Vi betragter verden

Misforstået hjælpsomhed?

Ifølge avisen The Daily Yomiuri er der blevet rejst kritik af nogle af de bestræbelser der gøres for at forhindre den japanske karetskildpadde i at uddø. Når man graver skildpaddeæg op, udruger dem og derefter sætter ungerne ud i havet, kan det faktisk hæmme deres medfødte navigationsevne. Skildpadder der udklækkes på naturlig vis, „registrerer Jordens magnetisme når de vandrer over sandet, og udvikler på den måde deres retningssans,“ skriver avisen. „Kunstig udrugning indebærer at skildpaddeungerne holdes på et begrænset område før de sættes ud i vandet, og det hindrer dem i at udvikle deres naturlige retningssans og evne til at navigere alene i havet.“

 Smil til verden . . .

„Et smil er den bedste måde at få venner og indflydelse på,“ oplyser Londonavisen The Times. En landsdækkende undersøgelse foretaget for The Royal Mail viser at det de fleste først lægger mærke til hos andre, er deres smil. Næsten halvdelen af de adspurgte sagde at de ikke ville have noget at gøre med folk der så uvenlige ud. Især kvindelige arbejdsgivere er tilbøjelige til at forfremme ansatte der smiler. Brian Bates, der er medforfatter til bogen The Human Face, siger: „Undersøgelsen viser hvor stor betydning smilet har i vores samfund. Vi foretrækker ofte at dele vores inderste tanker, vores forhåbninger og vores penge med folk der smiler.“ Når man smiler, øges kroppens produktion af smertestillende endorfiner, tilføjer han, og folk der smiler spontant, „har større succes, både privat og i forretningslivet“.

Uovertruffen præcision

Et hold amerikanske forskere har udviklet et kviksølvion-ur som „kan måle helt ned til et femtosekund — den mindste tidsenhed der almindeligvis bruges inden for videnskaben,“ rapporterer Londonavisen The Times. Uret siges at være „cirka 1000 gange mere nøjagtigt end de atomure der benyttes til den koordinerede verdenstid, på engelsk kaldet UTC (Co-ordinated Universal Time), som er den internationale standard. Fysikeren Scott Diddams forklarer: „Uret vil først og fremmest finde anvendelse inden for fundamental fysik, så vi kan få en nøjagtigere forståelse af universet.“ Opfindelsen vil med tiden også kunne bruges i forbindelse med telefonnet og navigationssatellitter. Scott Diddams siger at uret er „verdens mest præcise“, men at det muligvis kan forbedres.

’Den mest nøjagtige folketælling’?

Den amerikanske folketælling i år 2000 er blevet kaldt „historiens mest nøjagtige folketælling,“ skriver The Wall Street Journal. Det er dog værd at bemærke at „optællingen medregner 5,8 millioner mennesker som det amerikanske kontor for befolkningsstatistik tror eksisterer, men faktisk ikke har fundet“. Avisen fortsætter: „I de tilfælde hvor optællerne ikke kunne træffe folk på adresser som man mente var beboede, fik man computerne til at ’opfinde’ beboere på grundlag af forskellige fingerpeg, deriblandt oplysninger fra naboerne.“ Samme fremgangsmåde blev fulgt selv når optællerne ikke var sikre på om der boede nogen på adressen. Man gættede sig frem til hvor stor husstanden var, samt personernes alder, køn, race og ægteskabelige status. Ifølge en embedsmand anses optællingen for at være nøjagtig „fordi folk af samme nationalitet og race er tilbøjelige til at bo i nærheden af hinanden“. I nogle stater udgjorde disse ’opdigtede’ amerikanere over 3 procent af det samlede antal indbyggere, og de hypotetiske beregninger blev desuden brugt i forbindelse med udregningen af racefordelingen blandt 11 millioner personer.

Når træer står i vejen

I Frankrig er der en heftig debat om hvad der skal ske med cirka 400.000 træer der står langs landevejene. Træer anføres i stigende grad som årsag til dødsulykker i trafikken. Ud af 7643 trafikdødsfald i år 2000 var 799 forbundet med påkørsel af træer, oplyser det franske tidsskrift L’Express. Nogle hævder dog at den virkelige årsag til dødsfaldene ikke er træerne, men alkohol og for høje hastigheder. Efter planen skal mellem 10.000 og 20.000 træer som står mindre end 2 meter fra vejkanten, ikke desto mindre fældes. Det franske tidsskrift refererer til en lederartikel om sagen i The Wall Street Journal og skriver at træerne åbenbart har begået „den alvorlige forbrydelse at stå i vejen for spritbilisterne“.

