Frøbanker — i et kapløb med tiden

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ENGLAND

VORES eksistens afhænger af planterne. Det er fra dem vi får føde og klæder, brændstof, byggematerialer og livsvigtig medicin. Også dyr, fugle og insekter er afhængige af planterne. Men ifølge visse forskere er en fjerdedel af Jordens planter i fare for at blive udryddet inden for de næste 50 år. I dette kapløb med tiden er frøbankprojektet Millennium Seed Bank Project blandt de førende i bestræbelserne for at bevare disse planter.

I projektets faciliteter i Sydengland, som har kostet 120 millioner dollars, vil man opbevare hundredmillioner af frø fra nogle af verdens mest truede arter. Det er blevet hyldet som en „planternes Noas ark“ og „en livsforsikring for Jorden“.

Hvordan fungerer en frøbank?

Den fungerer som en almindelig bank hvor man kan indsætte penge indtil man får brug for dem, men her drejer det sig blot om frø fra planter. Det er en let og økonomisk måde at bevare frøbærende planters liv på, det være sig den mindste urt eller det største træ. Når først frøene er sat i banken, kræver de ikke særlig stor opmærksomhed. De fleste af dem fylder heller ikke særlig meget. I en lille glasbeholder kan der være millioner af orkidéfrø. Og for adskillige andre arter gælder det at der i en almindelig krukke kan være lige så mange frø som der er indbyggere i en by. Efter at disse potentielle nye planter har fået en bestemt behandling, kan de opbevares sikkert i årtier eller århundreder, meget længere end hvis de befandt sig i naturen.

Frøbanker er ikke noget nyt, skønt man tidligere hovedsagelig brugte dem til kommercielle afgrøder. I 1974 begyndte forskere ved Royal Botanic Gardens i Kew i udkanten af London at undersøge hvordan man kunne bevare vilde plantefrø i Kews underafdeling i Wakehurst Place i Sussex. Da det var lykkedes dem at opbevare 4000 arter fra forskellige steder på Jorden, indså de at man måtte have et meget større foretagende for at forhindre det verdensomspændende tab af planter og deres levesteder. I 1998 begyndte man derfor at bygge en større frøbank på grunden i Wakehurst Place.

Målene nås

Det første mål som skulle nås — endog før anlægget var færdigt — var at samle og opbevare frø fra alle træer, tjørne, græsarter, buske og vilde blomster i England inden udgangen af år 2000. Af 1440 naturligt hjemmehørende arter er 317 truet af udryddelse. Kew havde allerede 579 arter i banken, og et hold på mere end 250 botanikere, både professionelle og amatører, gennemsøgte landet for at  finde de resterende. De mest ivrige besteg bjerge, firede sig ned ad klipper og vadede gennem iskoldt vand i deres søgen efter vanskeligt tilgængelige planter. Med undtagelse af nogle få sjældne eksemplarer nåede man at indsamle de resterende arter og anbringe dem i frøbanken inden tidsfristens udløb.

Siden 2000 har det primære mål været at indsamle og opbevare 10 procent, eller mere end 24.000 arter, af verdens frøbærende planter inden 2010, især dem fra de meget tørre områder. En femtedel af Jordens befolkning lever i disse varme, regnfattige områder og er afhængige af planterne for at kunne overleve, men hvert år omdannes store områder til ørken. I nogle lande begyndte denne indsamling af frø tidligt i 1997, og i februar 2001 havde Kews frøsamlere indsamlet 300 millioner frø fra 122 lande. Dermed manglede man næsten 19.000 arter endnu.

Opbevaring af frøene

Det er ikke noget nyt for landmænd og gartnere at indsamle og opbevare frø. Men frøene i Millennium Seed Bank vil kunne opbevares meget længere end under naturlige forhold. Hemmeligheden ligger i den måde hvorpå de tørres og nedfryses.

Når frøene er indsamlet i tilstrækkeligt antal og adskilt fra det omgivende materiale, lægges de i papir- eller stofposer eller anbringes i sodavandsflasker så de kan tørre før de sendes til England. Samtidig sørger indsamlerne for at nogle eksemplarer af planterne lægges i pres så de kan blive identificeret i Kew; og fordi man tager navigationssatellitter til hjælp, kan det nøjagtige findested angives helt præcist.

