Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvorfor forlader folk de traditionelle trossamfund?

Hvorfor forlader folk de traditionelle trossamfund?

Hvorfor forlader folk de traditionelle trossamfund?

DE RELIGIONER som hævdes at bygge på Jesu Kristi lære, har cirka 1,7 milliarder tilhængere. Kristendommen er blevet regnet for verdens mest udbredte religion — større end selv populære religioner som buddhismen, hinduismen og islam. Men rapporter viser at kristendommen i mange såkaldt kristne lande er ved at miste sit tag i folk.

Folk fra alle sociale samfundslag søger væk fra kirkerne. Ronald F. Inglehart, som er forsker ved University of Michigan og projektkoordinator for World Values Survey (en undersøgelse af folks værdier), siger at religionen spiller en mindre og mindre rolle i de industrialiserede lande. Tidsskriftet Bible Review citerer ham for at sige: „Ikke nok med at antallet af kirkegængere er faldet, men latinamerikanske lande er nu begyndt at udsende missionærer for at frelse deres tidligere kolonisatorers sjæle.“ Han hævder at „religionens sammenbrud“ især er påfaldende i visse nordeuropæiske lande. I Norge og Danmark går kun 5 procent af befolkningen regelmæssigt i kirke. I Sverige og i Rusland er tallet helt nede på henholdsvis 4 og 2 procent.

Rapporter fra Tyskland viser at der i årene mellem 1984 og 1993 er sket en nedgang i antallet af regelmæssige kirkegængere blandt katolikker, fra 25,3 procent til 19 procent. I 1992 gik kun 4 procent af protestanterne regelmæssigt i kirke om søndagen. I 1999 skrev tidsskriftet Christianity Today: „Kun hver tiende tysker går i kirke en gang om ugen.“

Avisen The Guardian siger om nedgangen i antallet af kirkegængere i England: „Kristendommen har aldrig været i så dårlig forfatning som den er i dag.“ Artiklen skriver at „for præster og menighedsforstandere var årene 1950 til 2000 den værste 50-årsperiode nogen sinde.“ Avisen omtaler en særrapport om religionen i England der viser at ikke alene unge, men også ældre er ved at miste troen på den etablerede religion. Den skriver: „Folk oppe i årene mister deres tro på Gud jo ældre de bliver. Nye undersøgelser der bekræfter denne udvikling, vil ryste de kriseramte kirker i England — der indtil nu har betragtet de ældre som de vigtigste støtter i deres hensygnende menigheder.“

De samme tendenser går igen i lande uden for Europa. Det canadiske tidsskrift Alberta Report oplyser for eksempel at Canada oplever „et sammenbrud hvad institutionel tro og gudsdyrkelse angår“. Den skriver også at „der stadig er canadiere som bekender sig til en klart defineret tro, men der er tre gange så mange som foretrækker deres egne subjektive forestillinger om Gud“.

Mange føler ganske enkelt ikke at de får noget åndeligt eller intellektuelt udbytte af at gå i kirke. Ifølge det canadiske tidsskrift Maclean’s gav både jøder og katolikker som blev interviewet i et ashram, et hinduistisk refugium, i Himalaya udtryk for følgende: „De stive ritualer gjorde ikke længere indtryk på os rent følelsesmæssigt.“ Ja, mange standser op efter flere års trofast kirkegang og spørger sig selv: ’Hvad har jeg egentlig lært i kirken? Har kirken hjulpet mig til at få et nærmere forhold til Gud?’ Forfatteren Gregg Easterbrook har rammende sagt: „I Vesten har den åndelige fattigdom afløst den materielle som vor tids mest alvorlige form for fattigdom.“

Der er selvfølgelig lande hvor fremmødet i kirkerne er større. Men at gå i kirke er ikke altid ensbetydende med at man tilslutter sig kirkens lære. Den australske avis The Age skriver: „[I Vesten] er antallet af kristne som praktiserer deres tro, i hastig tilbagegang. I store dele af Afrika, Asien og Latinamerika bibeholder mange der officielt bekender sig til kristendommen, de mere fremmedartede stammereligioner og kultiske ritualer som ikke har noget med den traditionelle kristendom at gøre, som ofte er i modstrid med den, og som blev forkastet for mange år siden.“

Hvorfor er der så mange, både unge og gamle, der forlader kirken? I mange tilfælde er det tilsyneladende fordi de er skuffede over den.

Religionens blakkede historie

The Guardian kommer med følgende kommentar: „Den katolske kirke har fået et dårligt ry ved gennem hele det 20. århundrede at have konspireret med fascister — lige fra de lykønskninger den overbragte general Franco efter den spanske borgerkrig, til den opbakning den for nylig ydede general Pinochet.“ Avisen påpeger også at Pius XII, der var pave under Anden Verdenskrig, „var mere end villig til at nå til en ordning med [Hitler] og at undgå alt hvad der kunne sætte ham i forlegenhed, som for eksempel dét at skulle fordømme Holocaust“.

The Age skriver: „Kristendommens påstande har alt for ofte klinget hult. De kristne har ikke formået at bevare freden og enheden i deres egne rækker. . . . Det understreges af de mange plyndringstogter og erobringskrige som kirken har forsvaret ved at sige at formålet var at omvende folk til Kristus. Det kan godt være at tro, håb og kærlighed er de vigtigste kristne dyder, men de der siges at leve efter disse dyder, kan være lige så kyniske, lige så hurtige til at miste håbet og lige så lidt næstekærlige som ikkekristne. . . . Det var et kristent land der var ansvarligt for Holocaust, og et andet kristent land der lod atomkrigens rædsler komme over Japan.“

Nogle vil måske sige at kristendommen længe har fremmet gode egenskaber som sparsommelighed, mod, selvbeherskelse og retfærdighed. Men herom hedder det i The Age: „Generelt kan man sige at kristne i Europa, Nordamerika og Australien forbruger langt mere af Jordens ressourcer end det de har ret til. Og for at tilfredsstille deres egne ønsker tolererer de den rovdrift, undertrykkelse og nedbrydning af miljøet som foregår i deres mindre magtfulde nabolande.“

Om kristendommens fremtid siger The Age: „Så længe kristendommen ikke har en stabil og organiseret ramme, vil den aldrig kunne gøre sig forhåbninger om at få den samme sociale magt den havde i de forgangne århundreder. Det kan være godt eller dårligt, alt efter hvilken holdning man har, men det er det problem kristendommen står over for i de kommende år.“

De organiserede religioners forfald har fået mange til at søge væk fra de etablerede kirkesamfund. Men kan de alternativer de finder frem til, virkelig dække deres behov? Er de løsningen?

[Illustrationer på side 7]

Mange føler ikke at overdådige ceremonier kan dække deres åndelige behov

[Illustration på side 7]

Mange har søgt væk fra de traditionelle religioner på grund af disses støtte til krige og undertrykkende regimer

[Kildeangivelse]

Foto: age fotostock