Sjov motion på to hjul

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ENGLAND

HVILKET transportmiddel er billigere end de fleste andre, hurtigere end en bil i mange byområder og både sund og sjov at køre på? En cykel. Den giver god motion og forener det nyttige med det behagelige. I en tid hvor mange går op i deres sundhed, bør man måske overveje at skifte til et tohjulet transportmiddel.

Den tyske opfinder baron Karl von Drais har fået æren for at have opfundet cyklen. Hans tohjulede påfund, der dukkede op omkring 1817, blev forløberen for den egentlige cykel. Dræsinen, som den blev kaldt, bestod af to hjul, et sæde og en styrestang — men ingen pedaler. I 1839 fandt en skotsk smed, Kirkpatrick Macmillan, så på at forbinde nogle små plader til baghjulets krank ved hjælp af stænger så cyklen fik selvfremdrift. Nu steg cyklens popularitet betydeligt. En franskmand, Pierre Michaux, og hans søn Ernest, satte pedaler fast på forhjulets krank og skabte dermed velocipeden, der både var hurtigere og lettere at styre. Navnet kommer af latin vēlox, „hurtig“, og pēs, „fod“.

 Jo større forhjulet blev, des hurtigere kunne cyklen køre. I England udviklede man en cykel hvis forhjul havde en diameter på 1,5 meter, mens baghjulet var ganske lille. I England fik disse cykeltyper øgenavnet „penny farthings“, der sigter til hjulenes størrelse. Det mindste hjul blev sammenlignet med en farthing (en kvart penny), den mindste kobbermønt i England på den tid, og det største hjul blev sammenlignet med en penny, den største kobbermønt man havde. I Danmark blev cyklen meget betegnende kaldt „væltepeter“.

Den næste model var den såkaldte „safety bicycle“, „sikkerhedscyklen“, der var lige så let at styre som de tidligere typer, men havde et lavere tyngdepunkt og lige store eller næsten lige store hjul. I Paris præsenterede englænderen Henry Lawson i 1879 en type hvor baghjulet blev drevet rundt af en kæde. Denne type blev efterhånden kendt som bicyclette.

På nutidens cykler er for- og baghjulet normalt lige store, så grundformen har ændret sig en smule. På vore dages mange typer af cykler, deriblandt citybikes, turcykler, racercykler og mountainbikes, kan man køre behageligt på to letvægtshjul med gummidæk.

Sjov motion

De lyd- og lugtfri cykler, der over korte afstande ofte kommer hurtigere frem end motorkøretøjer, bruges som transportmiddel i mange lande. I Afrika, Asien og andre steder pakker folk for eksempel deres cykler med varer til markedet og må ofte selv gå ved siden af og skubbe læsset. Det er heller ikke usædvanligt at se mere end én person på en cykel. Slægtninge og venner kan sidde på stangen eller bagagebæreren.

I Vesten, hvor persontransport først og fremmest foregår i bil, har en stigende interesse for sundhed og ønsket om at slippe for byens hektiske trafik givet cyklen fornyet popularitet. Flere og flere steder etableres der cykelstier langs landevejene. I England roser de lokale myndigheder sig for eksempel af hvor mange kilometer cykelsti de har.

Bortset fra risikoen for at indånde udstødningsgas kan cykling være en sund fornøjelse. Det „beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, der er den almindeligste årsag til for tidlige dødsfald i Storbritannien,“ oplyser transportkonsulent Adrian Davis. Det kræver mere energi at cykle (cirka 60-85 procent af en persons maksimale formåen) end (de 45-50 procent) det kræver at gå. Når man cykler, belastes kroppen kun med en minimal vægt, og risikoen for knogleskader er derfor også mindre end når man løber eller går.

Endnu en fordel ved cykling er at det øger ens velbefindende. Undersøgelser har vist at den motion man får ved at cykle, udløser nogle kemikalier, endorfiner, i hjernen som giver velbehag. Men man får det ikke bare bedre af at cykle, man kommer også til at se bedre ud. Hvordan det? „Med en jævn hastighed vil cyklisten rundt regnet forbrænde syv kalorier i minuttet, eller 200 kalorier på en halv time,“ skriver avisen The Guardian. Hvad bliver resultatet? Måske en slankere talje og fastere lår.

