Lærere — Hvorfor har vi brug for dem?

„Én dag med en dygtig lærer er bedre end tusind andre med ihærdigt studium.“ — Japansk ordsprog.

KAN du huske en lærer der virkelig gjorde indtryk på dig i skolen? Eller, hvis du stadig går i skole, har du så en yndlingslærer? Hvis ja, hvad skyldes det så?

En god underviser giver én større selvtillid og gør det spændende at lære. En 70-årig englænder mindes med glæde den engelsklærer han havde da han gik i skole i Birmingham. „Hr. Clewley gjorde mig opmærksom på evner jeg slet ikke vidste at jeg havde. Jeg var sky og tilbageholdende, men han fik mig til at optræde i skolekomedien. Det lykkedes så godt at jeg fik præmie for den bedste skuespilpræstation i afgangsklassen. Det ville jeg aldrig have klaret uden den opmuntring han gav. Jeg nåede desværre ikke i årene der fulgte, at takke ham for den helhjertede indsats han gjorde for sine elever.“

Margit, en 50-årig kvinde fra München, siger: „Der var én lærerinde jeg var særlig glad for. Hun var god til at forklare komplicerede ting på en enkel måde. Hun opmuntrede os til at stille spørgsmål når der var noget vi ikke forstod. Hun var ikke afmålt, men venlig. Derfor var det hendes timer jeg bedst kunne lide.“

Peter fra Australien siger om en af sine matematiklærere: „Ved at give os praktiske eksempler hjalp han os til at se at det vi lærte, var noget vi kunne bruge. Når vi havde trigonometri, viste han os hvordan vi kunne måle højden på en bygning, uden så meget som at røre ved den, ved simpelt hen at anvende principperne fra trigonometrien. Jeg kan huske at jeg sagde til mig selv: ’Wow, det var godt klaret!’“

Pauline fra Nordengland indrømmede over for sin lærer at hun havde det svært med tal. Han spurgte om hun kunne tænke sig at blive dygtigere og tilbød hende hjælp. Hun siger: „I de næste par måneder viste han mig særlig opmærksomhed og hjalp mig endda efter skoletid. Jeg vidste at han ville have at jeg klarede mig godt, at han ikke var ligeglad. Det fik mig til at arbejde hårdere, og jeg blev dygtigere.“

Angie fra Skotland, der nu er i trediverne, mindes sin historielærer, hr. Graham. „Han gjorde historietimerne noget så interessante. De historiske begivenheder blev som spændende romaner når han underviste, og han var begejstret uanset hvad det drejede sig om. Han gjorde det hele mere levende.“ Hun tænker også med glæde tilbage på fru Hewitt, en ældre lærerinde hun havde i første klasse. „Hun var rar og omsorgsfuld. En dag gik jeg op til hende midt i timen og stillede hende et spørgsmål. Hun tog mig i sine arme og fik mig til at føle at hun virkelig interesserede sig for mig.“

Timothy fra det sydlige Grækenland siger fuld af værdsættelse: „Jeg husker stadig min lærer i naturfag. Han ændrede for altid mit syn på livet og verden omkring mig. Hele klassen var dybt betaget af hans undervisning. Han vakte vores videbegær og vores lyst til at forstå tingene bedre.“

Ramona fra Californien har oplevet noget lignende. Hun skriver: „Jeg havde en lærer på gymnasiet som elskede engelsk. Hendes begejstring virkede smittende. Hun kunne gøre selv de vanskelige passager lette at forstå.“

Jane fra Canada taler begejstret om sin gymnastiklærer der „var fuld af idéer når det drejede sig om at lære noget og samtidig have det sjovt når vi motionerede. Han tog os med ud i den fri natur for at lære os at løbe langrend og fiske gennem huller i isen. Vi bagte endda bannock, en slags indiansk brød, over et lejrbål vi selv havde  lavet. Det var alt sammen skønt at være med til for en som mig der altid sad med næsen i bøgerne.“

Helen, der er lidt genert, er født i Shanghai og har gået i skole i Hongkong. Hun fortæller: „I femte klasse havde jeg en lærer, hr. Chan, som underviste os i gymnastik og billedkunst. Jeg var spinkelt bygget og meget dårlig til volleyball og basketball, men han sørgede for at jeg ikke blev sat i forlegenhed. Han lod mig spille badminton og andre spil som jeg var bedre til. Han var venlig og hensynsfuld.

Det gjaldt også når vi havde billedkunst. Jeg var ikke god til at tegne genstande eller mennesker, så han lod mig male mønstre og stiliserede figurer, noget jeg var bedre til. Fordi jeg var yngre end de andre elever, foreslog han mig at gå året om. Det var et vendepunkt i min skolegang. Jeg fik selvtillid og gjorde fremskridt. Jeg vil altid være ham taknemmelig.“

Hvilke lærere har tilsyneladende størst gennemslagskraft? I sin bog To Teach — The Journey of a Teacher svarer William Ayers: „God undervisning kræver mest af alt en betænksom, omsorgsfuld lærer der engagerer sig fuldt og helt i sine elever. . . . God undervisning handler ikke kun om planlægning, bestemte teknikker eller måder at optræde på. . . . Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed.“ Hvad er en god lærer? Han siger: „Det er den lærer der har rørt noget i os, den lærer der har forstået os og været interesseret i os som person, den lærer hvis lidenskab for noget — musik, matematik, latin eller drager — har virket smittende og motiverende.“

Mange lærere har uden tvivl modtaget udtryk for værdsættelse fra elever og forældre og er på den måde blevet opmuntret til at fortsætte med at undervise på trods af nederlag. Det der går igen i mange af disse udtalelser, er den ægte interesse og venlighed læreren har vist eleven.

Selvfølgelig er det ikke alle lærere der viser sådanne kvaliteter. Men vi må huske at de ofte er udsat for pres fra forskellige sider, og det sætter begrænsninger for hvad de kan gøre for deres elever. Det fører os til spørgsmålet: Hvorfor vælger folk sådan en vanskelig levevej?

[Illustration på side 4]

„Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed“