Lærergerningen — Omkostninger og problemer

„Man forventer meget af lærere, og alligevel sker det tit at vores dygtige skolefolk får ringe anerkendelse fra offentligheden.“ — Ken Eltis, University of Sydney, Australien.

DET må indrømmes at denne profession, efter nogles udsagn en „gerning der er yderst vigtig“, byder på mange udfordringer: dårlig løn, tarvelige klasseværelser, usædvanlig meget papirarbejde, for store klasser, vold, mangel på respekt samt ligegyldighed fra forældrene. Hvordan tackler man som lærer disse udfordringer?

 Mangel på respekt

Vi spurgte fire lærere fra New York hvad de anså for at være det største problem. De svarede alle enstemmigt: „Mangel på respekt.“

Ifølge William fra Kenya er der også sket forandringer på dette punkt i Afrika. Han siger: „Disciplinen blandt børnene er dalende. Dengang jeg var barn [i dag er han i fyrrerne], var lærerne blandt de mest respekterede folk i det afrikanske samfund. Læreren blev altid både af de unge og ældre betragtet som et forbillede. Denne respekt er dalende. Den vestlige kultur påvirker lige så stille de unge, selv i Afrikas landdistrikter. I biograf- og videofilm samt i bøger og blade bliver mangel på respekt for myndighed fremstillet som heroisk.“

Føromtalte Giuliano siger klagende: „Børn er påvirket af den ulydige, trodsige og oprørske indstilling som gennemsyrer hele samfundet.“

Stoffer og vold

Desværre er stoffer blevet et problem i skolerne — i så høj grad at den amerikanske lærer og forfatter LouAnne Johnson skriver: „Forebyggelse af stofmisbrug indgår i næsten alle læseplaner, lige fra børnehaven. [Kursiveret af os.] Børn ved meget mere om stoffer . . . end de fleste voksne gør.“ Hun tilføjer: „Elever der keder sig og føler sig fortabte, uønskede, ensomme og utrygge, er i størst fare for at eksperimentere med stoffer.“ — Two Parts Textbook, One Part Love.

Ken, der er lærer i Australien, spørger: „Hvordan skal lærere undervise et niårigt barn hvis egne forældre har præsenteret barnet for stoffer, sådan at det nu er afhængigt?“ Michael, der er i trediverne og underviser på en folkeskole i Tyskland, skriver: „Hvad angår narkohandel, ved vi alle udmærket at det foregår; det bliver bare alt for sjældent opdaget.“ Han kommenterer også mangelen på disciplin og siger at den „ytrer sig ved en udbredt ødelæggelsestrang“. Michael tilføjer: „Borde og vægge bliver snavset til, og møbler bliver ødelagt. Nogle af mine elever er kommet i konflikt med loven på grund af butikstyveri og den slags. Det er ikke så underligt at der jævnlig forekommer tyverier på skolen!“

Amira underviser i staten Guanajuato i Mexico. Hun erkender: „Vi står over for problemer med vold og stofmisbrug i familien, problemer der direkte berører børnene. De er stærkt påvirket af et miljø hvor de lærer sjofelt sprog og andre uvaner. Et andet stort problem er fattigdom. Skolegangen er ganske vist gratis, men forældrene må selv betale notesblokke, skriveredskaber og andet materiale. Og mad til familien går nødvendigvis forud for disse ting.“

 Våben — i skolen?

I USA har nylige skudepisoder på skoler tydeligt vist at vold hvor skydevåben er involveret, er et stort problem. En rapport oplyser: „Man anslår at der hver dag bliver bragt 135.000 våben ind i nationens 87.125 offentlige skoler. For at begrænse antallet af skydevåben på skolerne bruger man metaldetektorer, overvågningskameraer, specielt trænede hunde til at opsnuse våben, skabsrazziaer, obligatorisk fremvisning af id-kort og forbud mod at tage skoletasker med ind i skolen.“ (Teaching in America) Når man hører om sådanne sikkerhedsforanstaltninger, spørger man sig selv om det er skoler eller fængsler vi taler om! Rapporten tilføjer at over 6000 elever er blevet bortvist for at tage våben med i skole.

Iris, der er lærer i New York, fortæller Vågn op!: „Eleverne smugler våben ind i skolen. Og metaldetektorer er ikke nogen løsning. Hærværk på skolerne er et andet stort problem.“

Som en kontrast til dette miljø præget af anarki kæmper samvittighedsfulde lærere for at undervise deres elever og give dem nogle værdier. Det er ikke så mærkeligt at mange lærere lider af depression og udbrændthed. Rolf Busch, der er formand for lærerforeningen i Thüringen i Tyskland, siger: „Næsten en tredjedel af den million lærere vi har i Tyskland, bliver syge på grund af stress. De føler at de bliver udbrændt af deres arbejde.“

Børn der får børn

Endnu et stort problem er teenagernes seksuelle aktivitet. George S. Morrison, der har skrevet bogen Teaching in America, skriver at der i USA „hvert år er omkring 1 million teenagere (11 procent af de 15-19-årige piger) der bliver gravide.“ Blandt alle industrilande har USA det højeste antal teenagegraviditeter.

Det kan Iris bekræfte: „Alle unge taler om sex og fester. De kan dårligt tænke på andet. Og nu er skolens computere tilsluttet internettet! Det er ensbetydende med adgang til chatgrupper og pornografi.“ Angel fra Madrid fortæller: „Det er en kendsgerning at nogle af eleverne har løse seksuelle forhold. Vi har haft tilfælde med meget unge elever der blev gravide.“

„Overkvalificerede babysittere“

Nogle lærere klager også over at mange forældre ikke skuldrer deres ansvar for at opdrage børnene. Lærerne mener at det må være forældrene der skal være de første til at opdrage børnene. Skik og brug samt gode manerer bør begynde i hjemmet. Det er ikke så mærkeligt at Sandra Feldman, formanden for den amerikanske lærerforening, siger at „lærere . . . har brug for i højere grad at blive behandlet ligesom andre fagfolk og ikke så meget som overkvalificerede babysittere“.

Forældre undlader ofte at bakke op om den disciplin der læres i skolen. Leemarys, som er nævnt i den foregående artikel, siger til Vågn op!: „Hvis man går til skoleinspektøren for at melde elever der skaber problemer i klassen, varer det ikke længe før man har forældrene på nakken!“ Rolf Busch, der er citeret før, siger om behandlingen af vanskelige elever: „Det er ved at være passé at opdrage børnene hjemmefra. Man kan ikke mere gå ud fra at de fleste børn kommer fra familier hvor man giver en god og fornuftig opdragelse.“ Estela fra Mendoza i Argentina siger: „Vi lærere er bange for eleverne. Hvis vi giver dem dårlige karakterer, kaster de sten  efter os eller overfalder os. Hvis vi har en bil, begår de hærværk mod den.“

Er det så underligt at der i mange lande hersker lærermangel? Vartan Gregorian fra New Yorks Carnegie Corporation advarer: „På vores [Amerikas] skoler vil der i løbet af de næste ti år være brug for 2,5 millioner nye lærere.“ Storbyer „søger lærere fra Indien, Vestindien, Sydafrika, Europa og alle mulige andre steder hvor man kan finde gode lærere“. Det kan selvfølgelig medføre at disse områder også kommer til at lide af lærermangel.

Hvorfor er der mangel på lærere?

Yoshinori, der har 32 års erfaring som lærer, siger: „At undervise er et smukt arbejde der virker meget ansporende og nyder stor respekt i det japanske samfund.“ Sådan er det desværre ikke i alle kulturer. Førnævnte Gregorian tilføjer at lærere „ikke får den agtelse, anerkendelse og aflønning som deres fag fortjener. . . . I de fleste [amerikanske] stater er undervisningsarbejde dårligere betalt end andre beskæftigelser der kræver en bachelor- eller magistergrad.“

Ken Eltis, der er citeret i indledningen, skriver: „Hvad sker der når lærere opdager at mange job der kræver langt færre kvalifikationer, er betydeligt bedre lønnede end undervisning? Eller at nogle som de blot året forinden havde som elever, . . . allerede har overhalet dem i løn? En sådan konstatering må true en lærers selvværd.“

William Ayers skriver: „Lærere er dårligt betalt . . . Vores løn er i gennemsnit en fjerdedel af det advokater tjener, det halve af hvad  revisorer får, og mindre end lastbilchaufførers og skibsværftsarbejderes løn. . . . Ingen anden profession der er så krævende, giver så lidt i lønningsposen.“ (To Teach — The Journey of a Teacher) Om det samme emne sagde den tidligere amerikanske justitsminister Janet Reno i november 2000: „Vi kan sende folk til månen. . . . Vi kan give vores sportsfolk en masse penge. Hvorfor kan vi så ikke give vores lærere en ordentlig løn?“

„Lærere er generelt underbetalte,“ siger Leemarys. „Til trods for mine mange studieår og alt det besvær livet i en storby fører med sig, får jeg stadig en lav årsløn her i New York.“ Valentina, der er omtalt før, siger: „Lærerjobbet er utaknemmeligt når det drejer sig om indtægt. Det vi får, har altid ligget under minimumslønnen.“ Marlene, fra Chubut, Argentina, siger samstemmende: „Lave lønninger tvinger os til at arbejde på to eller tre forskellige arbejdspladser og løbe fra den ene til den anden. Det begrænser virkelig vores effektivitet.“ Arthur, en lærer fra Nairobi, Kenya, siger til Vågn op!: „Med den stadig dårligere økonomi har mit liv som lærer ikke været nemt. Som mange af mine kolleger nok vil give mig ret i, har den ringe løn altid afskrækket folk fra at vælge vores profession.“

Diana, der er lærer i New York, klager over den overdrevne mængde papirarbejde som tager så meget af lærernes tid. En anden lærer skriver: „Det meste af dagen går med følgende tre R’er: ritualer, repetition og rutine.“ Der er mange som klager over de besværlige formularer der skal udfyldes hver dag.

