opmærksomhed som et nyfødt barn.

Det er som regel kvinderne der bygger masaihytterne. Byggematerialet er grene flettet med græsstrå, og de aflange og let afrundede hytter bliver tætnet og pudset med kogødning. De er anlagt i en stor cirkel så de står som en beskyttende indhegning om den mark hvor kvæget tilbringer natten. Hele området bliver også omhegnet med spidse, tornede grene der beskytter både mennesker og dyr mod hyæner, leoparder og løver der strejfer om på rov.

Sundt kvæg er en livsbetingelse for masaierne. De drikker mælken og bruger kogødning til at pudse og tætne deres hytter med. Masaierne spiser sjældent deres kvæg; de holder som regel nogle få geder og får som slagtedyr. Men når de slagter et af kreaturerne, bliver hver eneste del af dyret udnyttet. Hornene bliver lavet til beholdere, hove og knogler bliver brugt til pynt, og skindet bliver konserveret til sko, tøj, sengetæpper og reb.

Farverigt og særpræget

Masaierne er høje, slanke og smukke og har fine ansigtstræk. Deres tøj, som de svøber løst omkring deres smidige skikkelser, er som regel farvet i stærke røde og blå nuancer. Kvinderne plejer at smykke sig med pandebånd i mange farver og med store skiveformede, perlebesatte halsbånd. Nogle af dem vikler tykke kobbertråde om deres arme og ankler, og både mænd og kvinder forlænger  ofte deres øreflipper ved at hænge tunge ørenringe og smykker besat med perler i dem. Rød okker knuses til fint pulver og blandes med fedt fra kreaturerne. Blandingen bruger masaierne til at dekorere deres kroppe.

En aften sad jeg og så en flok masaier danse i skæret fra et bål. De stillede sig i en rundkreds og bevægede sit rytmisk. Efterhånden som dansetempoet steg, hoppede pigernes tunge halsbånd op og ned på deres skuldre. Så gik masaikrigerne på skift ind i midten af rundkredsen hvor de foretog nogle imponerende høje spring. Masaierne kan fortsætte med at danse til langt ud på natten før alle er helt udmattede.

Masaiernes familieliv

Hele den varme dag har jeg og nogle masaikvinder siddet i skyggen af en akacie. Kvinderne har syet smukke perlemønstre på forarbejdet skind. De har været så optaget af at le og snakke at de ikke har lagt mærke til hvordan væverfuglene har kvidret mens de har bygget deres reder af tørre græsstrå. I dagens løb har kvinderne travlt med at hente vand og brænde, reparere hytterne og passe deres små børn.

Da solen begynder at gå ned, sætter hyrderne kursen mod hjemmet sammen med deres hjorde. Kvæget lunter stille og roligt af sted, og den røde støvsky de hvirvler op, ses tydeligt i solnedgangens næsten vandrette, ravgyldne stråler. Når kvinderne ser støvskyerne langt borte, holder de straks op med deres beskæftigelse for at gøre klar til at tage imod hjorden.

Så snart kvæget er drevet i sikkerhed i indhegningen, går mændene rundt og stryger tyrene på hornene og beundrer deres skønhed. En lille dreng malker en tynd stråle varm mælk ind i sin mund og bliver straks skældt ud af sin mor. De  unge piger snor sig ind og ud i det tæt sammenpakkede virvar af horn og klove og malker behændigt køerne. Mælken bliver hældt på høje græskarflasker som fyldes til randen.

Om aftenen sætter vi os alle rundt om bålet, som spreder varme i den kølige aftenluft. Mens vi sidder der, kan vi mærke røglugten blande sig med duften af stegt kød og den gennemtrængende lugt af kvæget i nærheden. En ældre mand fortæller beretninger fra masaiernes historie og om nogle masaikrigeres heroiske bedrifter i fortiden. Det eneste der får ham til at standse op, er en løves brølen i det fjerne. Til glæde for tilhørerne fortsætter fortælleren ubekymret sin detaljerede beretning. Efterhånden som aftenen skrider frem, går alle, én efter én, hjem til deres kuppelformede hus for at sove. Bortset fra det sovende kvægs rolige åndedræt er natten stille. Det er som om alle lyde dør hen i mørket over den åbne savanne.

