Vi betragter verden

Usundt at udsætte gøremål

„Man kan blive syg af at udsætte sine gøremål,“ lyder det i en undersøgelse som er blevet omtalt i avisen Vancouver Sun. Den amerikanske psykologforening afholdt for nylig en konference i Toronto hvor der blev fremlagt en undersøgelse som omfattede 200 canadiske universitetsstuderende. Den „viser at de der udsatte deres gøremål, lagde så meget pres på sig selv at de blev ramt af flere stressrelaterede sygdomme end andre. . . . Stressniveauet hos de studerende steg voldsomt da de skulle op til eksamen. Deres ’det går nok’-indstilling var forsvundet. Derimod blev de hyppigere forkølede, fik hovedpine, rygsmerter, søvnproblemer og allergi, og de fik oftere åndedrætsbesvær, infektioner og migræneanfald.“

 En fisk der klatrer!

Et hold brasilianske iktyologer, forskere der studerer fisk, har set hvordan en sydamerikansk karpelaks med jævne mellemrum præsterer det tilsyneladende umulige — at klatre op ad en våd, glat fem etager høj klippe inde under et vandfald, oplyser bladet Natural History. „Forskerne har studeret denne fire centimeter lange fisk som klatrer på klipper, i floden Espírito Santos rivende ferskvandsstrøm i det østlige Brasilien.“ Med sine to store finner klamrer karpelaksen sig til klippevæggen ved foden af vandfaldet og bevæger sig langsomt og „med stærke sidebevægelser“ op ad den 15 meter høje klippevæg. Med jævne mellemrum tager den sig et hvil. „Forskerne mener at denne adfærd er med til at bevare bestanden i det isolerede højland,“ skriver bladet. Men karpelaksen er ikke den eneste fisk der klatrer på klipper. Det samme gør den tropiske kutling og den asiatiske smerling.

Saltresistente tomatplanter

„Forskere har for første gang gensplejset en tomatplante så den kan gro i saltvand — en opfindelse der kan være med til at løse et af de største problemer inden for jordbrug,“ skriver washingtonpost.com. Den salttolerante plante har fået indsat et gen fra en kålplante. Dette gen sætter tomatplanten i stand til „at optage og oplagre salt, hvilket gør at den kan vokse i områder hvor de fleste andre afgrøder ikke kan trives“. Ifølge artiklen „kan den gensplejsede tomatplante vokse i jord der overrisles af vand som er cirka 50 gange mere saltholdigt end normalt“. Man håber at sådanne saltresistente planter kan gro på steder hvor det sjældent regner. Artiklen tilføjer at „genmodificerede tomatplanter (eller andre afgrøder som er gjort saltresistente) måske også kan bruges til at fjerne saltet fra meget saltholdig jord“.

Selvmordstruede børn

Opkald fra børn med selvmordstanker til den britiske velgørenhedsorganisation ChildLine er fordoblet fra 346 i 1990/91 til 701 i 1998/99, oplyser Londonavisen The Guardian. „Deres dybe fortvivlelse“ var „forårsaget af mobning, seksuelt misbrug, fysisk mishandling, dødsfald eller stress i forbindelse med eksamen“. Ifølge organisationen er det „farligt at tro, som mange gør, at de som forsøger at begå selvmord, blot vil have opmærksomhed. Tanken om at de der taler om at begå selvmord, ikke gør alvor af det, er en myte. Mange af de børn der havde overvejet selvmord, og som ringede til ChildLine, fortalte at de får det værre når forældrene eller andre der har ansvar for dem, tilsyneladende ikke viser dem interesse.“ Når et barn har forsøgt at begå selvmord, „er familien så lettet over at barnet har overlevet . . . at de går ud fra at problemet er løst. Derfor sker det tragisk nok igen,“ ofte nogle få måneder efter det første forsøg. Selv om der er fire gange så mange piger som drenge der overvejer selvmord, er der langt større sandsynlighed for at det lykkes for drengene. De fleste børn der ringede til ChildLine, var mellem 13 og 18 år. Den yngste var kun 6.