Ved ankomsten til Wakehurst Place gennemgår frøene to vigtige tørringsprocesser, én før og én efter en rensningsproces. De skal derefter igennem to rum med en gradvis lavere relativ fugtighed. Begge rum har en lavere fugtighed end ørkener i almindelighed, og her sænkes frøenes fugtighedsindhold fra omkring 50 procent til cirka 5 procent. Dette hindrer at de beskadiges under nedfrysningen og sætter hastigheden i deres biologiske processer ned til noget der kunne minde om skindød; og i denne  tilstand kan de opbevares i meget lang tid. Før frøene kommer til opbevaring, bliver nogle af dem røntgenfotograferet så man kan se om de er sunde eller er blevet skadet af insekter. Andre frø testes for om de vil spire. Hvert tiende år bringes nogle af frøene til live igen for at se om de stadig er levedygtige. Hvis færre end 75 procent af dem spirer, skal der indsamles nye frø.

Noget af det man forsker mest i, er at finde ud af hvordan frøene reagerer på langtidsopbevaring, og hvordan man senere får dem til at spire. Endelig pakkes frøene ned i lufttætte glas og føres ned under jorden til en af de to kæmpefrysere der befinder sig i en stor betonkælder. Her, nydeligt opstillet på hylder, begynder de deres lange søvn i en temperatur på minus 20 grader.

Virker det? Ja! For et par år siden testede man 3000 forskellige plantefrø som havde været opbevaret i ti år, og 94 procent af dem spirede.

Nogle arter udgør et problem. Deres frø dør hvis fugtighedsindholdet bliver for lavt. Det gælder for eksempel frø fra egetræet (Quercus), kakaotræet (Theobroma cacao) og gummitræet (Hevea brasiliensis). Man kan ikke blot fryse dem uden at sænke fugtighedsindholdet, for vandet udvider sig når det bliver til is, og det skader cellevæggene. Forskerne arbejder stadig på at løse dette problem. En af de mulige metoder går ud på at man udtager frøets kim, lyntørrer det og opbevarer det i flydende kvælstof ved ekstremt lave temperaturer.

Hvem får gavn af resultaterne?

Ligesom en almindelig bank giver Millennium Seed Bank et afkast. Frøprøver bruges til forskning. Femogtyve procent af al medicin udvindes af planter, men 80 procent af verdens flora er endnu ikke blevet undersøgt nærmere. Hvilke nye lægemidler venter på at blive opdaget? Fra en middelhavsart af planten vikke (Vicia faba) har man fundet et blodkoagulerende protein som er med til at afsløre sjældne blodsygdomme hos mennesker. Måske vil man også opdage nye fødevarer, brændstoffer eller fibre.

Forskere kommer fra andre lande og lærer om frøopbevaring og spireteknikker sådan at de kan oprette frøbanker i deres hjemlande. Hvert land som bidrager med frø, beholder selv en betragtelig del af dem og får desuden del i forskningsresultaterne og fortjenesten.

Ved at anvende frøene til at rette op på udpint jord og øge bestanden af særligt truede plantearter håber man på at ændre den nuværende situation, hvor forskellige plantearter, og de livsformer  som er afhængige af dem, hastigt er ved at forsvinde.

Hvordan vindes kapløbet?

Mon ikke alle er enige om at menneskeheden står i en alvorlig situation? Roger Smith, som er leder af Kews frøbevaringsafdeling, nævner tre grunde til at projektet er sat i gang: „Den første har at gøre med den direkte anvendelse af planterne. Ved vi så meget om hver plante at vi, hvis én uddør, er klar over hvad vi har mistet med hensyn til en potentiel brug af den som føde eller medicin? Den anden har at gøre med livets netværk. Forestil dig at alle verdens arter samlet udgør et net, med hver art som en knude i nettet. Hvor mange knuder kan man fjerne før nettet bliver ødelagt? Den tredje og stærkeste grund handler om ansvar. Hvilken ret har vores generation til at fratage kommende generationer visse muligheder fordi vi ikke bevarer de arter vi selv har arvet?“

Fremtidens udfordringer er kolossale. Projektkoordinator Steve Alton siger: „Man kan opbevare så mange slags frø man vil, men hvis ikke der er et voksested tilbage man kan så dem på, er der ingen idé i at opbevare dem.“ Er det muligt at redde de truede arter og samtidig sikre en ansvarlig forvaltning af Jorden?

Ja, lykkeligvis! Skaberen giver dette løfte: „Der vil være et fredens afkom; vinstokken vil give sin frugt, og jorden vil give sin afgrøde, og himmelen vil give sin dug; og jeg vil lade den rest der er tilbage af dette folk tage dette i eje“. — Zakarias 8:12.