Masaiernes barndom

Om morgenen er der megen aktivitet i landsbyen. Små børn der kun har perlebesatte bælter og halsbånd på, leger i den kølige morgenluft. Børnenes latter glæder masaierne, der elsker deres børn meget højt og knytter forhåbninger til dem. Det er desuden børnene der skal forsørge dem når de bliver gamle.

Opdragelse af børnene er en fælles opgave — i masaisamfundet har alle lov til at opdrage og tugte et ulydigt barn. Børnene lærer at de skal have respekt for voksne, og de vænner sig hurtigt til masaiernes familieliv. Børnene har ingen pligter mens de er små, men efterhånden som pigerne bliver større, lærer de at udføre huslige pligter, og drengene lærer at passe og vogte kvæget. Forældrene videregiver deres viden om masaiernes folkemedicin til deres børn og oplærer dem i ritualer og traditioner der omfatter alle sider af masaiernes tilværelse.

Overgangen til voksenlivet

Efterhånden som børnene vokser til, lærer de om de skikke og ceremonier der vil markere at de træder ind i de voksnes rækker. De bliver bekendt med masaiernes ritualer angående ægteskab og i forbindelse med sygdom, ulykker og død. Masaierne tror at man pådrager sig en forbandelse hvis man ikke følger traditionerne.

I nogle tilfælde vælger forældrene en ægtemand til deres datter mens hun stadig er en lille pige. Pigen bliver lovet bort til en mand der ejer kvæg nok til at betale den brudekøbesum som hendes far fastsætter. Ikke sjældent bliver en ung pige gift med en mand der er meget ældre end hende selv, og hun skal i så fald bo sammen med sin mands andre koner.

Når de unge drenge i masaisamfundet vokser til, knytter de sig nært til hinanden. Nogle af dem bevarer dette gode venskab hele livet. Sammen vokser de op fra at være uerfarne store drenge til at blive voksne krigere. Som krigere påtager de sig ansvaret for at beskytte deres bosted, vedligeholde vandforsyningerne og beskytte kreaturerne mod vilde dyr og tyve. Masaierne er kendt for deres tapperhed og mod, og det er sjældent man ser en mandlig masai uden sit hvæssede spyd.

Når krigerne er omtrent 30 år, skal de gennemgå det sidste stade på vejen mod tilværelsen som fuldvoksen. Med stor spænding og mange ceremonier optages de blandt stammens ældste og får nu lov til at gifte sig. Med denne nye status kan de koncentrere sig om at finde en kone og om at samle sig mere kvæg. Det forventes også af dem at de giver andre gode råd og hjælper dem med at bilægge uoverensstemmelser.

Hvad rummer fremtiden for masaierne?

Masaiernes særprægede skikke og kultur er på hastigt tilbagetog. I nogle områder kan masaierne ikke længere vandre frit omkring med deres kvæg på udkig efter andre græsgange. Vidtstrakte landområder der oprindelig var deres ejendom, bliver udlagt til vildtreservater, bebyggelse og landbrug til gavn for den voksende befolkning. Tørke og økonomiske problemer har tvunget mange masaier til at sælge deres dyrebare kvæg. Når de flytter ind til de større byer, kommer de ud for alle de problemer der plager det moderne samfund.

Jehovas Vidner forkynder for masaierne i Østafrika. Mere end 6000 eksemplarer af brochuren Evigt liv på jorden er blevet udgivet på masaisproget. Det har gjort det muligt for masaierne at se forskellen på ubegrundet overtro og Bibelens sande budskab. Det er en glæde at se at vores Skaber, Jehova Gud, har givet disse usædvanlige og farverige mennesker mulighed for at være blandt de „nationer og stammer og folk og tungemål“ der får lov til at overleve når denne problemfyldte tingenes ordning bliver fjernet. — Åbenbaringen 7:9.

[Illustration på side 25]

Traditionel masaihytte

[Illustration på side 26]

En flok masaier samles til dans

[Illustrationer på side 26]

To masaier der er Jehovas Vidner