Er kinesiske skrifttegn ved at gå i glemmebogen?

„Kinesiske skrifttegn, som generationer af børn i Kina møjsommeligt har lært udenad, har fået en fjende, computeren,“ skriver Londonavisen The Daily Telegraph. „Medlemmer af Kinas uddannede elite, som altid har rost sig af at kunne de 6000 skrifttegn udenad, er ved at glemme hvordan man skriver dem. De kan stadig læse dem, men uden deres computere kan de ikke længere huske hvordan man skriver dem.“ Syndromet kaldes „’ti bi wang zi’ — at glemme skrifttegnet når man fatter pennen“. Indtil 1980’erne blev alt stort set skrevet i hånden, men siden da har avanceret software gjort det muligt at få computere til at skrive kinesiske skrifttegn. Det har medført at kunsten at skrive de smukke skrifttegn i hånden — en højt skattet evne som siges at røbe en persons virkelige jeg — er ved at uddø, „til stor bekymring for sprogkyndige, psykologer og forældre“.

Slankefikserede piger

En ny undersøgelse foretaget blandt 1739 canadiske piger viser at 27 procent af pigerne mellem 12 og 18 år har symptomer på spiseforstyrrelser, oplyser avisen The Globe and Mail. Deltagere fra storbyer, forstadsområder og landdistrikter blev bedt om at udfylde et spørgeskema angående deres spisevaner og utilfredshed med figuren. Svarene viste at piger helt ned til 12-årsalderen lider af bulimi eller bruger slankepiller, afføringsmidler eller vanddrivende midler for at tabe sig. Jennifer Jones, der er professor i psykiatri og forsker ved Toronto’s University Health Network, siger at det især for piger „er nødvendigt at have et ligevægtigt syn på mad og motion. De har brug for at lære om deres krop og at blive gjort opmærksomme på at de kvindefigurer de ser i reklamer, ugeblade og på rockvideoer, ikke er det normale.“ Avisen tilføjer at „mange teenagepiger ikke ved at det er normalt at kroppen i puberteten oplagrer fedt, og at den proces har stor betydning for hele deres udvikling“.

Skoleelever på piller

Flere og flere børn tager piller for at klare presset i skolen, oplyser det tyske bureau Südwest Presse. Det anslås at hver femte folkeskoleelev og hver tredje gymnasieelev tager beroligende eller præstationsforbedrende midler. Men ifølge Albin Dannhäuser, der er formand for lærerforeningen i Bayern, er det en dårlig idé at bruge medicin for at klare stress eller for at få bedre karakterer, da det overhovedet ikke kan hjælpe børnene til at løse deres problemer. Han råder forældre til ikke at kræve for meget af deres børn, men i stedet „at tænke på barnets fysiske og mentale helbred og være opmærksomme på at de udvikler en stabil personlighed“.

Ukrudt der gør gavn

„Ukrudt som for eksempel vandhyacinten og ildkronen (Lantana camara) har drevet bygherrer til vanvid fordi planterne er så svære at få bugt med,“ skriver tidsskriftet India Today. Ildkronen, som englænderne bragte til Indien i 1941 til brug som hækplante, har bredt sig over mere end 100.000 hektarer land og været næsten umulig at udrydde — hvad enten man har forsøgt ad manuel, kemisk eller biologisk vej. Plantens giftvirkninger hæmmer væksten af andre planter, og hele landsbyer har været nødt til at flytte efter at de er blevet invaderet af den. Men for indbyggerne i Lachhiwala har denne plante været en økonomisk gevinst. Ildkronen bruges sammen med mudder til opførelsen af boliger og hønsehuse. Når man fjerner barken fra denne plante, som er modstandsdygtig over for skadedyr, er den et udmærket materiale til møbler og kurve. Ildkronens blade bruges som myggemiddel og røgelsespinde. I pulverform kan plantens rødder anvendes til at bekæmpe infektioner der stammer fra tænderne og deres omgivelser.

Effekten af håbløshed

Dr. Stephen L. Stern, der arbejder på psykiatrisk afdeling ved University of Texas Health Science Center i San Antonio, har stillet spørgsmålet: „Hvordan kan det være at der blandt folk med en alvorlig sygdom er nogle der dør, mens andre lever videre? Håb — eller mangelen på samme — kan være en del af forklaringen.“ En undersøgelse blandt 800 ældre amerikanere tyder på at håbløshed ofte fører til en for tidlig død. Forskerne peger dog på at effekten af håbløshed ofte er forskellig fra person til person, afhængigt af faktorer som oplevelser i barndommen, depression, kulturel baggrund og økonomisk tryghed.