Langvarig modningsproces!

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I BOLIVIA

HVORFOR er besøgende villige til at køre i to-tre timer fra storbyen La Paz på Andeshøjsletten hen over den golde ødemark til et isoleret område der kaldes Comanche? Hvorfor strømmer botanikere fra nær og fjern til dette granitbjerg som på grund af landskabets store vidder syner mindre end det er?

Svaret er: For at se hvad man har kaldt Andesbjergenes største urt og mest bemærkelsesværdige plante — Puya raimondii. Hvis man kommer i perioden fra september til december, kan man være så heldig at se et meget usædvanligt blomsterskue som ifølge nogle er 100 år om at udvikle sig.

Puya raimondii findes ikke andre steder i hundreder af kilometers omkreds. Den gror kun nogle ganske få steder, som alle er beliggende i Andesbjergene. Den har ikke nogen træagtig struktur, sådan som træer og buske, og af den grund henregner botanikerne den til urterne. Men sikke dimensioner på en urt! Den gigantiske roset af smalle blade, tæt besat med pigge, er så høj at selv det højeste menneske ikke kan nå dens top. Hvis man ser nærmere efter, vil man opdage at rosetten er en dødsfælde for småfugle. I de stadigt snævrere mellemrum mellem bladene finder man næsten altid indtørrede rester af døde fugle som, muligvis på flugt fra en høg, har søgt tilflugt dér og er blevet spiddet på de dødbringende pigge.

De fleste mennesker vil formentlig synes at blomsten er den mest fascinerende del af planten. Blandt de mange planter i denne koloni finder man som regel kun en eller to som er i blomst, hvis man overhovedet finder nogen.

At få lov til at se denne gigantiske plante blomstre er en betagende oplevelse. Tårnhøjt over dens løvfulde bladfod knejser den botaniske verdens højeste blomsterstand. På standen, som når en højde på 10 meter — højere end en treetages bygning — sidder der i tusindvis af gule blomster. Fast forankret til klippen stræber Puya raimondii mod himmelen i ensom majestæt.

Men sørgeligt nok er Puya raimondii truet af udryddelse. Af en eller anden grund sætter folk ild til denne plante. Om  de gør det fordi de finder det morsomt at se en fakkel af så store dimensioner, for at holde varmen når temperaturen falder brat, eller af frygt for at får skal vikle sig ind imellem bladenes pigge og dø, står hen i det uvisse. Alligevel har denne plante hidtil klaret sig på trods af frosten, blæsten, den brændende sol, den sparsomme jordbund og ildspåsættelserne. Hvordan bærer den sig ad?

Puya raimondii tilhører ananasfamilien (Bromeliaceae), en familie der omfatter omkring 2000 arter som tilsyneladende har specialiseret sig i at overleve på steder hvor andre vækster må give op. Med en enkelt undtagelse er de alle hjemmehørende i Nord- og Sydamerika. Hos puya’en og de fleste andre af disse arter er røddernes primære funktion at fæstne dem til stedet hvor de vokser. På bladene findes der mikroskopiske skjoldhår som gør at planten kan optage væde fra luften i stedet for fra jorden. Når der falder regn eller dug, siver vandet ned i nogle centrale „cisterner“ som forsyner både planten og mange smådyr med væde. Puya raimondii er imidlertid den største af alle de planter der hører til ananasfamilien.

Det der gør denne plante med tilnavnet „Andesbjergenes dronning“ så interessant, er den bemærkelsesværdigt lange tid det tager før den er fuldt udvokset og blomstrer. En fremtrædende botaniker har talt blad-arrene på et dødt eksemplar af Puya raimondii og anslået dets alder til at være 150 år. Andre hævder at disse planter kun lever i 70 år. Lokalbefolkningen kalder den for „hundredårsplanten“ fordi de mener at der går omkring 100 år før den blomstrer. Den første puya man nogen sinde har dyrket helt fra grunden, blomstrede efter 28 år i Californien (i 1986). Uanset hvor længe det varer for puya’erne højt oppe i Andesbjergene, er det rigtigt at det tager meget lang tid før de er færdige med at udvikle sig.

[Illustration på side 22]

Hvordan kan kæmpeplanten „Puya raimondii“ gro i så lidt jord?

[Illustration på side 23]

„Puya raimondiis“ tusindvis af blomster tiltrækker mange fugle

[Illustration på side 23]

En „Puya raimondii“ som har overlevet en brand