For få lærere, for mange elever

Berthold, fra Tyskland, kommer med en anden generel klage: „Der er for mange i klasserne! I nogle er der op til 34 elever. Det betyder at vi ikke kan være opmærksomme over for elever med problemer. Der bliver ikke lagt mærke til dem. Individuelle behov bliver forsømt.“

Leemarys forklarer: „Sidste år var mit største problem, ud over uinteresserede forældre, at jeg havde 35 elever i min klasse. Forestil dig hvordan det er at arbejde med 35 børn i seksårsalderen!“

Iris siger: „Her i New York er der mangel på lærere, især inden for matematik og naturvidenskabelige fag. De kan få bedre job andre steder. Derfor har byen ansat mange udenlandske lærere.“

Undervisning er helt klart et krævende arbejde. Hvad er det så der opretholder lærernes motivation? Hvad får dem til at fortsætte? Vores sidste artikel kommer ind på disse spørgsmål.

[Tekstcitat på side 9]

Man anslår at der hver dag bliver bragt 135.000 våben med ind i de amerikanske skoler

[Ramme/illustration på side 10]

Hvad kendetegner en god lærer?

Hvad er definitionen på en god lærer? Er det en som kan udvikle børns hukommelse sådan at de kan gentage fakta og bestå prøver? Eller er det en der lærer dem at stille spørgsmål, at tænke og at ræsonnere? En som hjælper et barn til at blive en bedre borger?

„Når vi som lærere erkender at vi ledsager vores elever på en del af livets lange og indviklede rejse, når vi begynder at behandle dem med den værdighed og respekt de fortjener i deres blotte egenskab af mennesker, så er vi på vej til at blive gode lærere. Så enkelt — og dog så vanskeligt.“ — To Teach — The Journey of a Teacher.

En god lærer kan se den enkelte elevs potentiale og ved hvordan han får det til at udvikle sig. William Ayers bemærker: „Vi må finde en bedre måde at gøre det på, en måde der tager udgangspunkt i stærke sider, erfaringer, evner og færdigheder . . . Jeg kommer i tanker om en indiansk mor hvis femårige dreng var blevet stemplet som „sinke“. Hun kom med denne appel: ’Wind-Wolf kender navnene på mere end fyrre fuglearter samt deres trækmønstre. Han ved at en ørn skal have tretten halefjer for at der er fuldendt balance i dens flugt. Hvad han har brug for, er en lærer der kender hans fulde potentiale.’“

For at få det bedste ud af hver elev må læreren finde ud af hvad der interesserer eller motiverer den unge. Og en samvittighedsfuld lærer må elske børn.

[Kildeangivelse]

United Nations/Foto af Saw Lwin

[Ramme på side 11]

Behøver det altid være sjovt at lære?

Læreren William Ayers har opstillet en liste over ti myter vedrørende undervisning. En af myterne er: „Gode lærere gør det sjovt at lære.“ Han fortsætter: „Sjov er morskab og adspredelse. En klovn er sjov. Vittigheder kan være sjove. At lære noget kan engagere, opsluge, forbløffe, forvirre og tit være utrolig lystbetonet. Og hvis det oven i købet er sjovt at lære, er det da fint. Men det behøver ikke at være sjovt.“ Han tilføjer: „At undervise kræver evner, færdigheder, dømmekraft, forståelse og en bred viden — og mest af alt kræver det at man er betænksom og omsorgsfuld.“ — To Teach — The Journey of a Teacher.

Sumio fra Nagoya i Japan finder følgende problem blandt sine elever: „Mange gymnasieelever interesserer sig ikke for noget som helst andet end det der er sjovt og ikke kræver nogen indsats.“

Rosa, der er skolevejleder i Brooklyn, New York, siger: „Elevernes generelle holdning er at det er kedeligt at lære. Læreren er kedelig. De tror at alting skal være sjovt. De er ikke klar over at udbyttet af undervisningen afhænger af indsatsen.“

Det at unge er så fokuserede på fornøjelser, gør det sværere for dem at yde en indsats og ofre noget for sagen. Førnævnte Sumio siger: „Sagens kerne er at de ikke kan tænke særlig langt frem. Der er meget få gymnasieelever der tænker på at de vil høste gavn af deres anstrengelser fremover hvis de lægger sig i selen nu.“

[Illustration på side 7]

DIANA, USA

[Illustration på side 8]

’Stofmisbrug er almindeligt, men bliver alt for sjældent opdaget.’ — MICHAEL, TYSKLAND

[Illustration på side 8]

„Vi står over for problemer med vold og stofmisbrug i familien.“ — AMIRA, MEXICO

[Illustration på side 9]

„Lærere . . . har brug for i højere grad at blive behandlet ligesom andre fagfolk og ikke så meget som overkvalificerede babysittere.“ — SANDRA FELDMAN, FORMAND FOR DEN AMERIKANSKE LÆRERFORENING