[Ramme/illustration på side 25]

Én af mange

Kew Gardens er blot én af de 1300 frøbanker rundt om i verden som opbevarer frø i fryserum. Steve A. Eberhart, der er leder af National Seed Storage Laboratory i Colorado, beskriver denne frøbank som „planternes Fort Knox“.

[Illustration]

Millennium Seed Bank Project

[Ramme på side 26]

Brug af genpuljen

En af frøbankernes vigtige funktioner er at indsamle varianter af en afgrøde og dens beslægtede planter. Derved har man en genpulje som man kan gøre brug af når man skal bekæmpe udbrud af nye sygdomme eller skadedyrsangreb i den aktuelle afgrøde. Gennem planteforædling kan forskerne forbedre udbyttet af afgrøden, øge dens modstandskraft over for sygdomme og insektangreb samt forbedre dens næringsværdi. Denne genpulje får stadig større betydning.

På verdensplan dækker kun 103 plantearter mere end 90 procent af menneskehedens kaloriebehov, og mere end halvdelen af al den energi der indtages i hele verden, stammer fra kun tre afgrøder — ris, hvede og majs. Hvorfor er dette et problem?

Når en meget udbredt afgrøde er genetisk ensartet, bliver den sårbar over for samme sygdomme eller skadedyr. Det bedst kendte eksempel på faren ved genetisk ensartethed stammer fra Irland i 1840’erne. Da blev kartoffelhøsten fuldstændig ødelagt af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Denne svamp udløste det der er blevet kaldt den store hungersnød, hvor 750.000 mistede livet.

[Ramme på side 27]

Mangfoldigheden under angreb

I 1999 sagde botanikeren Peter H. Raven advarende til de delegerede ved XVI International Botanical Congress, der blev afholdt i USA: „Så mange som 100.000 af de skønsvis 300.000 arter der findes, kan være forsvundet eller være tæt på udryddelse i midten af det [21.] århundrede.“ En rapport fra FN’s organisation for ernæring og landbrug (FAO) fastslår at tabet af mangfoldigheden i vore fødevareafgrøder allerede „har været anselig“. Den største trussel mod mangfoldigheden af planter kommer fra en helt uventet kilde.

Rapporten fra FAO siger: „Den største årsag til tab af genetisk diversitet har været det moderne kommercielle landbrug. Den i mange tilfælde utilsigtede konsekvens af at man har indført nye typer afgrøder, har været erstatningen — og tabet — af de mange forskellige slags afgrøder som tidligere blev dyrket.“

I 1949 blev der i Kina dyrket cirka 10.000 hvedesorter. I dag bruger man færre end 1000. I USA er der i løbet af 100 år forsvundet næsten 6000 æblesorter, og tilsyneladende er der forsvundet 95 procent af kålsorterne samt 81 procent af tomatsorterne.

Også krig kan forårsage udryddelse af forskellige afgrøder. Det sker når landmænd tvinges væk fra deres jord i årevis og de lokale afgrødesorter uddør. UNESCO Courier bemærker: „Krige . . . har påvirket alle lande i den vestafrikanske kystzone, hvor man fra gammel tid har dyrket ris. Dette område er et af de vigtigste steder for genetisk mangfoldighed i afrikansk ris (Oryza glaberrima), som . . . nu kan krydses med asiatisk ris, en af verdens hovedafgrøder. Det vil få global betydning hvis denne . . . kun lidt undersøgte afrikanske afgrøde bliver offer for regionale krige.“

Mere sikkert end en frøbank

John Tuxill, der er forsker for Worldwatch Institute, advarer: „Vi bliver stadig dygtigere til at flytte rundt på generne, men det er kun naturen som kan skabe dem. Hvis en plante med et unikt genetisk træk forsvinder, er der ikke nogen måde man kan genskabe den på.“ Det er derfor der ofres store summer på at sikre frøene ved at opbevare dem i frøbanker.

Mere sikkert er dog det løfte som Skaberen af disse små tætpakkede mirakler for længe siden har givet: „I alle de dage jorden består, [skal] såtid og høsttid . . . aldrig ophøre.“ — 1 Mosebog 8:22.

[Illustration på side 24]

Indsamling af frø i Burkina Faso

[Illustration på side 25]

Lagring ved minusgrader

[Illustration på side 26]

En botaniker fra Kenya lærer hvordan man tjekker frøenes fugtighedsindhold

[Kildeangivelse på side 24]

Alle billeder på side 24-27: The Royal Botanic Gardens, Kew