En moskitofælde

Et firma i Singapore fremstiller apparater der fjerner moskitoer uden brug af insektgifte. Der er tale om en cirka 40 centimeter høj, sort æske af plastic som „afgiver varme og kuldioxid ligesom et menneske,“ oplyser Londonavisen The Economist. Eftersom stikmyg finder deres ofre ved at registrere deres kropsvarme og kuldioxiden i deres åndedræt, kan man med dette apparat „narre stikmyggene til at tro at der er et måltid inden for rækkevidde“. Den elektrisk opvarmede æske udsender kuldioxid fra en lille beholder. Glimtende lys lokker insektet ind gennem en sprække i æsken. Derefter tvinges insektet ved hjælp af en blæser ned i et lille kar med vand og drukner. Apparatet kan fange 1200 stikmyg på en nat, og det kan indstilles til at fange den nataktive malariamyg eller den dagaktive stikmyg, Aëdes, der kan overføre sygdomme som gul feber og denguefeber. Det har desuden den fordel at uskadelige insekter, som sommerfugle, ikke bliver slået ihjel.

Mænd! Spis fisk!

I forhold til mænd der sjældent spiser fisk, er risikoen for at udvikle prostatakræft to til tre gange mindre for mænd der spiser store mængder fed fisk, som for eksempel laks, sild og makrel, siger forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm. I undersøgelsen, som er foretaget over en periode på 30 år og har omfattet 6272 mænd, har man også taget risikofaktorer som rygning i betragtning. Forskerne konkluderede at „såkaldte omega-3 fedtsyrer [som især findes i olierige fisk] tydeligvis hæmmer væksten af kræftsvulster i prostata“. De samme fedtsyrer „mindsker også risikoen for at få et hjerteanfald,“ siger rapporten. Eksperter råder derfor folk til at spise fisk „én til to gange om ugen“.

Risklid redder træer

Risklid, et affaldsprodukt fra landbruget, anvendes som alternativt brændsel på teglværker i det nordlige Peru. Det er med til at hindre at mange truede johannesbrødtræer bliver fældet og brugt som brænde, oplyser avisen El Comercio i Peru. Desuden har 21 teglværkers brug af risklid også været med til at nedbringe udslippet af kuldioxid. Ovnenes effektivitet er endvidere blevet øget med 15 procent ved at beklæde væggene med en blanding af sand, ler og melasse, der forbedrer isoleringen og mindsker varmetabet. Man har forsøgt at anvende asken fra risklid i teglblandingen for at forstærke det færdige produkt. „Denne brug af risklid mindsker desuden forureningen og problemerne med at opbevare affaldsprodukterne,“ meddeler avisen.

Børn og mental sundhed

„Statistiske undersøgelser viser at hvert femte barn har udviklet en sindslidelse som elleveårig,“ skriver Montrealavisen The Gazette. „Hos et menneske der er mentalt sundt, er der balance mellem de sociale, fysiske, åndelige og følelsesmæssige aspekter af livet.“ Ifølge Sandy Bray, som er lokal undervisningsleder i den canadiske forening for mentalhygiejne, burde vi være lige så optaget af vores mentale helbred som af vores fysiske helbred. „Hvis vi ikke bekymrer os om vores mentale sundhed, vil vi lettere blive deprimerede, angste og udbrændte,“ siger Sandy Bray. Forældre opfordres til i endnu højere grad at gøre noget aktivt for at værne om deres børns mentale sundhed. Det kan de gøre ved at sætte tid af til familien og spise sammen med børnene. Vil man bevare den mentale sundhed, må man sørge for at få tilstrækkelig søvn, spise sundt, holde sig i form, le, give sig tid til at gøre noget man godt kan lide, være sammen med venner, deltage i frivilligt arbejde, give eller modtage ros og ikke være for hård ved sig selv når man begår fejltagelser.

Rovfiskeriets høje pris

„Mennesker har ødelagt livet i havet i et omfang man aldrig før har kunnet forestille sig. Som følge af rovfiskeri er tusinder af arter blevet udryddet,“ oplyser Londonavisen The Times. „Menneskearten har jaget skaldyr og store havdyr så effektivt at fødekæder er blevet brudt og økosystemer ødelagt så havene for altid er blevet ændret,“ konkluderer undersøgelsen. Avisen henviser til en episode i 1607 da kaptajn John Smith sejlede ind i Chesapeake Bay på Amerikas østkyst og en kanon faldt over bord som „helt tydeligt kunne ses i ni meters dybde“. Forskerne har forklaret at det klare vand skyldtes „store østersbanker der i løbet af tre dage filtrerede alt vandet i bugten og regulerede koncentrationen af mikrober og alger“. På den tid var der i området „talrige gråhvaler, delfiner, manater, nordamerikanske oddere, havskildpadder, alligatorer og atlantiske stører“. Nu er der kun en brøkdel af arterne i bugten tilbage.