Sikkerhed

I lande med stærk biltrafik fokuseres der mere og mere på cyklisternes sikkerhed. Bør man for eksempel bruge cykelhjelm? Det er klogt at passe på sig selv, men en cykelhjelm beskytter ikke mod alle skader. Journalisten Celia Hall har omtalt en undersøgelse blandt 1700 cyklister i forskellige aldre der alle brugte  cykelhjelm. Et af undersøgelsens overraskende resultater var at cykelhjelmen gav cyklisterne en falsk tryghedsfølelse. Endnu værre var det at 6 procent brugte en hjelm der ikke sad ordentligt. Ved en ulykke vil risikoen for at komme til skade være øget med 50 procent hvis hjelmen har en dårlig pasform. Hvis du bruger cykelhjelm, så sørg for at den sidder som den skal. Kontroller dine børns hjelme regelmæssigt. Det kan være fatalt hvis hjelmen er for stor.

Mange bilister er tilbøjelige til at ignorere cyklisterne eller betragte dem som et irritationsmoment. Sørg derfor for at være synlig i gadebilledet. Brug noget tøj der kan ses — om dagen er det bedst at bruge lyse, klare farver, og om aftenen bør man have reflekser på tøjet. Din cykel skal også være synlig, selv når det er mørkt. Her i landet kræver loven at man har reflekser både foran og bag på cyklen, på begge hjul og på pedalerne. Sørg for at det sikkerhedsudstyr du vælger, opfylder lovens krav.

Det har stor betydning for sikkerheden at cyklen vedligeholdes omhyggeligt. Hold den ren, efterse den og reparer den regelmæssigt. Sørg for at cyklen er udstyret til det terræn du færdes i. — Se rammen „Vælg den rigtige cykel“.

Cykelløb

For nogle er cykling en sportsgren. Skandalerne i forbindelse med Tour de France har fået mange til at sætte cykelløb i forbindelse med doping og bedrag. I en artikel med overskriften  „Må det bedste stof vinde“ skrev bladet Time at løbet „lå i ruiner“. Debatten om doping og kemiske stoffer der øger cykelrytternes præstationsevne, har gjort at cykelløb har mistet noget af sit gode ry.

Det vil være klogt at overveje hvor meget tid og hvor mange kræfter man bruger på cykelløb. Selv om det er sundt at cykle, vil det være ligevægtigt at erkende at motion blot er en enkelt af de faktorer der har betydning for om man opnår et langt og sundt liv. Men næste gang du beslutter dig for at trampe lidt i pedalerne, så glæd dig over den sjove motion du får på to hjul!

[Ramme/illustrationer på side 21]

Vælg den rigtige cykel

En mountainbike er en cykel med et lille, kraftigt stel, et lige styr, pedaler der sidder højere end på de klassiske typer, og brede dæk der gør den egnet til at køre i ujævnt terræn. Dens mange gear gør det lettere at køre op ad bakke.

Hvis du både cykler på hårde asfaltveje og i ujævnt terræn, har du brug for en hybridmodel, en krydsning mellem en mountainbike og en klassisk cykel. En sådan cykel har smallere dæk og lidt laveresiddende pedaler. På de klassiske cykeltyper er siddestillingen lidt mere opret, og der er færre gear.

Uanset hvilken model du vælger, må du sikre dig at den passer i størrelsen. Tag en prøvetur før du køber den. Indstil styret, sadlen og pedalerne så de passer til dig. Du skal kunne stå med begge fødder på jorden når du skræver over stangen (se ovenfor).

Du får den sikreste og behageligste siddestilling hvis du indstiller sadlens højde sådan at du med strakt ben kan hvile hælen på pedalen mens den er tættest på jorden (se til venstre). Styret bør generelt have samme højde som sadlen. — Kilde: Bladet Which?

[Illustration på side 18, 19]

En „penny farthing“

[Kildeangivelse]

Police Gazette, 1889

[Illustration på side 19]

En velocipede

[Kildeangivelse]

Men: A Pictorial Archive from Nineteenth-Century Sources/Dover Publications, Inc.

[Illustration på side 20]

Nogle steder kræver loven at cyklister kører med cykelhjelm

[Illustrationer på side 20]

I mange lande er cyklen et vigtigt transportmiddel