Lyspunkter midt i rædslernes mørke

„Bygningerne omkring mig vaklede, og der skød stikflammer ud. Mens jeg løb, hørte jeg folk græde, råbe om hjælp og bede til Gud. Jeg troede det var verdens ende.“ — G.R., overlevende efter et jordskælv.

Hvert eneste år ryster millioner af jordskælv den urolige jordskorpe på vores planet. De fleste af dem mærker vi slet ikke. * Men hvert år indtræffer der i gennemsnit næsten 140 jordskælv der er så alvorlige at de bliver betegnet som „store“, „kraftige“ eller „voldsomme“. I historiens løb har sådanne jordskælv kostet millioner af menneskeliv og medført materielle skader i et uoverskueligt omfang.

Jordskælv påfører desuden de overlevende dybe følelsesmæssige traumer. Efter at to jordskælv i El Salvador i 2001 havde forårsaget voldsomme rystelser, sagde sundhedsministeriets koordinator for landets psykiatriske rådgivningsudvalg: „Folk kommer i en tilstand der er kendetegnet af tungsind, fortvivlelse og vrede.“ Det kom ikke som nogen overraskelse at sundhedsmyndighederne rapporterede om en stigning på 73 procent i antallet af patienter der led af depression og angst. Undersøgelser blandt dem der befandt sig i nødhjælpslejre, viste at behovet for psykiatrisk behandling kun blev overgået af behovet for drikkevand.

Men jordskælv har ikke kun betydet død, ødelæggelse og fortvivlelse. I mange tilfælde har disse katastrofer fået folk til at udvise en bemærkelsesværdig hjælpsomhed og selvopofrelse. Mange har gjort en utrættelig indsats for at genopføre ødelagte bygninger og hjælpe andre med at bygge en ny tilværelse op. Som det vil fremgå af de følgende artikler, har dette virket som et lyspunkt midt i rædslernes mørke.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 2, 3]

Side 2 og 3: I Athen opdager en ung kvinde til sin forfærdelse at hendes mor befinder sig inde i en sammenstyrtet bygning. Samtidig jubler en far da han ser at hans femårige datter er blevet reddet

[Kildeangivelse]

AP Photos/Dimitri Messinis