Hvad siger Bibelen?

Er skyldfølelse altid noget negativt?

MANGE betragter i dag skyldfølelse som noget negativt. De er enige med den tyske filosof Friedrich Nietzsche, der kaldte skyldfølelse for „den frygteligste sygdom, der indtil nu har raset i mennesket“.

Visse eksperter er dog af en anden opfattelse. „Skyldfølelse er en vigtig del af det at være et følsomt, ansvarsfuldt menneske,“ siger Susan Forward, en internationalt anerkendt terapeut og forfatter. „Det er en af samvittighedens opgaver at fremkalde denne følelse.“ Er skyldfølelse da altid noget negativt? Eller kan skyldfølelse i visse situationer være en hjælp?

Hvad er skyldfølelse?

Det er en følelse som kan tynge os når vi indser at vi har såret en ven, eller på anden måde er afveget fra nogle normer som vi føler at vi bør respektere. Et opslagsværk siger at skyldfølelse er forbundet med „en følelse af at stå i gæld fordi man fortjener straf på grund af en fejl, en forseelse, en forbrydelse eller en synd“.

I De Hebraiske Skrifter er skyld forbundet med det at overtræde Guds lov — særligt i Tredje og Fjerde Mosebog finder man hyppigt ordet „skyld“. Også i De Kristne Græske Skrifter sigter begrebet skyld til alvorlige forseelser mod Gud. — Markus 3:29; 1 Korinther 11:27.

Man kan også føle sig skyldbetynget uden at have gjort sig skyldig i noget. Hvis man for eksempel er perfektionist og tilbøjelig til at stille urealistiske krav til sig selv, kan man få en urimelig skyldfølelse når man ikke formår at leve op til dem. (Prædikeren 7:16) Desuden kan man lade velbegrundede samvittighedskvaler over en fejl eller uret man har begået, vokse til skamfølelse og på den måde straffe sig selv unødigt. Men kan skyldfølelse føre til noget godt?

Skyldfølelse kan være noget positivt

Skyldfølelse kan resultere i mindst tre positive ting. For det første vidner skyldfølelsen om at man er opmærksom på visse accepterede  normer. Den viser at man har en velfungerende samvittighed. (Romerne 2:15) I en bog udgivet af American Psychiatric Association beskrives manglende skyldfølelse faktisk som en samfundstruende adfærd. Mennesker med en „besmittet“ eller sløvet samvittighed har svært ved at skelne mellem ret og uret, og det kan være farligt. — Titus 1:15, 16.

For det andet kan samvittighedsnag hjælpe en til at undgå uønskede handlinger. Ligesom fysisk smerte kan gøre en opmærksom på et helbredsproblem, kan den dybe smerte som skyldfølelsen medfører, være et symptom på et moralsk eller åndeligt problem der kræver vores opmærksomhed. Når man først er opmærksom på svagheden, er der større chance for at man i fremtiden vil undgå at begå fejl der går ud over en selv, dem man holder af, eller andre. — Mattæus 7:12.

Endelig kan det at bekende sin skyld være en hjælp for den skyldige såvel som for offeret. Kong Davids skyldfølelse var for eksempel ledsaget af en intens smerte. „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang,“ skrev han. Men da han til sidst bekendte sin synd for Gud, sang han med glæde: „Med glædesråb ved redningen omringer du mig.“ (Salme 32:3, 7) Det at overtræderen bekender sin skyld, kan endda få modparten til at føle sig bedre tilpas fordi det vidner om at overtræderen holder tilstrækkelig meget af vedkommende til at fortryde at han har voldt ham smerte. — 2 Samuel 11:2-15.

Et ligevægtigt syn på skyldfølelse

For at få et ligevægtigt syn på skyldfølelse er det værd at bemærke hvor forskelligt Jesus og farisæerne så på syndere og synd. I Lukas 7:36-50 berettes der om en umoralsk kvinde som kom ind i en farisæers hus, hvor Jesus spiste. Hun gik hen til Jesus, vaskede hans fødder med sine tårer og indgned dem med kostbar olie.

Den fromme farisæer så ned på denne kvinde og mente at det var under hans værdighed at vise hende opmærksomhed. Han sagde til sig selv: „Hvis denne mand [Jesus] var en profet, ville han vide hvem og hvad den kvinde er som rører ved ham, at hun er en synder.“ (Lukas 7:39) Jesus irettesatte ham straks for hans tankegang: „Du indgned ikke mit hoved med olie; men denne kvinde indgned mine fødder med vellugtende olie. I kraft af dette, siger jeg dig, er hendes synder, mange som de er, tilgivet, for hun har elsket meget.“ Der er ingen tvivl om at disse ord opmuntrede kvinden og gjorde hende lettere om hjertet. — Lukas 7:46, 47.

Dette betyder ikke at Jesus på nogen måde tolererede en løsagtig livsstil. Han lærte derimod den stolte farisæer at man først og fremmest må tjene Gud af kærlighed. (Mattæus 22:36-40) Det var naturligvis kun rimeligt at kvinden var skyldbetynget på grund af sin umoralske fortid. Hun viste tydeligt at hun havde ændret sind, for hun græd og forsøgte ikke at retfærdiggøre sin tidligere adfærd. I stedet gjorde hun noget aktivt for at ære Jesus offentligt. Da Jesus så dette, sagde han til hende: „Din tro har frelst dig; gå blot med fred.“ — Lukas 7:50.

Farisæeren fortsatte derimod med at se ned på hende som en synder. Måske håbede han at ’indgyde hende frygt for Gud’ og gøre hende skamfuld. Men det er ukærligt at prøve at give andre skyldfølelse blot fordi de ikke altid gør det man selv synes de burde gøre, og på længere sigt kan det give bagslag. (2 Korinther 9:7) De bedste resultater opnår man ved at efterligne Jesus — ved at være et godt eksempel, ved at rose andre oprigtigt og ved at udtrykke tillid til dem, selv om der undertiden kan være behov for irettesættelse og vejledning. — Mattæus 11:28-30; Romerne 12:10; Efeserne 4:29.

Skyldfølelse kan altså være noget positivt, og endda nødvendigt, når man har gjort noget forkert. I Ordsprogene 14:9 står der: „De der gør nar af skyld er dårer.“ En skyldbetynget samvittighed kan og bør få en til at bekende sin synd og gøre hvad der ellers er påkrævet. Den grundlæggende årsag til at vi tjener Jehova, bør dog altid være kærlighed og ikke skyldfølelse. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Bibelen forsikrer os om at når gode mennesker opmuntres og styrkes med dette i tanke, vil de gøre alt hvad de formår. Og hvad der er endnu vigtigere, de vil gøre det med glæde.