Hvad sker der under et jordskælv?

„VI ER SÅ VANT TIL AT HAVE FAST GRUND UNDER FØDDERNE AT DET VIRKER HELT OVERVÆLDENDE PÅ OS NÅR DEN BEGYNDER AT VAKLE.“ — „THE VIOLENT EARTH.“

„JORDSKÆLV hører til blandt de mest ødelæggende og voldsomme naturkræfter der findes,“ bemærker The World Book Encyclopedia. Den påstand er ikke nogen overdrivelse eftersom den energimængde der frigives ved et kraftigt jordskælv, kan være 10.000 gange større end den der blev frigivet da den første atombombe sprang. At jordskælv kan indtræffe under alle klimaforhold, på alle tidspunkter af året og i alle døgnets 24 timer, øger kun folks rædsel for dette naturfænomen. Og selv om forskere kan have en begrundet formodning om hvor større rystelser vil indtræffe, kan de ikke angive hvornår.

Jordskælv skyldes at vældige klippemasser under jordens overflade ændrer position. Sådanne bevægelser foregår hele tiden. Ofte er de seismiske bølger der opstår, ikke så kraftige at de kan mærkes på jordens overflade, men de kan påvises og registreres med en seismograf. * Andre gange er bruddene og bevægelserne i klippemassen så omfattende at det medfører voldsomme rystelser i jordoverfladen.

Men hvorfor forekommer disse bevægelser i jordskorpen hele tiden? National Earthquake Information Center (NEIC) i USA siger: „Forklaringen skal søges i teorien om pladetektonik, et begreb som har revolutioneret tankegangen inden for de videnskaber der har med Jorden at gøre. . . . Vi ved nu at der i alt findes syv store lithosfæreplader, som er delt op i flere mindre plader. De er i konstant bevægelse og kan årligt forskyde sig 10-130 millimeter i forhold til hinanden.“ NEIC oplyser at de fleste jordskælv forekommer i smalle bælter hvis beliggenhed svarer til grænserne mellem lithosfærepladerne. Sandsynligheden taler for at 90 procent af alle større jordskælv vil ramme disse områder.

Styrke og intensitet

Hvor kraftigt det enkelte jordskælv er, kan beskrives ved dets styrke eller dets intensitet. I 1930’erne udviklede Charles Richter en skala som kunne bruges til at angive et jordskælvs styrke. Efterhånden som antallet af seismiske stationer voksede, udviklede man nye skalaer baseret  på Richters idé. Ved hjælp af den såkaldte momentskala får man for eksempel et mål for den energi der frigives ved jordskælvets udspring.

Naturligvis fortæller talangivelser ikke altid noget om hvor store ødelæggelser et jordskælv har forårsaget. I juni 1994 var der angiveligt kun fem der omkom som følge af et jordskælv med et richtertal på 8,2 i det nordlige Bolivia. Ved jordskælvet i 1976 i Tangshan i Kina — som havde et mindre richtertal (8,0) — var der hundredtusinder af dødsofre.

I modsætning til størrelsen angiver et jordskælvs intensitet hvilken virkning skælvet har haft på mennesker, bygninger og omgivelserne i øvrigt. Intensiteten er et bedre mål for hvor alvorligt et jordskælv har været, set fra et menneskeligt synspunkt. Som regel er det ikke selve rystelserne der forvolder personskader. De fleste kvæstelser og dødsulykker forårsages af mure der styrter sammen, gas- og el-ledninger der bliver revet over, genstande der falder ned, og lignende.

En af seismologernes målsætninger er at blive i stand til tidligt at kunne advare om jordskælvsaktivitet. Et digitalt projekt som kaldes Advanced Seismic Research and Monitoring System, er ved at blive gennemført. Ifølge en rapport fra CNN vil dette system — kombineret med en hurtigere adgang til oplysningerne og brug af mere effektiv software — hjælpe seismologerne til „næsten øjeblikkeligt at kunne lokalisere de områder der er ramt af de kraftigste rystelser fra et jordskælv“. Dette gør det muligt for myndighederne at få hjælpen hurtigere frem til de områder hvor der er størst behov for den.

Hvis man er forberedt på et jordskælv, vil man naturligvis kunne begrænse personskaderne og ødelæggelserne af materielle ejendele, samt vigtigst af alt — redde liv. Men jordskælv er et fænomen som fortsat vil forekomme. Derfor vil det være godt at få kendskab til hvordan nogle har lært at leve med eftervirkningerne af et jordskælv.

[Fodnote]

[Oversigt på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvor mange jordskælv?

Beskrivelse Styrke Gennemsnitligt antal pr. år

Voldsomt 8 og derover 1

Kraftigt 7-7.9 18

Stort 6-6.9 120

Moderat 5-5.9 800

Lille 4-4.9 6,200*

Mindre 3-3.9 49,000*

Meget små <3.0 Styrke 2-3:

cirka 1000 om dagen

Styrke 1-2:

cirka 8000 om dagen

* Anslået.

[Kildeangivelse]

Kilde: National Earthquake Information Center

Med tilladelse af USGS/National Earthquake Information Center, USA

[Kildeangivelse på side 5]

Seismogram på side 4 og 5: Bragt med tilladelse af Berkeley Seismological Laboratory